Mælketænder

I dette kapitel kan du læse alt om dit barns mælketænder.
 
Hvornår starter dannelsen af mælketænderne?
Dannelsen af mælketænderne starter allerede i 7. fosteruge. I 4. fostermåned er mineraliseringen af tandkronerne på fortænderne og mælkekindtanden godt i gang. Ved fødslen er en stor del af mælkefortænderne og ca. 1/3 af tandkronerne på kindtænderne dannet. Den eneste blivende tand, som er begyndt at mineralisere, er seksårs-kindtanden, hvis tyggehøje netop er dannet ved fødslen. De fleste børn får deres første tand, når de er omkring 1/2 år, dvs. i 5-7 måneders alderen. Der er meget stor variation i frembruddet af tænderne, så man skal ikke blive urolig.
 
De første tænder, der bryder frem, er normalt de to midterste fortænder i undermunden. Ganske få børn fødes med en eller to tænder (Fig. 1.2.1). Disse er ofte overtallige og vil blive fjernet nogle dage efter fødslen for ikke at gøre skade på moderen, når barnet ammes. De almindelige mælketænder vil bryde frem til normal tid. Under frembruddet græder små børn ofte på grund af irritation i kæberne. En del af den uro og irritation, der opstår, kan bedres med en bidering eller ved at børste børnene på gummen, der hvor det føles hårdt og er lidt hvidt. Der skal anvendes en blød børnetandbørste. På frembrudstidspunktet kan der hos enkelte børn være så meget uro og ømhed, at barnet bliver utilpas og kan få let forhøjet feber. Ved frembrud kan der ind i mellem ses en lille blålig hævelse over tanden. Dette er en såkaldt eruptionscyste, som kan indeholde en smule blodtilblandet væske (Fig. 1.2.2). Når der prikkes hul på denne cyste, vil tanden bryde frem normalt. Barnet får i almindelighed 20 mælketænder. Af og til ser man, at børn kan mangle de to midterste fortænder i underkæben og ind i mellem kan der være en eller to tænder for mange.
 
Ligeledes kan der være en afvigelse i adskillelsen mellem tænder, således at to tandkroner, og af og til også rødderne, kan være sammenvokset. Når barnet bliver 2 1/2 år, er samtlige 20 mælketænder normalt frembrudte. Mælketænderne fungerer nu frem til ca. 5-7 års alderen, hvor de begynder at falde ud, idet de blivende tænder er på vej frem. Samtidig med at de blivende fortænder er på vej frem, ser man frembrud af den første store kindtand, seksårs-tanden. En gang imellem er der mælketænder, som ikke falder ud, fordi de ikke er blevet resorberet af den blivende tand (Fig. 1.2.3). Såfremt man tager et røntgenbillede hos tandlægen, kan man konstatere, at den blivende tand enten er forblevet oppe i kæben, fordi den ligger skævt eller at tanden ikke er anlagt. Disse ting vil normalt blive kontrolleret omhyggeligt i den kommunale tandpleje og man vil foreslå forskellige former for behandling til at løse problemet.
 
Mit barn kan ikke undvære sutten?
Mange børn anvender narresut, da den giver tryghed og stimulerer såvel sutterefleksen som musklerne og kæbens udvikling. Det er bedst at barnet anvender en gummisut i stedet for at barnet starter på at sutte på tommelfinger. Det er betydeligt lettere at få et barn til at stoppe med sutning på en gummisut end på tommelfingeren. En del børn får modelleret tændernes og kæbens stilling af gummisutten, hvorfor det er vigtigt at man køber en sut, som er rigtigt udformet. De såkaldte suttebid kan sidde ved fortænderne eller i den ene af siderne, afhængig af hvor barnet har sutten placeret (Fig. 1.2.4, 1.2.5). Der er ingen grund til at nægte barnet at bruge sut. Såfremt barnet ophører med sutning i 3-års alderen, vil de dannede suttebid i reglen rette sig op af sig selv. Tal med tandlægen om problemet, hvis I har vanskeligt ved at få barnet vænnet fra at bruge sut.
 
Såfremt man anvender sut til at trøste barnet, så undgå at dyppe sutten i sukker eller honning. Dette vil være yderst skadeligt for barnets tænder, idet der vil udvikle sig huller i tænderne. Hvis barnet bruger sutteflaske, skal man ligeledes undgå sukkerholdige væsker og juice, da det ætser barnets tænder. Indfør omhyggelig og konsekvent tandbørstning på barnet. Barnet skal have hjælp til tandbørstning og det er forældrenes pligt at sørge for dette. Undgå slik og søde sager og forsøg at styre børnenes slikforbrug ved evt. at lave bestemte sliktidspunkter. Man skal også være meget opmærksom på kiks og kager samt tørrede frugter, rosiner, figner og andet såkaldt “sundt slik”. Sørg for at børn får frugt og grønsager som mellemmåltider.
 
