2 årig med tre misfarvede tænder i randen ind til tandkødet i overmund
Hej Tandlæge, Min søn er snart to år og på det seneste har vi lagt mærke til at flere af hans tænder er blevet lidt brunlige tæt på tandkødet. Vi har ikke børstet hans tænder særligt meget mens han var helt lille men er nu begyndt at børste dem forsigtigt med en speciel børne tandpasta. Tandlægen sagde at han ville sende billeder til en special børne tandlæge, og sagde endvidere at det er dårligt for ham at drikke moder mælk om natten da mælk også indeholder sukker, og at vi skal sørge for at han ikke får for meget sukker inklusiv mælk. Jeg forstår godt at slik er en dårlig ting, men han spiser meget frugt, nødder og drikker mælk fra brystet ca fem gange om dagen. Da han absolut ikke er overvægtig mener jeg at mælk er en vigtig ernæringskilde. Vil i også anbefale at sætte hans mælkeforbrug ned, og kan mælk virkelig give misfarvning?
Nej - det giver ikke misfarvning , men indeholder naturligvis mælkesukker , så I princippet kan det give huller. De brune belægninger er sikkert starten på huller som nu er blevet mere kroniske og misfarvede fordi I er begyndt at børste bedre.Fortsæt med den lille børste og fluortandpasta så skal det nok gå i ro igen.