Sår i munden

Sår i munden - hvad kan det være? En sårdannelse i munden kan opstå af utallige årsager. Der kan være tale om enten en direkte fysisk beskadigelse af mundens slimhinder eller om en sygdom i disse. Mekaniske skader på mundens slimhinder: Den hyppigste årsag i denne gruppe er et bidsår (Fig. 2.3.1). Som regel er man ikke selv i tvivl om, at man under tygning er kommet til at bide sig i kind el. tunge. Tilstanden kræver ingen egentlig behandling, idet såret vil hele op spontant i løbet af 5-8 dage. For at undgå sekundær infektion kan man skylle munden med 0,1% "Klorhexidin" 1-2 x dagl. i ca. 1 uge,eller med "Andolex" mundskyllemiddel, der skal ordineres på recept. Nogle mennesker har en uvane med at gå og bide sig i kindslimhinden, hvorved der opstår en kronisk sårdannelse med et karakteristisk flosset, hvidligt, rødligt udseende (Fig. 2.3.2). Tilstanden er ofte nervøst betinget og behandles bedst ved, at man selv er sig situationen bevidst og forsøger at holde op. Et godt råd her kan undertiden være at bruge sukkerfri tyggegummi. Tygning af tyggegummi medfører ofte, at munden så at sige får noget andet at beskæftige sig med, hvorved kindbidningen ophører. En meget hyppig årsag til mekanisk traume og dermed sårdannelse i munden er proteser. Der er tale om proteser, der ikke er passet ordentlig til, el. gamle proteser, hvor gummen er sunket, hvorved kanterne kan komme til at trykke i omslagsfolden (Fig. 2.3.3). Behandlingsmæssigt skal man kontakte sin tandlæge/tandtekniker med henblik på korrektion af proteserne. Her vil mundskylning med "Klorhexidin" ligeledes forhindre infektion og sikre en hurtig heling, efter proteserne er justeret. Sygdomme i mundens slimhinder Sygdomme der viser sig med sår i munden kan enten være lokale sygdomme, dvs. tilstande, der udelukkende optræder i munden, eller der kan være tale om almene sygdomme, der foruden en række andre steder på kroppen også viser sig i munden. Lokale mundhulesygdomme Herpetisk gingivostomatitis (akut mundbetændelse) forårsages af infektion med "Herpes Simplex" virus. Det ses oftest hos børn i 2-4 års alderen. Barnet har ofte feber og kan være sløj i nogle døgn. Undertiden er der hævede kirtler på halsen. I munden ser man talrige små blærer, der hurtigt brister og danner sår på tandkød, tunge, kinder og læber (Fig. 2.3.4 Herpes labialis (forkølelsessår) starter med en række små blærer på underlæbens eller overlæbens hud og det læberøde. Blærerne brister hurtigt, væsker og danner en række små sår (Fig. 2.3.5). Tilstanden opstår ved en reaktivering af herpes "Simplex" virus, der ligger inaktivt i en slags dvaletilstand i ansigtsnervernes centralnervesystem. Sygdommen kan opstå adskillige gange i løbet af livet, og provokeres ofte af kortvarig nedsættelse af immunforsvaret, som f. eks. ved anden sygdom, menstruation, o. lign. Tilstanden kan behandles med "Aciclovir"-salve. Herpes zoster ("Helvedesild") er ligeledes en virusinfektion. Den er forårsaget af det såkaldte "varicel-zoster"-virus, som også er årsag til skoldkopper hos børn. Sygdommen opstår fortrinsvis hos ældre mennesker. I munden kan man se, først blærer, dernæst sårdannelser hyppigst i ganen eller på tungen, men i modsætning til virusinfektion med herpes "Simplex" optræder forandringerne altid kun i den ene side (Fig. 2.3.6). Der er kraftige smerter, og tilstanden kan vare i nogle uger. Udover sårerne i munden, ses der næsten altid samtidig lignende forandringer på ansigtshuden.Behandlingen er ligeledes "Aciclovir" i tabletform og evt også som salve. Mundvinkelsår (rhagader) er revner og sår, der opstår i mundvigene (Fig. 2.3.7). Årsagen er ofte slid på tænder og proteser, hvorved kæberne bider tættere sammen, og der dannes en kraftig fure fra mundvigene løbende nedad på huden. Herved kan spyt sive ud og opbløde huden, der herefter giver god grobund for svampeinfektion. Tilstanden er ret almindelig hos især ældre med proteser, der