Cyster

Cyster i kæberne og i bløddelene er enten epitelbeklædte hulrum, som er fyldt med cystevæske, eller de kan være begrænset af et fibrøst væv. Man skelner mellem cyster, der er beliggende inde i knoglevævet og cyster, der er beliggende i bløddelene. Cyster, der er beliggende i knoglevævet, kan inddeles i cyster, som er udvikler fra tænderne og non-odontogene udviklingscyster. Langt de hyppigste er cyster, udviklet fra tænderne og den hyppigste er den radikulære cyste, som er udviklet på baggrund af en betændelse på en tandrod. På Fig. 3.5.1 ses en stor opklaring i kæbeknoglen som følge af rodbetændelse i en tand. Der har her udviklet sig en rodbetændelse, som er tiltaget i størrelse og på et vist tidspunkt begynder der at ske en væskeopfyldning centralt i processen, hvorefter man får cysten dannet. Cysten kan fjernes kirurgisk og efter at cysten er faldet sammen ses cystebælgen, som er fjernet på Fig. 3.5.2. Den follikulære cyste ses på Fig. 3.5.3, 3.5.4 og 3.5.5 og, som det ses, er cysterne alle udviklet omkring kronen af en retineret tand. Problemet med cysten i kæben er, at kæbeknoglen erstattes af et hulrum, hvorefter kæben svækkes i betydelig grad. En anden cystetype, som er lidt mere aggressiv, kaldes en keratocyste og ses på Fig. 3.5.6. Den er udgået fra en visdomstand. Keratocysten har stor tendens til at recidivere efter fjernelse og kan være en del af et syndrom, der betegnes Gorlins syndrom, som desuden består af basalcellenaevi samt bifide ribben og en forkalkning af falx cerebri. I de senere år har man fundet på en elegant metode til at fjerne disse meget store cyster i kæberne. Metoden består i, at man indsætter et lille plastikdræn (Fig. 3.5.7) svarende til cysten, og lader dette vokse fast. Herefter foretager man skylning inde i cystehulrummet over en periode på ca. 12 måneder. Herved reduceres cysten betydeligt i størrelse på grund af, at man fjerner trykket fra cysten. Når cysten er tilstrækkeligt reduceret, kan man fjerne den resterende del kirurgisk. Behandlingen har vist sig at være overordentlig gavnlig for kæbeknoglen, der fuldstændig nydannes og desuden undgår man recidiv af cysterne og nerven bevares intakt. Bløddelscyster En nasolabial cyste er en cyste, som optræder i bløddelene, som det ses på Fig. 3.5.8. Cysten udfylder fuldstændig rummet under læben og det er karakteristisk, at når man trykker på cysten, vil den bule ud i næseslimhinden, som det ses på Fig. 3.5.9. Cysten fjernes kirurgisk. En anden bløddelscyste er den såkaldte mucosacyste, som ses på Fig. 3.5.10 og 3.5.11 samt 3.5.12. De første er fremkommet ved påbidning, idet spytkirteludførselsgangene er lukkede, hvorefter spyttet er sivet ud i det omgivende væv og har givet anledning til en lille cyste. Fig. 3.5.12 viser en cyste i mundbunden. Sidstnævnte type fjernes bedst ved at man afklipper låget af cysten og lader den resterende del indgå i mundbunden. Dermoidcysten Dermoidcysten forekommer hyppigst under hagen, som det ses på Fig. 3.5.13. Cysten menes at opstå fra nogle foetale epitelrester, men der er ikke enighed om dette. Cysten er epitelbeklædt og indeholder keratin og fedtmateriale. Foruden svedkirtler, fedtkirtler og hårfollikler, kan der være såvel muskel, knogle og alle former for epitel til stede i cysten. Fig. 3.5.14 viser cysten efter åbningen og Fig. 3.5.15 viser cysten efter fjernelsen, som foregår kirurgisk. Cyster er i almindelighed godartede. Efter den kirurgiske fjernelse kommer cysterne sjældent igen, dog med undtagelse af keratocyster. Alle cyster bør undersøges histologisk, dvs. under mikroskopet.