Voksentænder

Hvornår bryder de blivende tænder frem ? Der er stor variation i mælketændernes fældning. Når mælketænderne er fældet, starter frembruddet af de blivende tænder og det betyder i reglen, at seksårstanden kommer først og herefter følger fortænderne i underkæben, fortænderne i overkæben og derefter den første lille kindtand i overkæben og hjørnetænderne i underkæben. Herefter de resterende små kindtænder og hjørnetanden i overkæben og i 12-års alderen kommer den anden store kindtand. Tandfrembruddet varer således fra ca. 6-års alderen til 12-års alderen. Den sidste tand, der mangler at bryde frem, er visdomstanden og den kommer i reglen i 18-års alderen. Mennesket får 28 tænder, hvis vi ser bort fra visdomstanden. Får man alle sine visdomstænder, kan man få 32 tænder i alt.

Hvilke afvigelser kan der være i frembruddet ? Frembruddet af de blivende tænder kræver, at mælketænderne resorberes, dvs. bliver opløst. Såfremt dette ikke sker, kan de blivende tænder forblive lejrede oppe i kæben. Som det ses af Fig. 1.3.1, er de to mælke-hjørnetænder i overkæben fortsat til stede i tandrækken og dette skyldes, at hjørnetænderne er rykket bagud på grund af mangel på to små kindtænder. På Fig. 1.3.2 ses hvorledes hjørnetanden kommer skævt frem og at mælketanden fortsat sidder i tandrækken. På Fig. 1.3.3 ses en ekstra tand placeret bag hjørnetanden i underkæben og på Fig. 1.3.4 ses ligeledes, hvordan der er blevet lavet to ekstra tænder af samme type, nemlig den lille fortand i venstre overkæbe. På Fig. 1.3.5 ses, hvorledes der er lavet en ekstra tand af de små kindtænder. Tanden er placeret fuldstændig skævt i tandrækken og med bagsiden vendende fremad. Ind i mellem ser vi patienter, hvor tænderne bryder frem i munden i fuldstændigt kaos. Dette ses på Fig. 1.3.6. Det ses at tænderne i underkæben nærmest bryder frem i lag. Tænderne kan en gang i mellem være sammenvoksede, enten sammenvokset udelukkende i emaljen eller mellem emalje og rodcement, eller der kan være sket en total sammensmeltning af tænderne. På Fig. 1.3.7 ses, hvorledes to tænder i underkæben er smeltet fuldstændigt sammen, såvel kronedelen som nede i roddelen. På Fig. 1.3.8 ses, hvorledes to tænder bryder frem som tvillingetænder, men udelukkende svarende til emaljesammenvoksning.

Hvad kan der foretages af behandling i disse tilfælde ? Det er vigtigt, at tandsættet bliver kontrolleret for overtallige eller undertallige tænder, idet man da har mulighed for, ved tidlig indgriben, at få tænderne til at stå korrekt i tandrækken, så man udvikler et godt bid. Såfremt det er hjørnetænder, der mangler eller de ligger placeret oppe i kæben, vil det ofte være nødvendigt med en lille operation og tandregulering for at bringe hjørnetanden i korrekt position, hvilket er vigtigt, da hjørnetanden er en vigtig tand for sammenbiddet og kæbernes udvikling.

Jeg er født med for få tænder En del patienter lider af aplasi, dvs. mangel på en eller flere tænder. Ganske få patienter, hyppigst i forbindelse med alvorlige syndromer, har fuldstændig anodonti, dvs. manglende tandanlæg. Manglende anlæg af en eller flere blivende tænder ses hos ca. 7-8 % af børnene. I Danmark vil det sige, at der er ca. 4-5.000 børn om året, der fødes med manglende tandanlæg. Langt den største del af børnene, nemlig 96% mangler op til fire tænder. Fig. 1.3.9 viser en pige, der mangler de to små fortænder. Kun 4% af børnene mangler fem tænder eller flere. Fig. 1.3.10 viser en ung mand, som mangler 11 tænder fra fødslen. Problemerne ved tandmangel vil være såvel af funktionel som af æstetisk karakter. De gener, der hyppigst optræder, er, udover det kosmetiske, manglende kæbevækst, dårligt sammenbid og tyggefunktion og i enkelte tilfælde udvikles der hovedpine.

Hvordan behandler man medfødte tandmangler ? Man kan behandle situationen på flere måder. Først og fremmest vil man i Børnetandplejen vurdere, om det er muligt at lukke den opståede plads ved tandregulering og dette vil være en god løsning i mange tilfælde. Man kan også overveje at flytte en tand fra en anden region hen til det område, hvor der mangler tænder. Denne metode er dog sjældent permanent, idet den tand, der er blevet flyttet, med årene vil resorberes, dvs. forsvinde. Endelig kan man overveje at lave en fast tandbro, dette vil dog ikke være acceptabelt hos yngre mennesker med sunde tænder på hver side af mellemrummet. En løsning, som kan sikre tyggefunktionen, er en aftagelig protese. Dette er dog uacceptabelt for børn og unge mennesker og må betragtes som en midlertidig løsning til der kan laves noget permanent. Der kan ligeledes som midlertidig løsning laves en ætsbro, dvs. en bro som er påklistret nabotænderne. Endelig kan der foretages behandling med en kunstig tandrod og en kunstig erstatning for en tandkrone ved hjælp af implantatbehandling. Implantatbehandling er i dag så afprøvet, at den ofte foretrækkes frem for de øvrige behandlingsmuligheder.

