Mærkelig tunge?
jeg har for lang tid siden opdaget, at min tunge har små knopper, en lang revne/flække og er hvid i den bagerste del. Jeg troede at det bare var en periode, men det bliver ved med at være der? Mht. knopperne er det på hele tungen, og så er det ikke blærer eller andet som andre har skrevet, de er bare meget synlige og store i forhold til andres. Vh. Maria
Det lyder som om din tunge er helt normal. De knopper du beskriver er de fungiforme papiller som er spredt over hele tungen. Den centrale fure er uden betydning. Næste gang du er hos tandlægen skal du bede ham kigge særligt på tungen -tandlægen er jo også uddannet til at vurdere slimhinder og har stor erfaring i det!