ikke har været justeret i flere år. Behandling omfatter justering af proteser samt behandling med svampedræbende salver til påsmøring flere gange dagligt. Blegner, blister (recidiverende after) er den hyppigst forekommende mundslimhindesygdom, idet ca. 20% af befolkningen rammes. Tilstanden viser sig i munden som en grålig, gul sårdannelse med en stærk rødmen omkring (Fig. 2.3.8). Sårene kan være meget varierende i størrelse fra 2-30 mm. De findes ofte på læber el. kindslimhinde. Tilstanden er smertevoldende og kan hæmme normal spisning. Sårene heler spontant i løbet af 4-10 dage. Det almindeligste er at have 1-2 sår af gangen. Det er meget forskelligt hvor tit, man får udbrud. Nogle har det med få dages mellemrum. Hos andre kan der gå måneder eller år imellem. Enkelte er så uheldige, at de har mange udbrud næsten konstant med kun få pauser ind imellem. Selvom der har været forsket meget i denne almindelige mundslimhindesygdom, kender man ikke den præcise årsag. Behandling kan derfor være vanskelig, men skylning med"Zendium mundskyl", "Andolex" eller "Klorhexidin" synes at hjælpe, evt. pensling med lokalbedøvende salve, der kan fås i håndkøb på apoteket kan anbefales. Din tandlæge kan evt. udskrive recept på en salve "Kenalog"-mundsalve, som hjælper i mange tilfælde. Hos de patienter, der er stærkt plaget med hyppige udbrud, kan urtevitaminpillen "Longovital" forebygge udbrud eller nedsætte antallet af udbrud af blister efter nogle måneders daglig indtagelse. Mundhulekræft er en sjælden kræftform i Danmark i dag. Kræft (cancer) i mundhulen optræder ofte som et stort sår, der ikke vil læges. I forbindelse med såret kan der ofte være hævelse (Fig. 2.3.9). Kræft i munden ses ofte på tungen, i mundbunden eller på gummen i den tandløse undermund. Ved større sårdannelser er der næsten altid smerter. Tidlige stadier af mundkræft kan vise sig som hvidlige, rødlige forandringer evt. i forbindelse med et sår. I dette tilfælde er der kun få symptomer. Men billedet er meget varieret, og i tvivlstilfælde bør du kontakte din tandlæge. Kræft i munden ses hyppigst hos midaldrende og ældre. Det forekommer hyppigere hos folk med langvarigt og større forbrug af alkohol og tobak. Behandlingen, der foregår på specialafdelinger på større hospitaler er enten kirurgisk behandling eller strålebehandling eller en kombination af disse to behandlingsformer. Almene sygdomme, der giver sår i munden: AIDS kan give en række forskellige symptomer herunder sårdannelse i mund-slimhinderne. Her skal der kun nævnes den såkaldte akutte nekrotiserende gingivitis. Det er en meget akut forløbende form for parodontose, hvor der opstår tandkødsbetændelse med sårdannelse og herunder en hurtig nedbrydning af den del af kæbeknoglen, der holder tænderne fast i munden (Fig. 2.3.10). Tilstanden var i forbindelse med de to verdenskrige ret almindelig, men i dag ses den næsten udelukkende hos HIV-positive patienter eller patienter med AIDS i udbrud. Tilstanden kræver hurtig behandling ved egen tandlæge i form af antibiotika og soignering af munden og specielt tandkødet, samt etablering af optimal mundhygiejne. Benign slimhindepemfigoid er en sygdom, der næsten udelukkende rammer slimhinderne. Sygdommen skyldes en fejl i immunsystemet, idet der dannes antistoffer mod dele af slimhinden. Derved dannes der nogle vabellignende blærer, der hurtigt brister og efterlader et større sår. Figur 2.3.11 viser et eksempel i højre kindslimhinde. Blærerne/sårene kan ses overalt i munden, men ses oftest i kinder, gane og tandkød. Den endelige diagnose kan kun stilles efter vævsprøve med efterfølgende specialundersøgelse. Lettere tilfælde kan behandles med "Kortikosteroid"-salver, mens mere omfattende tilfælde kræver en steroidbehandling i tabletform. Pemphigus vulgaris er ligesom sidstnævnte sygdom en såkaldt "autoimmun"-lidelse, dvs. patienten danner antistoffer mod sig selv, også i dette tilfælde mod elementer i