Materialeallergi

Sølvamalgam har været brugt i tænderne igennem snart 200 år og der er lagt milliarder af amalgamfyldninger. De sidste 10 år har der dog været sat spørgsmålstegn ved materialets biokompatibilitet i forbindelse med frigørelse af kviksølv fra fyldningerne. Det er væsentligt at skelne mellem amalgamfyldningernes - herunder specielt kviksølvs - evt. skadevirkninger på det indre miljø, altså det enkelte menneske, og kviksølvets skadevirkning for det ydre miljø, altså vores omgivelser. Vedrørende det indre miljø er der blandt internationale eksperter enighed om, at der frigives kviksølv fra amalgamfyldninger, specielt under tygning og at der er korrelation mellem tilstedeværelsen af amalgamfyldninger og kviksølvniveauet i blod og urin. Dette er dog langt under grænserne for kendte giftvirkninger af kviksølv. Der er således intet videnskabeligt bevis for bivirkninger i relation til amalgamfyldninger, ud over enkelte meget sjældne tilfælde af allergisk reaktion. Anderledes forholder det sig med de miljømæssige aspekter af brugen af amalgam, herunder specielt kviksølv. Fra danske side var der lagt op til et forbud mod amalgam fra 1999 og der er indført regler vedrørende installation af amalgamudskillere i tandklinikkerne med henblik på at reducere udløbet af kviksølv i afløbsvandet samt regler om indsamling og bortskaffelse af amalgamholdigt affald. Det planlagte totalforbud mod amalgam er blevet udskudt uden ansættelse af ny skæringsdato. Anvendelsen af amalgam er dog blevet indskrænket til bestemte behandlingssituationer. I øjeblikket er der ingen lande, der har indført forbud mod brug af amalgam, hverken af miljømæssige eller af sundhedsmæssige årsager. Er guld skadeligt? Allergi overfor guld er sjældent forekommende. Der er dog rapporteret enkelte tilfælde. Disse må dog antages at skyldes anvendelse af lavædle guldlegeringer hos patienter, som er sensibiliseret ved brug af smykker med lavædelt guld. Hvad med nikkel? Nikkelkontakt-allergi er meget hyppigt forekommende. Hyppigere hos kvinder end hos mænd og i en del påbrændingslegeringer, især nikkel/krom-legeringer i rustfri stål og i legeringer anvendt til tandreguleringsbøjler og fjedre, findes der nikkel. En sensibilisering kan skyldes anvendelse af nikkelholdige øreringe, knapper, lynlåse, skospænder, mønter osv. Brugen af nikkelholdige legeringer hos nikkelhypersensible patienter er naturligvis kontraindiceret. Kan man få allergi for protesemateriale? Protesestomatiter optræder ikke helt sjældent hos protesebærere. Ofte vil det være en brændende smertefornemmelse fra slimhinden af varierende intensitet. I enkelte tilfælde skyldes reaktionen en allergisk reaktion, forårsaget af protesematerialets komponenter. Symptomerne på en sådan allergi vil ofte være svien, kløen og brænden i slimhinden. Disse symptomer ses dog også ved andre lidelser, f.eks. svamp, hvorfor det kræver en grundig udredning før man kan stille den endelige diagnose. Såfremt man skulle være allergisk overfor protesematerialet, findes der andre alternative materialer. Problemet med protesebasismaterialer er betydeligt større for de tandteknikere, tandlæger og klinikassistener, der kommer i direkte kontakt med materialerne i upolymeriseret tilstand. Allergiske kontaktdermatiter kan desuden ses hos ortopædkirurger, som arbejder med knoglecementer af samme type som tandlægerne. Arbejdet med de pågældende materialer kræver derfor, efter Arbejdstilsynet regler, god udsugning for ikke at medføre nogen helbredsrisiko. Allergi overfor plastmaterialer? De moderne plastmaterialer, som ud fra et æstetisk synspunkt har revolutioneret tandplejen, har vist sig at være vævsneutrale i afbundet tilstand. I enkelte tilfælde er der rapporteret om lokale cytotoksiske virkninger på mundslimhinden ved brug af disse materialer. Der er meget få rapporter over allergiske reaktioner som følge af brug af plastmaterialer. Tandplejepersonalet er hyppigst udsat for kontakt med upolymeriseret plast og i denne gruppe er der beskrevet tilfælde af kontaktallergisk eksem, specielt håndeksem med kløe, rødme og opsvulmen af hænder, evt. arme. Det er derfor anbefalelsesværdigt at undgå hudkontakt ved omgang med plastmaterialer og man anbefaler brug af beskyttelsesshandsker, hvilket ikke burde være noget problem på en moderne tandklinik. Ved arbejde med plastmaterialer bør man derfor iagttage: 1 Undgå hudkontakt 2. Anvend handsker 3. Skift handskerne umiddelbart efter at de er blevet forurenet med plastmateriale. 4. Hold flaskerne med materialet rene, aftør evt. med sprit 5. Undgå sprøjt i ansigtet, på hænder eller arme under luftpåblæsning af tandfladerne. Titanium bruges næsten rent til implantater. Udbredelsen bliver større og større eftersom brugen af implantater bliver mere og mere almindelig verden over. Der er indtil nu ikke rapporteret om allergiske tilfælde, udløst af titanium brugt i den sammensætning, som det forekommer i dentale implantater.