Retsodontologi

Retsodontologi er den tandlægevirksomhed, der udøves, når tandlægen skal være med til at fastslå en død persons identitet og eventuelt omstændighederne omkring dødsfaldet. Retsodontologen er en specielt trænet tandlæge, hvis væsentligste arbejdsområde er identifikation af ulykkesofre eller dødfundne personer, når disse ikke kan genkendes direkte. (fig. 1.3.34) Retsodontologens primære opgave består i registrering af tænder, kæber og tandrekonstruktioner hos den afdøde og undersøgelsen foregår som oftest på retsmedicinsk institut i samarbejde med retsmedicinere og politi. I tilfælde af forbrydelser, hvor en gerningsmand har efterladt mærker efter bid på et offer eller et gerningssted, kan registrering af sådanne, sammen med en hurtig identifikation af afdøde, bidrage væsentligt til opklaringsarbejdet. Tandforholdene kan i nogle tilfælde give oplysninger om køn, alder, race, erhverv, social status og nationalitet. Identifikation ved hjælp af tandforhold er typisk aktuel i forbindelse med voldsomme trafikulykker (bil, tog og fly), ved brand- og drukneulykker, og når en afdød har ligget uopdaget i længere tid. Sådanne identifikationer beror på den kendsgerning, at tænder er meget modstandsdygtige over for de fleste ødelæggende påvirkninger. (fig. 1.3.35) Massekatastrofer, som ses i forbindelse med flyulykker, togulykker, skibsforlis, katastrofebrande og jordskælv, frembyder et stort identifikationsproblem, og der er derfor etableret et beredskab, som med kort varsel kan sendes ud, hvis danske statsborgere er involveret. Når identifikation af døde personer er så vigtig, skyldes det flere forhold. Det er for det første af stor følelsesmæssig betydning for efterladte at kende en savnet pårørendes skæbne. Dernæst kræver udstedelse af dødsattest, at liget er til stede, og at man er sikker på identiteten af den afdøde. Dødsattesten er en forudsætning for, at juridiske og økonomiske forhold kan afklares, så boet kan gøres op og arveforholdene dermed bringes i orden, samt at pensioner og forsikringer kan udbetales. Tillige er det en forudsætning for, at en efterladt ægtefælle kan gifte sig igen. Identifikationen er også vigtig som hindring for svindel, hvor personer forsøger at skifte identitet i forbindelse med kriminalitet, forsikringssvindel eller af personlige årsager. Kan en dødsattest ikke udstedes, fordi en person er forsvundet, er man nødt til at afvente en ’dødsformodningsdom’, hvilket, alt efter omstændighederne, kan tage fra et til ti år. Identifikation foregår i 3 faser: 1. Undersøgelse og registrering af alle detaljer, som findes på en afdød (post mortem data). 2. Indsamling af informationer om karakteristika fra en eller flere savnede personer (ante mortem data). 3. Sammenligning af data fra de uidentificerede og de savnede. 4. Udfærdigelse af officiel rapport til politiet af sammenligningens resultat. Indsamlingen af ante mortem data foretages af politiet, når en person er forsvundet og omhandler alle oplysninger, som kan have betydning ved en senere identifikation. Af særlig interesse for retsodontologen er fotografier, hvor tænderne ses, røntgenbilleder, gemte gipsmodeller, samt tandlægens patientjournal. Det er af største betydning for identifikationsarbejdet, at tandlægens journalføring er så præcis og detaljeret som muligt, det vil sige, at den indeholder generelle informationer om tandstilling, sammenbidsforhold, eventuelle unormale forhold, antal tilstedeværende tænder, eventuelle protetiske rekonstruktioner, samt tandfyldningers materiale og placering. En tandlæge har pligt til at opbevare journalmateriale i 10 år og at føre journalen på en sådan måde, at den er let læselig for andre.