Nogle børn har store mellemrum mellem tænderne og dette kan skyldes et kort læbebånd, ligesom nogle børn har et meget kort tungebånd, som kan genere deres tale (Fig. 1.2.6). Få tandlægen til at kontrollere dette, såfremt I mener barnet har et problem. Problemet kan løses ved en ganske lille operation. Inden barnet fylder 3 år vil det formentlig blive indkaldt til kommunens tandpleje. Det er meget vigtigt, at barnet får en god begyndelse og gode tandplejevaner samt undgår senere tandlægeskræk. Lad tandlægen vise forældrene, hvordan man børster tænder på børnene og hvilke tandbørster, der er mest velegnede. Brug kun en lille smule tandpasta og børst tænderne systematisk fra side til side, først indersiden, derefter ydersiden og til sidst tyggefladen fra den ene side til den anden og hele vejen rundt. Lad tandbørstningen være det sidste inden sengetid og husk at tandbørsten skal skiftes med jævne mellemrum, dvs. at tandbørsten skal skiftes ca. hver 3. måned.
 
Hvorfor er seksårstanden så vigtig?
Når seksårstanden begynder at blive synlig i mundhulen, skal man huske på, at den skal holde resten af livet. Det er utrolig vigtigt at komme helt ind bagtil i munden og holde seksårstanden ren. I starten når seksårstanden ikke helt op i højde med de andre tænder, hvorfor det er vigtigt at anskaffe sig en speciel tandbørste til at børste seksårstanden. En såkaldt solotandbørste kan købes på apoteket eller hos de fleste supermarkeder.
 
Slimhindelidelser hos børn:
I forbindelse med udbrud af skoldkopper kan der ses små hvide pletter eller væskefyldte blærer omgivet af en rød ring, på tungen og på mundslimhinden. Dette er et led i skoldkoppesygdommen. Ved mæslinger ses en rød slimhinde, oversået med mange blå-hvide pletter. En del børn udvikler after (Fig. 1.2.7), som er såkaldte “blegner” eller “blister” og disse viser sig ved et lille sår med en rød ring udenom. Enkelte børn er plaget af bidsår og disse erkendes i reglen i relation til traumet. De forsvinder i løbet af 8-10 dage. En del børn kan desuden være generet af herpes virusinfektioner (Fig. 1.2.8, 1.2.9), enten som forkølelsessår eller, hyppigere hos børn, som en temmelig voldsom infektion i mundhulen. Infektionen viser sig ved talrige sår, et meget rødt, næsten fløjlsagtigt, tandkød og i reglen nogen feber og hævede lymfeknuder. Nogle vil opleve trøske (Fig. 1.2.10) eller svampeinfektion hos børn, hvilket viser sig ved hvidlige belægninger, som kan skrabes af. Svampefinfektioner hos børn kommer ofte i forbindelse med andre sygdomme i relation til en længerevarende antibiotikabehandling. Der er gode behandlingsmuligheder, både for virus- og for svampeinfektioner. Tal med lægen eller tandlægen om dette.
 
Hvad skal vi gøre ved tandstillingsfejl hos børn?
De fleste børn deltager i den kommunale børnetandpleje og her vil man regelmæssigt kontrollere, at tændernes stilling udvikler sig korrekt. Såfremt der er afvigelser, vil man i langt de fleste tilfælde kunne klare sig med lidt tandregulering med aftagelige bøjler. Først når børnene nærmer sig 12-14 års alderen, vil man tage stilling til, om der skal foretages en rigtig tandregulering.
 
Mit barn har slået sine tænder!
Hvis barnet har været uheldig at slå tænderne, kan der være tale at der skal syes lidt i læben eller i tungen og endelig kan man se på tandskaderne, om der skal foretages nogen behandling. Hvis tænderne er slået ud, skal de ikke sættes ind igen. Er der en stor skade på tandkronen, bør tanden trækkes ud og er det mindre skader, vil man reparere dem med plast. En tand, der er slået op i kæben, vil normalt komme ned på plads af sig selv i løbet af ca. 3 måneder. En tand, der har været ramt af et slag, kan efter nogen tid blive misfarvet, blålig eller grålig (Fig. 1.2.11) og der kan komme rodbetændelse på tanden. I så tilfælde bør man opsøge tandlæge for ikke at få beskadigelse på de blivende tænder.
 
Man skal være opmærksom på, at et slag på en mælketand kan forplante sig til en blivende tand, således at den ødelægges i sin form og der vil blive problemer, når den blivende tand skal bryde frem. Husk at tandbørstning hos børn er de voksnes ansvar helt til barnet bliver 10-12 år gammelt, før er de nemlig ikke i stand til at børste tænderne rene. Det kan derfor anbefales, at den voksne børster tænderne efter.