Årsager til tandkødssygdomme

Der er hovedsageligt to tandkødssygdomme: tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose (parodontitis).

Årsagen til tandkødssygdomme

Tandkødssygdomme er infektionssygdomme dvs. at de er sygdomme som skyldes bakterier fra mundhulen, som har sættet sig fast på tandoverfladerne i tilstrækkelig lang tid til at formere sig. Disse bakterier organiserer sig til en sammenhængende hinde af bakteriebelægninger, som kaldes plak (Fig. 2.1.1). Plak bakterier producerer affaldsstoffer og/eller giftstoffer, som irriterer tandkødet (udvikling af tandkødsbetændelse) og gradvis nedbryder tændernes støttevæv (udvikling af paradentose). Plak kan forkalke til en hård tandbelægning som hedder tandsten. Tandstenens overflade er ru og er altid dækket af plak.
Tandkødssygdomme udvikles forskelligt fra person til person. Ved manglende mundhygiejne ses først tandkødsbetændelse og hvis denne ikke behandles, kan den videreudvikle sig til paradentose. Hos de fleste raske voksne mennesker udvikles paradentose ved manglende mundhygiejne langsomt,- over en årrække, mens hos andre udvikles et hurtigt fremadskridende fæstetab. Meget sjældent kan man også se paradentose hos teenagere eller mindre børn. Dette kan skyldes en svækkelse af kroppens forsvar som er så mild, at disse patienter ikke har fået andre sygdomme.
Kroppens forsvar er også svækket ved sygdomme som sukkersyge, kræft, HIV, blodsygdomme, bindevævssygdomme. Den medicinske behandling ved organtransplantation samt kemoterapi mod kræft medfører oftest et nedsat immunforsvar og disse patienter løber en øget risiko generelt for at udvikle betændelser, herunder tandskødsbetændelse og paradentose. Behandlingsresultatet i de fleste tilfælde kan heldigvis blive lige så godt som hos patienter uden systemiske sygdomme.

Tandkødsbetændelse (Fig. 2.1.1) viser sig ved hævelse og rødme af tandkødet samtidigt med at tandkødet er ømt og bløder under tandbørstning eller under tygning af hård kost.

Paradentose (Fig. 2.2.1) er en videre udvikling af en tandkødsbetændelse som ikke er blevet behandlet og har fået lov til at bestå. Betændelsen spreder sig i dybden og resulterer i tandfæstetab. Betændelsen angriber tandkødets tilhæftning til tandoverfladen, rodhinden bliver ødelagt, knoglen rundt omkring tanden opløses og der dannes en lomme mellem tandkødet og tandoverfladen. Denne destruktion af tandens støttevæv får tanden til at blive løs. Tanden kan flytte sig i tandrækken og hvis betændelsen ikke standses vil tanden til sidst falde ud.