slimhinderne. Ligeledes her opstår der en blære, der hurtig brister og efterlader et stort sår, der ofte kan være smertefuldt. Figur 2.3.12 viser et eksempel på dette bagtil i ganen. Der kræves vævsprøve for at stille den endelige diagnose. Behandlingen er generel steroidbehandling. Lichen planus er en hudsygdom, der i munden kan optræde på flere forskellige måder. Hyppigst er der tale om hvidlige, forhornede områder på kinderne i en karakteristisk netagtig tegning. En af formerne optræder imidlertid som et veldefineret sår enten i kinden eller på tungen (Fig. 2.3.13). I forbindelse med såret kan der være rødmen og af og til forhornede områder omkring. Det er karakteristisk, at såret har kronisk karakter og kan stå på i uger eller måneder. Det er vigtigt, at diagnosen stilles med vævsprøve, da tilstanden kan minde om et kræftsår. Når diagnosen er stillet, kan tilstanden behandles med salver, der indeholder "Kortiko"-steroider. Bør jævnligt kontrolleres af din tandlæge eller på specialafdeling på hospital. Lupus erythematosus (LE) er en sygdom, der optræder i to former: "Diskoid LE" og "Systemisk LE". Den første sygdom er en hudlidelse, hvor der i typiske tilfælde ses et rødligt, plettet, skællet udslæt lokaliseret til kinder og næseryg, hvorved der opstår en karakteristisk sommerfugltegning. Den systemiske form af LE er en hud og bindevævssygdom, der kan ramme en række organer. Den "Diskoide LE" kan i munden optræde med en karakteristisk sårdannelse, hvor der er forhorning i kanten (Fig. 2.3.14). Billedet kan minde meget om det, man kan se ved "Lichen Planus". Den "Systemiske LE" kan ligeledes give nogle sår i munden. Sårene er imidlertid ukarakteristiske (Fig. 2.3.15). Udredning, diagnostik og behandling bør foregå på specialafdeling. Erythema multiforme exsudativum er en sygdom, der er karakteriseret ved et hudud- slæt samt betændelseslignende forandringer i mund, øjne og kønsorganer. Udslættene har ofte nogle karakteristiske små tegninger. I munden opstår der blærer, der hurtigt brister og efterlader ret så store sårdannelser, der breder sig først og fremmest i kinderne (Fig. 2.3.16), mundbunden og på tungen. Sygdommen starter akut med høj feber og medtaget almentilstand. Årsagen er ukendt, hvorfor behandling er vanskelig. Tilstanden tager dog af i løbet af et par uger, men undertiden kan kortvarig steroidbehandling og evt. antibiotika-behandling hjælpe. Blodsygdomme (neutropeni, leukæmi). Disse sygdomme giver ofte sårdannelse i munden uden, at man har nogen præcis forklaring på, hvorfor det sker. En forklaring går ud på, at patientens forsvarsmekanisme er så dårlig i den akutte fase af sygdommen, at selv minimale mekaniske påvirkninger af slimhinden giver sårdannelser. Det er karakteristisk for disse sår, at de dels er kroniske, dels står uden den normale reaktion med rødme omkring (Fig. 2.3.17). Andre årsager: Strålebehandling. Hvis man bliver udsat for strålebehandling rettet mod hoved- og halsområdet vil der ofte opstå sårdannelser i munden nogle uger inde i behandlingen. Sårene er smertevoldende og forhindrer normal fødeindtagelse. Årsagen til sårudviklingen er en kraftig hæmning af nydannelse og vedligeholdelse af den normale slimhindeoverflade. Dette betyder, at der efter nogen tid går hul på slimhinden, hvorved sårene, der ofte er meget store og fladeformede, dannes (Fig. 2.3.18). Behandlingsmæssigt er det vigtigt, at der ikke opstår infektion i sårene, hvorfor man skal skylle med 0,1% "Klorhexidin" 2-3 x dagl. Endvidere giver skylning med kamillete, fremstillet på den ægte kamilleblomst, betydelig lindring af ubehaget. Sårene vil hele op spontant efter endt strålebehandling. Medikamentelt betinget sårdannelse. Mange medikamenter kan give forskellige symptomer i mundslimhinderne som en form for bivirkning. En enkel af disse symptomer er sårdannelse. Det drejer sig især om cellegifte, de såkaldte "Cytostatika", der bl.a. bruges mod en række kræftsygdomme.