Andre tandkødssygdomme

Sygdomme, der optræder i tandkødet, kan enten være lokale/lokalt betingede eller være symptomer på en almen sygdom/tilstand. De lokale tandkødssygdomme er små svulster eller svulstlignende/godartede tilstande. Ondartede svulster er sjældne, men kan forekomme på tandkødet. Almene sygdomme, der involverer tandkødet, kan være: infektionssygdomme, hudsygdomme, blodsygdomme eller betinget af hormonelle forandringer. Endelig kan visse former for medicin give store tandkødsforandringer. Lokale/lokalt betingede sygdomme/tilstande Papillom - verruca vulgaris (vorte). Et papillom er en godartet tumor (svulst), der er udviklet fra overfladevævet. Verrucae (vorter), der har samme udseende er forårsaget af virusinfektion. Det sidste ses hyppigst hos børn, der bringer smitten ind i munden ved at sutte på fingervorter. Tilstanden har et karakteristisk blomkålsagtigt udseende med hvide små spidser i overfladen (Fig. 2.6.1). Disse kan fjernes af din tandlæge under almindelig lokalbedøvelse. Fibrom er en godartet tumor (svulst) udviklet fra vævet under slimhindeover-fladen (bindevæv). Fig. 2.6.2 viser et tilfælde bag fortænderne i overkæben. Fibromer optræder som en rundagtig hævelse med en regelmæssig glat overflade, der har samme farve som det omgivende væv. De fleste fibromlignende forandringer i munden er ikke ægte svulster, men er opstået som reaktion på et irritament. Behandling er kirurgisk fjernelse. Fibroblastisk granulom med ossifikation er en hævelse på tandkødet, der minder om fibromet (se dette), men i modsætning til fibromet indeholder det knoglevæv, hvilket kun kan identificeres ved en mikroskopisk undersøgelse. Denne tilstand optræder udelukkende på tandkødet. (Fig. 2.6.3). Pyogent granulom er den hyppigst forekommende svulstlignende forandring i mundhulen. Den kan opstå overalt i munden, men ses hyppigst på tandkødet, hvor den typisk viser sig som en hævelse med en irriteret rødlig overflade. Undertiden kan der være en sårdannelse på overfladen. Ved berøring opstår der let blødning. Tilstanden opfattes som en overreaktion på et irritament. Behandling er kirurgisk fjernelse. (Fig. 2.6.4). Kæmpecellegranulom er en tumorlignende tilstand, som udelukkende ses på tandkødet el. den tandløse gumme. Som navnet antyder, indeholder den nogle specielle store celler, der identificeres ved en mikroskopisk undersøgelse. Det er ofte typisk blåligviolet af farve (Fig. 2.6.5). Tilstanden bør altid undersøges nærmere med en røntgenoptagelse, idet den ofte involverer kæbeknoglen. I sjældne tilfælde kan et kæmpecellegranulom være forårsaget af overproduktion af et hormon i kroppen (parathyreoideahormon), hvorfor en nærmere medicinsk udredning er nødvendig. Leukoplaki, der er hvide pletter, som ikke kan skrabes af el. identificeres med nogen anden kendt sygdom (se afsnittet “hvide forandringer i munden”), kan også forekomme på tandkødet, omend det er sjældent. De hvidlige forandringer, man normalt ser på tandkødet er ofte mekanisk betingede keratiniseringer (forhorninger). (Fig. 2.6.6). Karcinom (kræft) i mundhulen er en sjælden kræftform i Danmark. Kræft på selve tandkødet er ekstrem sjælden. Fig. 2.6.7viser et eksempel på kræft i tandkødet omkring underkæbefortænderne. Tilstanden er karakteriseret ved en usædvanlig hurtig vækst af tandkødet og løsning af tænderne. Tilstanden kræver henvisning til specialafdeling på hospital. Fibromatosis gingivae (vækst af tandkødet) er en tilstand med ukendt årsag. Forekommer typisk som på (Fig. 2.6.8)bagtil i kindtandsområdet i overkæben. Det ses, at tandkødet ind mod ganesiden er stærkt fortykket, og undertiden kan det blive nødvendigt