Tandskader

Akutte tandskader Akutte skader på mælketænder indebærer altid risiko for, at tandanlægget til den blivende tand er blevet ramt og dermed ødelagt. Den allervigtigste del af behandlingen går derfor ud på at sikre mindst mulig skade på de blivende tænder. Såfremt man har mistanke om, at slaget på mælketanden har ødelagt tandanlægget på den blivende tand, bør mælketanden fjernes. Der skal føres omhyggelig kontrol ved hjælp af røntgenbilleder med det skadede område. Såfremt tænderne, som er beskadigede, er forblevet på plads i kæben, skal de følges nøje på røntgenbillede med henblik på risikoen for udvikling af sene følger, dvs. at nerven går til grunde og udvikler betændelse omkring tandanlægget til den blivende tand. Hvis dette sker, må mælketanden fjernes.

Langt de hyppigste skader på mælketænder er mindre afsprængninger af emalje og helt overfladiske brud af emalje og tandben. I disse tilfælde kan man beslibe tænderne let og kontrollere nerven med røntgenoptagelser med jævne mellemrum og elektriske tests af nervens vitalitet. Bruddene på mælketænderne kan involvere en total overskæring af tanden og en involvering af både kronen og roden. I disse alvorlige tilfælde må mælketanden i reglen fjernes. I tilfælde af at tanden er skubbet op i kæben, skal man som regel lade den ubehandlet, idet tanden vil komme ned på plads i løbet af 3-4 måneder. Mælketænder, der er forskubbet med kronen bagud, skal i reglen sættes på plads. I mange tilfælde vil tungepresset dog reponere tanden til sin naturlige plads.

I tilfælde af at mælketænder er slået helt ud af kæben, skal man ikke forsøge at sætte dem på plads igen af hensyn til den blivende tands udvikling. I forbindelse med akutte uheld på tænderne, vil der ofte være skader på tandkødet og på læberne. Større sår i læberne og evt. i tandkødet skal rengøres og sys. Tænder, der har været udsat for et slag, skal kontrolleres ved de halvårlige eftersyn hos tandlægen, dels med røntgen og dels med el-tester for vitalitet i nerven. Senfølger efter et slag på tænderne kan være at nerven går til grunde og tanden skal rodbehandles. Der kan desuden være tale om at der kommer resorptioner svarende til tænderne, således at tandens rod efterhånden forsvinder. Alle skader på mælketænder kan resultere i skader på de blivende tænder og derfor skal man være opmærksom på at anmelde ulykker på mælketænder til sit forsikringsselskab.

Skade på voksentænder Brud på tandemaljen i tandens krone er langt den hyppigste skade i det blivende tandsæt. Hvis kun der er brud på emaljen kan man ofte nøjes med en let beslibning. Såfremt bruddet er større og evt. involverer tandbenet, kan der fremstilles en restaurering i plast (Fig. 1.5.1). Såfremt nerven er involveret, skal der foretages en rodbehandling af tanden (Fig. 1.5.2). Hvis tanden er slået løs, skal tanden sættes på plads og holdes på plads ved hjælp af en lille plastskinne mellem tanden og nabotænderne (Fig. 1.5.3). Denne skinne kan i reglen fjernes efter 8 dage. Såfremt der foruden at være løsning af tanden også er brud på kæbeknoglen, skal fiksationen dog sidde i ca. 3 uger. Tænder, der har været slået helt ud af kæben og som er intakte, skal gemmes på vejen til skadestuen. Helst skal de opbevares fugtigt i munden eller i mælk. Den bedste prognose for tanden får man, hvis tanden kan isættes inden der er gået 1 time efter den blev slået ud. Fig. 1.5.4 viser to tænder, der er slået løse. Såfremt roden er knækket, skal tanden fikseres til nabotænderne i 2-3 måneder (Fig. 1.5.5). I forbindelse med selve slaget er der ofte læsioner svarende til læben og tungen. Disse læsioner skal ofte sys, efter at være grundigt renset. Man skal være opmærksom på, at der kan sidde rester af tænderne og evt. asfalt svarende til såvel læbe som tunge. Dette kan i reglen afgøres ved at trykke med fingrene på hver side af det ødelagte område eller evt. ved hjælp af et røntgenbillede.

