menisken i kæben har flyttet sig
Hej jeg har været ved egen læge som har konstateret at min menisken har flyttet sig fremad. Det har nu stået på i 12 dage. I starten kunne jeg kun lige presse en finger ind i mellem mine tænder. Jeg har ikke kunnet tykke maden den første uge, men er nu istand til at tygge fx rugbrød uden kerner. Det er lige som om mine tænder ikke rigtig passer sammen mere.Lægen mener at det skal gå over af sig selv. Jeg har haft samme problem for en måned siden. Det gik dog over efter nogle dage. Spørgsmålet er om jeg bør opsøge en tandlæge med speciale i kæben problemer. Kan I anbefale en i Århus? eller kan alle tandlæger klare den opgave?
Det lyder korrekt som din læge skriver. En fremadforskydning af menisken er det hyppigste og det bevirker at man får en meget lille gabeevne, som regel højst 2 cm.Du skal til din praktiserende tandlæge og have fremstillet en høj (5-7 mm) refleksfrigørende bideskinne til Overkæben. Det vil give plads mellem kraniet og ledhovedet til at discus (menisken) kan glide tilbage. Er der gået for lang tid til at den selv kan glide tilbage skal du henvises til Kæbekirurgisk afdeling på Kommunehospitalet!