Røde forandringer i munden
Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge
Røde forandringer i munden

Forandringer i munden

Farveændringer i mundens slimhinde i form af rødme forekommer ret hyppigt og skyldes enten, at slimhinden i området er meget tynd således, at det underliggende karrige væv skinner igennem, eller at der er tale om en abnorm forøget blodgennemstrømning i området. I det følgende gennemgås nogle af de hyppigste mundslimhindeforandringer/sygdomme, der kan vise sig som rødme i munden. 

Tandkødsbetændelse (gingivitis) 

Tandkæsbetændelse er den mest udbredte sygdom i mundhulens bløddele. Årsagen er bakterier, der på grund af utilstrækkelig tandbørstning ophobes på tandoverfladerne og langs tandkødsranden. Bakteriekolonierne udsender forskellige giftstoffer, som tandkødet reagerer på ved øget blodgennemstrømning og væskeophobning i vævet. Derved ses et tandkød (fig. 2.5.1), der er hævet, rødt og let bløder ved berøring. På figuren ses ligeledes de udtalte belægninger på tænderne. Hvis disse belægninger fjernes ved tandrensning og følges op med flittig og hensigtsmæssig tandbørstning, vil tilstanden normaliseres. I modsatte fald vil tilstanden udvikles til en paradentose (parodontitis marginalis), det vil sige en sygdom, hvor ikke kun det bløde væv, men også knoglevævet angribes og nedbrydes, så tænderne først løsnes og derefter falder ud.

Mundhulesvamp (Candida albicans)

Mundhulesvamp kan optræde i mundhulen som røde områder, der hyppigt sidder bagtil i ganen (fig. 2.5.2) eller bagtil på tungeryggen (fig. 2.5.3). Den type svamp, der oftest giver mundhulesvamp, er candida albicans, der forekommer som en del af den normale mundhuleflora hos 30-50 procent af befolkningen. Svampen er i normal balance med de øvrige bakterier i munden, men under visse omstændigheder kan svampen formere sig og udvikle en egentlig svampeinfektion. Dette kan ske efter ændringer enten af lokale forhold i munden,som for eksempel protesetryk eller på grund af en generel ændring eller sygdom. Generelle ændringer kan for eksempel være behandling med bredspektret antibiotika eller steroidbehandling, der er hyppige årsag til mundhulesvamp, som det ses i fig. 2.5.2. Der kan undertiden være brændende/sviende symptomer fra området. 

Fig. 2.5.3 er en kronisk form for candida-svamp, der ofte ses bagtil på tungeryggen. Tilstanden er som regel uden symptomer. 

Mundhulesvamp behandles med svampedræbende midler enten i form af lokalbehandling som salve, sugetabletter og/eller ved behandling med tabletter. 

Protesesvamp (stomatitis prothetica) 

Protesesvamp (fig. 2.5.4) er en speciel form for svampeinfektion, der opstår under en helprotese, hyppigt i overkæben. Denne tilstand er et eksempel på svampeinfektion, som opstår på grund af lokale forandringer i mundhulen. Det fugtige varme miljø under protesen begunstiger udviklingen af svampeinfektionen. Hvis protesen samtidig passer dårligt til gummen, og hygiejnen med protese og slimhinder er utilstrækkelig, vil man hyppigere få denne form for svamp. Billedet viser, at der udover det rødlige område også kan findes hvidlige flødeskindslignende belægninger. Endvidere ser man, at der kan forekomme en polyp-agtig udposning af selve slimhinden efter længere tids infektion. Mundhulesvamp behandles med svampedræbende midler, ligesom protesen skal rengøres, justeres og eventuelt fornyes. 

Fissurer i mundvinklerne, Rhagader (cheilitis angularis) 

Sprækker (fissurer) i mundvinklerne ses ofte hos protesebærere (fig. 2.5.5). Der er ligeledes her tale om en svampeinfektion, der er opstået i den hudfold, der løber fra mundvigen og skråt nedad. Denne fold bliver mere udtalt med alderen, og især hvis man har proteser, der er slidte. På den måde kan der sive spyt ud, der opløser huden og giver grobund for svamp. Behandlingen består af justering af proteser samt smøring med svampedræbende salver. 

Geografisk tunge (lingua geografica) 

Geografisk tunge (lingua geografica) (fig. 2.5.6) er en tilstand, der næppe kan kaldes en sygdom. Tilstanden optræder hos cirka 8 procent af befolkningen og er karakteriseret ved, at de såkaldte filiforme papiller på tungens overside i visse områder mistes, hvorved der ses røde pletter flere steder på den ellers gråhvide tunge. Derved opstår et mønster, som nogle beskriver som et landkort. Undertiden kan disse områder flytte sig. Man kender ikke med sikkerhed årsagen til tilstanden, ligesom der ikke findes nogen effektiv behandling.

Karsvulst (hæmangiom) 

Karsvulst er en godartet overvækst af blodkar i et afgrænset område. Ses ofte hos børn i hoved- og halsområdet og herunder også i munden. Fig. 2.5.7 viser et eksempel hos en voksen patient i højre kindslimhinde. Tilstanden kan ofte med fordel behandles ved frysning under lokalbedøvelse. 

Lichen planus er en hudsygdom, der ret hyppigt optræder i mundhulen. Den viser sig hyppigst som hvide pletter eller streger i munden, men undertiden ses der udelukkende røde pletter, som det ses på fig. 2.5.8, hvor sygdommen optræder i højre kindslimhinde. Undertiden optræder sygdommen udelukkende i tandkødet. På fig. 2.5.9 ses et eksempel på dette. Man vil typisk opleve ømhed, når man rammer området med tandbørsten, men hvis man undlader at børste tænderne ordentligt, vil tilstanden blot forværres. Tilstanden behandles med steroidsalve og god mundhygiejne. 

Jernmangel (Anæmi) 

Jernmangel viser sig i munden oftest med tab af mønsteret papillerne på tungens overside, hvorved tungen fremstår som helt glat og rød (fig. 2.5.10). Man oplever ofte en brændende og sviende fornemmelse fra tungen. Tilstanden kræver nærmere undersøgelse med en blodprøve hos egen læge og behandles med jerntabletter og eventuelt kostændring.

B12-mangel (Perniciøs anæmi)

B12-mangel ses ofte hos ældre og skyldes dårlig optagelse af vitamin B-12. Symptomerne er træthed, hovedpine samt undertiden en brændende fornemmelse i tunge, læbe eller kindslimhinde. I munden ses forandringerne specielt på tungen, der har mistet papillerne og fremstår rød, glat. Under tiden kan den også fremstå ujævn (fig. 2.5.11). Tilstanden kræver nærmere undersøgelse med en blodprøve hos egen læge og behandles med B12 indsprøjtninger hos egen læge.

Morbus Osler

Morbus Osler er en arvelig og sjælden sygdom, der giver talrige små karsvulster på hud og slimhinder. I munden kan der undertiden optræde ret store områder, der kan give problemer med at få tilpasset en protese (fig. 2.5.12). Endvidere kan der let opstå blødning ved læsion af de røde områder.

Rød plet (Erytroplaki) (fig. 2.5.13) 

Erytroplaki defineres som en rød velafgrænset plet, der ikke kan identificeres som nogen anden kendt sygdom. Der er tale om en meget sjælden tilstand med ukendt årsag. Forandringen bør undersøges nærmere med vævsprøve, idet den undertiden kan udvikle sig til mundhulekræft.

Rank
2