Behandlingen af snorken

De væsentligste tiltag i tidens løb har været reduktion af kropsvægten og rygestop. Man bør undgå rygleje under søvn. En del patienter har haft glæde af at fastgøre en tennisbold på ryggen, idet dette forhindrer rygleje under søvn. Der har været foretaget kirurgisk behandling af den bløde gane, en såkaldt uvulo-palato-faryngoplastik med nogen effekt. Dog også med mange bivirkninger. Der har været anvendt overtryksbehandling, hvorunder patienten skal sove med en maske over næsen. Man har forsøgt at stimulere de svælgudvidende muskler elektrisk.

De tandlægelige behandlinger kan deles i to hovedgrupper: Indsættelsen af dentale skinner eller ortognat-kirurgisk behandling. Indenfor skinnebehandlingen har det hyppigt været to hovedprincipper, man har anvendt: Det ene er at holde underkæben i en fremskudt position og det andet er at holde tungen i et fremskudt leje under søvn. En skinne til at holde underkæben i fremskudt position ses på Fig. 8.2.1. Hensigten med en skinne er at ændre de øvre luftveje, således at de ikke så let klapper sammen under søvn. Ved skinnebehandlingen øges afstanden mellem tungebasis og bagvæggen i svælget. Mange undersøgelser har dokumenteret de orale apparaters effekt på snorken. Alle undersøgelser tyder på, at der er en tilvænningsperiode på ca. 14 dage, inden man bliver fortrolig med skinnen. Skinnen skal udformes efter undersøgelse hos tandlægen samt aftrykstagning af overkæben og underkæben og kæbernes indbyrdes stilling. De bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med brugen af apparaturet, er at enkelte patienter føler stivhed i muskulaturen og smerter i kæbeleddene samt en øget spytse-kretion.

I særligt udvalgte tilfælde kan det komme på tale at foretage en forlængelse af underkæben, hvilket samtidig medfører en flytning af tungebasis i fremadgående retning og på den måde reducerer risikoen for snorken. Undersøgelser har vist, at der hos de egnede patienter er god succes.

Såfremt årsagen til snorken ligger i en smal næse eller er forårsaget af, at næsefløjene klapper sammen ved indånding, kan tandlægen hjælpe ved fremstillingen af et sæt næsefløjsproteser (Fig. 8.2.2). Adskillige patienter med såkaldte sammenklappede næsefløje, beretter om, at deres snorken ophører, når deres alae insufficiens korrigeres, enten operativt eller ved hjælp af næsefløjsproteser. Proteserne kan fremstilles på Universitetshospitalet i Odense efter henvisning fra øre-næse-halslæge.