Kosmetisk tandpleje
Af Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

Kosmetisk tandpleje

Der kan være forskellige årsager til at man ønsker kosmetisk tandpleje. Det kan være medfødte defekter i emaljen, knækkede tandhjørner, mindre tandstillingsfejl som for store mellemrum mellem fortænderne, misfarvning pga. rodbehandling eller gamle misfarvede plastfyldninger.

Plastfyldninger:

  • Gamle plastfyldninger bliver pga. den kemiske sammensætning ofte misfarvede gule. I dag har man farvestabile materialer, og en gammel plastfyldning bliver oftere skiftet på grund af den kedelige gule farve fremfor på grund af caries eller kantdefekter.
     
  • Plast bruges hvis der er brune misfarvninger typisk langs tandkødsranden, hvor et begyndende cariesangreb er gået i sig selv. Den porøse overflade modtager lettere misfarvning og et kronisk cariesangreb, som det kaldes, er brunt og kan ikke pudses væk. Hvis det forekommer et synligt sted, kan man slibe den misfarvede emalje bort og lægge en plastfyldning svarende til tandens naturlige farve.
     
  • Der kan også forekomme medfødte defekter i emaljen (emaljehypoplasier). Disse kan vise sig som små huller i overfladen eller hvide/brune pletter. Såfremt der er farvede områder slibes disse bort, tanden behandles og derefter påføres en tyndflydende plastlak (resin) og til sidst plast i en passende farve.
     
  • Ved tandskader, dvs. hjørner, behandles ofte med plast.
     
  • De nyeste plastmaterialer til fortænder findes i dentinfarver (tandben) og emaljefarver samt forskellige effektfarver. Plastmaterialer findes i mange nuancer og har desuden kamæleoneffekt, dvs. tager farve efter tanden. Tanden kan således bygges op så tæt på den naturlige tands farve som muligt. Hos børn repareres tandfrakturer altid med plast selvom frakturens størrelse betyder at tanden senere skal krones. På den måde kan man udskyde en mere omfattende tandarbejde indtil nervekanalen i tanden har trukket sig sammen (i alderen ca 20-21 år).
     
  • Store mellemrum kan gøres mindre med plast således at mellemrummene mindskes til et kosmetisk pænt resultat.

Plastfacader 

  • Tænder, som er misfarvede på grund af tidligere rodbehandlinger eller traumer, kan hvis der ikke er for store defekter maskeres med plast. Et godt resultat afhænger af, hvor mørk tanden. Er tanden meget mørk og har den desuden store defekter er en krone dog ofte en bedre og langt mere holdbar løsning. Se omtale længere nede i teksten.
     
  • Der er en begrænsning i anvendelsen af plast til både store defekter og facader. Plast kan knække og kan også misfarves specielt af tobak og farvestoffer fra drikkevarer og føde.

Porcelænsfacader

  • Porcelænsfacader er en ideel behandling hvis tandens facon eller overflade skal ændres, men da facaden er meget transparent skal tandens naturlige farve ikke afvige særligt fra nabotænderne. Efter slibning af tanden tages et aftryk og porcelænsfacaden fremstilles på et dentallaboratorium. I mellemtiden beskyttes tanden med et midlertidig plast. Efter ca. 1 uge er facaden klar til cementering og den bliver ætset på den flade, der vender mod tanden. Denne binding er utroligt stærk.

Laminatkroner

  • Denne behandling vælges ved mindre frakturer eller eksempelvis taptænder som er en medfødt minitand typisk nr. 2 tand fra midten. Laminatkronen er en biologisk skånsom behandling p.gr.a. den meget begrænsede tilslibning af tanden. Man kan sige at porcelænskronen blot erstatter tandens emalje.

Procerakroner

  • Procerakronen er en rent keramisk krone, som består af en indre stærk aluminiumoxydkerne hvorpå porcelænet er direkte påbrændt. Denne kronetype er kosmetisk flot og meget stærk. Denne krone er velegnet til rodbehandlede tænder med stiftopbygning eller misfarvede tænder, da tandens farve ikke skinner igennem Procerakronen.

Metalkeramik-kroner

  • Metalkeramikkronen er den traditionelle fortandskrone, som består af en indre støbt guldkappe ca. 0,5-1mm tyk, hvorpå porcelænet er fastbrændt. Behandlingen er velegnet til tænder med større defekter, rodbehandlede tænder og misfarvede tænder.
     
  • Kronetypen benyttes i brokonstruktioner, hvor en eller flere tænder mangler.

Intern blegning

  • En intern blegning er ofte at foretrække ved intakte tænder, som er misfarvede (blå eller grå) p.g.a. en tidligere rodbehandling. Vær opmærksom på at sølvmisfarvning fra en gammel sølvfyldning ikke kan bleges. Skal en sådan tand krones, er det nødvendigt at vælge enten metalkeramik eller Procera og det vil medføre rimeligt omfattende arbejde med tanden.

Ekstern blegning

  • Tænder, der generelt er misfarvede af tobak/farvestoffer fra kosten, defekter i emaljen eller kronisk caries, som med tiden er blevet misfarvede, kan bleges eksternt. Dette foregår som regel ved hjemmeblegning. Først tages aftryk af tænderne og laboratoriet fremstiller en blegeskinne. Skinnen fyldes med en lille mængde gel bestående af carbamidperoxid, den sættes på plads og overskydende gel fjernes. Behandlingen foretages 2 gange 30 min. dagligt eller man bærer skinnen om natten.
     
  • Blegningen varer 2-4 uger. Efter en blegning kan det være nødvendigt at udskifte gamle mørke fyldninger, da disse ikke bleges af gelen.
     
  • Bivirkninger som følsomhed i tænderne og irritation i tandkødet kan ofte forekomme. Følsomheden aftager dog i løbet af 1 uge efter endt behandling.

Klinik blegning

  • Blegningen kan også foregå på klinikken. Der lægges en gummimembran (kofferdam) omkring de tænder, der skal bleges, så slimhinder og mundhule er beskyttet. Blegemidlet, lægges på tænderne og efter 20-30 min. evt. suppleret med varmebehandling, er blegningen slut.
     
  • Behandlingen gentages 2-3 gange.
     
  • Det er ikke påvist, at blegemidlerne skader tandnerven, men den øgede sensibilitet i blegeperioden skyldes, at stofferne (carbamidperoxid eller hydrogenperoxid) trænger helt ind til nerven.