Det er vigtigt at opsøge tandlægen med henblik på kontrol af beskadigede tænder for at observere, hvorvidt tandens nerve overlever samt om der optræder senfølger i form af resorptioner, dvs. destruktioner af tandens rod. Skulle dette være tilfældet, kan man gribe ind med passende behandling i tide. Det er vigtigt at anmelde ethvert slag på tænderne til sit forsikringsselskab. Det er ligeledes vigtigt ikke at udføre den endelige behandling for tidligt, idet de sene følger efter et slag på en tand ofte kan vise sig flere år efter uheldet. I mange tilfælde vil det derfor være nødvendigt at lave en midlertidig kosmetisk løsning og efter en passende observationsperiode foretage den endelige behandling.

Forsikringsforhold ved tand- og kæbebrud Ifølge Børnetandplejeloven har kommunen forpligtelserne til det fyldte 18. år. Det er alligevel vigtigt, at man anmelder et uheld på mælketænder til sin private forsikring. Der kan vise sig senskader, som kommer efter det 18. år, hvorefter den private forsikring vil træde i kraft. Såfremt der findes en ulykkesforsikring, skal den ifølge lovgivningen, dække før en ansvarsforsikring. Det afgørende for forsikringsdækningen er, at forsikringen skal være tegnet på traumetidspunktet, dvs. at den pågældende forsikring kan senere være opsagt. Der anmeldes ca. 15.000 tandskader på børn i forsikringsselskaberne om året. Ca. 40% af disse bliver ikke til mere end en anmeldelse. Hvorvidt livslange omlavninger af et forsikringsdækket arbejde også er dækket af den samme forsikring, er helt afhængig af hvad der står i forsikringsbetingelserne. Læs derfor forsikringsbetingelserne nøje, så man helt er klar over, hvor meget dækningen gælder. I Lov om tandpleje er der åbnet mulighed for at der kan ydes tilskud til protetisk behandling af ulykkesbetingede skader, som har medført en kosmetisk vansiring eller en funktionel ødelæggelse af tyggeorganet.Ansøgningen skal indsendes til primærkommunen.Såfremt man ønsker en anden behandling end den der kan bevilges, kan man anvende beløbet til den bedre behandling, men skal selv betale prisforskellen.

Tandbeskyttelsesskinner under sportsudøvelse. Tandbeskyttelse under sportsudøvelse blev første gang introduceret i 1913 af den engelske bokser Ted “Kid” Lewis. Hans introduktion af en gummitandbeskytter vakte store protester fra såvel modpartens manager som bokseforbundene. I dag anvendes tandbeskyttelsesskinner overalt i verden for at beskytte boksernes tænder mod skade. Siden er andre kontaktsportsgrene kommet med, således american football, vandpolo, rugby, basketball, hockey, karate, judo mm. En beskyttelsesskinne skal skiftes hvert 2. år hos udvoksede, og hos børn skal den skiftes 1 gang årligt. Der findes præformerede skinner på markedet, men disse yder ikke optimal beskyttelse. Den optimale beskyttelsesskinne får man ved, at den laves på et gipsaftryk af individets tænder og således, at materialet er mindst 2 mm tykt, og at den dækker tandområdet fra 6-års tanden til 6-års tanden med en reduceret gane og dækker en del af tandkødet fortil. Skinnens tyggeflade skal desuden indslibes, så den passer til underkæbens tænder (Fig. 1.5.6). Skinnen laves i langt de fleste tilfælde til overkæben. Kun i tilfælde af underbid, laves skinnen til underkæben. En korrekt og optimalt fremstillet beskyttelsesskinne vil kræve to tandlægebesøg.

Krav til en tandbeskyttelsesskinne er følgende: 1. Den skal passe nøjagtigt til munden og helst være lavet på en gipsmodel af tænderne. 2. Den skal have tilstrækkelig retention til ikke at løsne sig under sportsudøvelsen. 3. Den skal være behagelig. 4. Må ikke genere det bløde væv. 5. Den skal tillade normalt åndedræt og tale. 6. Skal være uden duft og smag. 7. Skal være lavet af et inaktivt materiale. Det er væsentligt, at beskyttelsesskinnen efter brug rengøres grundigt med almindelig sæbe på en neglebørste. Når skinne ikke anvendes, skal den opbevares fugtigt, evt. i en lille boks, hvori der er placeret et stykke fugtigt vat.