med jævne mellemrum at fjerne det kirurgisk. Har dog tendens til at komme igen. Der er imidlertid tale om en fuldstændig godartet forandring. Symptomer på en almen sygdom/tilstand Herpetisk gingivostomatitis (akut mundbetændelse) er en primær infektion forårsaget af herpes virus. Optræder hyppigst hos børn i 2-4 års alderen. Der ses talrige væskefyldte bobler, der senere brister og efterlader små sårdannelser på læbe, tunge, gane og tandkød. Undertiden fremstår tandkødet uden sårdannelser, men med intens rødme, hævelse og ømhed, som på Fig. 2.6.9 Sygdommen kan smitte, indtil boblerne og sårene er helet op. Der kan være tilsvarende bobler og sår på læberne. Behandles med virusdræbende medicin. Graviditetsepulis (tandkødshævelser forårsaget af graviditet) ligner et pyogent granulom (se dette). Det opstår pga. tandkødets nedsatte modstandskraft mod mundhulens bakterier. Den nedsatte modstandskraft hænger sammen med de hormonelle ændringer under graviditeten. Hævelsen bløder let ved berøring (Fig. 2.6.10). Behandlingen er kirurgisk fjernelse under lokalbedøvelse. Man tilråder at vente med fjernelsen til efter graviditeten, idet behandling under graviditet ofte medfører, at tilstanden hurtigt vender tilbage igen. Tandkødshyperplasier (overvækst af tandkød) kan ses ved forskellige former for medicin. Det antiepileptiske præparat Fenytoin, der ikke anvendes så meget mere kan give vækst af tandkød. Præparatet ciclosporin (Sandimmun), der anvendes til patienter, der har fået foretaget organtransplantation, giver hos omtrent 30% af patienterne vækst af tandkødet (Fig. 2.6.11). Tilstanden kan være stærkt generende og kræver ofte gentagne operative fjernelser af tandkødet. Tilsvarende vækst af tandkød kan ses ved visse blodtryksnedsættende præparater (nifedipin). Lichen planus er en hud- og slimhindesygdom med ukendt årsag. Den optræder hyppigt i mundhulen (se under afsnittet sår i munden og røde pletter). Undertiden er forandringerne udelukkende lokaliseret til tandkødet, der fremtræder højrødt og sårbart. Tilstanden betegnes deskvamativ gingivitis, fordi overfladevævet delvist er gået tabt. Tilstanden er næsten altid smertefuld, og det kan være vanskeligt at opretholde normal mundhygiejne, hvilket forværrer situationen yderligere. Tilstanden behandles med omhyggelig kontrol af mundhygiejne og lokalbehandling med steroidsalve. (Fig. 2.6.12). Benign slimhindepemfigoid er en sygdom, der skyldes en fejl i immunsystemet og som næsten udelukkende rammer slimhinderne (se afsnittet sår i munden). Undertiden er sygdommen udelukkende lokaliseret til tandkødet og kan da være vanskelig at skelne fra de tandkødsforandringer, man finder ved lichen planus. Behandlingen er ligeledes her omhyggelig mundpleje og kontrol af mundhygiejne samt lokalbehandling med steroidsalve. (Fig. 2.6.13). Wegeners granulomatose (WG). I sin fuldt udviklede form viser sygdommen sig ved betændelsesagtige forandringer med vævshenfald i luftvejene samt udtalte destruktioner af karrene og nyrepåvirkning. Undertiden ses mundhuleforandringerne ved WG udelukkende på tandkødet, hvor de præsenterer sig som en jordbærlignende ophobning langs tandkødsranden (Fig. 2.6.14). Tilstanden kræver nærmere medicinsk undersøgelse og behandling. Metastase. En ondartet svulst i f.eks. brystet el. lungerne kan i sjældne tilfælde spredes til mundhulen. En sådan udsæd (metastase) til kæberegionen ses oftest i kæbeknoglerne. Undertiden kan det forekomme i mundhulens bløddele og da oftest på tandkødet (Fig. 2.6.15). Figuren viser i en spejloptagelse en metastase på tandkødet lige bag ved venstre hjørnetand i underkæben. Patienten havde lungecancer.