Hvem betaler behandlingen, hvis man er født med tanddefekter ? 1/4-2001 er der igangsat en ny lov ,nu sundhedslovens §162 som pålægger regionen at varetage organisationen og betalingen i de svære tilfælde.Der skal arrangeres en regional visitation og man skal godkendes til ordningen. Loven gælder for børn og unge under 18 år. Er der andre medfødte tanddannelsesforstyrrelser ? De væsentligste tanddannelsesforstyrrelser er amelogenesis imperfecta, dentinogenesis imperfecta, regional odontodysplasi og idiopatiske rodresorptioner.Listen er dog ikke udtømmende og der kan godt være andre lidelser , som kan godkendes til den regionale tandpleje efter § 162 i sundhedsloven.

Amelogenesis imperfecta er en tilstand, som er arvelig og en forstyrrelse i tanddannelsen, som viser sig ved defekt emalje, både på mælketænder og på de blivende tænder, der oftest er brunligt misfarvede. Der findes flere forskellige typer af denne tanddannelsesforstyrrelse. Tidligere mente man ikke at lidelsen var så hyppig, men en nyere svensk undersøgelse viser, at det drejer sig om én ud af 4.000 individer, der lider af amelogenesis imperfecta. Der er en stor tendens til afskalning af emalje og tænderne er meget temperaturfølsomme. Da tænderne ofte er brunligt misfarvede, volder tilstanden store funktionelle, terapeutiske og æstetiske problemer som følge af det store slid (Fig. 1.3.11). Behandlingen skal helst sættes ind tidligt for at undgå smerter og bevare et kosmetisk pænt og funktionsdygtigt tyggeapparat. Man skal være meget omhyggelig med mundhygiejnen og kostprofylaksen. Mange patienter vil dog alligevel få brug for både kirurgisk, ortodontisk og protetisk behandling.

Dentinogenesis imperfecta er ligeledes en arvelig tanddannelsesforstyrrelse, der viser sig ved mangelfuld dannelse af tandbenet, dvs. den del af tanden, der ligger under emaljen. Lidelsen rammer såvel mælketænderne som de blivende tænder. Emaljen er misfarvet og skaller af. I Skandinavien kender man ikke præcis forekomsten, men fra USA foreligger der opgørelser, som viser at der er én ud af 8.000 individer, der lider af denne lidelse (Fig. 1.3.12). Lidelsen er ofte en del af en knoglelidelse, der hedder osteogenesis imperfecta, som er karakteriseret ved bl.a. blå sclerae. Sliddet er meget voldsomt, idet der sker afsprængninger af emaljen fra den underliggende defekte dentin (tandben). Det er vigtigt med en meget tidlig behandling, idet der ellers vil komme ødelæggelse af tandens nerve og rodbetændelse. Det er væsentligt, at man meget tidligt får behandlet seksårstanden med guldkroner for at sliddet ikke skal gå så hurtigt.

Regional odontodysplasi er en tanddannelseforstyrrelse, der omfatter enkelte permanente tænder i et ellers normalt tandsæt. Det vil hyppigst dreje sig om, at to eller tre permanente tænder i en kvadrant er fuldstændig misdannede og for en dels vedkommende mangler frembrudskraft. Emaljen er oftest defekt, gullig misfarvet og røddernes dannelse er forstyrret.

Idiopatiske rodresorptioner. Lidelsen er karakteriseret ved at en tands hårde væv nedbrydes uden egentlig årsag. Det drejer sig hyppigst om patienter, som har fået fuldstændig normalt tandfrembrud og hvor tanddannelsen og roddannelsen er sket normalt. Pludselig begynder der en fremadskridende opløsning af tandens rod og på et vist tidspunkt er tanden så løs, så den kan fjernes.

Hvorledes får man betalt behandlingen af disse lidelser ? Behandlingen af ovenstående medfødte anomalier henhører nu under Regionstandplejen. Der skal ansøges efter sundhedslovens §162.De fleste børn med disse lidelser vil blive sendt til visitation af skoletandplejen.Der er ingen egenbetaling og tildelingen er uafhængig af egen indkomst.Det er alene spørgsmålet om der er tale om en kosmetisk vansiring eller en funktionel ødelæggelse af tandsættet.

Akut tandpine - hvad gør jeg ? Akut tandpine er overordentligt ubehageligt. Tandpinen vil i reglen i starten kunne dæmpes med smertestillende tabletter. Såfremt tandpinen opstår i dagtiden, er den eneste behandling at søge tandlæge og få årsagen til tandpinen fjernet. Såfremt man får akut tandpine udenfor tandlægens sædvanlige åbningstid, bør man i første omgang kontakte sin egen tandlæge med henblik på afhjælpning af smerterne. I København er der mulighed for hjælp i Tandlægevagten, Oslo Plads 14, 2100 København Ø, som har åbningstider hverdage mellem kl. 20 og 21,30 samt lørdag/søndag og helligdage mellem kl. 10 og 12. Der kan ikke bestilles tid i Tandlægevagten, men man skal møde frem. I den øvrige del af landet er der sædvanligvis organiseret tidsbegrænset tandlægevagt lørdag/søndag og helligdage. Man bør altid først kontakte sin egen tandlæge. Såfremt det ikke er muligt at komme i kontakt med en tandlæge, kan man forsøge at kontakte lægevagten med henblik på evt. smertestillende behandling og måske antibiotisk behandling. I de fleste amter findes der tandlægevagt på skadestuerne. Disse er ikke beregnet til almindelig tandpine, men er beregnet til behandling af større blødninger, akutte traumer, kæbebrud og voldsommere infektioner.

Tandlægeskræk - kan det kureres ? Et stort antal mennesker lider af tandlægeskræk. Det er overordentligt væsentligt, at der etableres et tillidsfuldt forhold mellem patienten og tandlægen. Det er ligeledes væsentligt at patienten taler med tandlægen om problemet samt at behandlingen foregår i rolige omgivelser og at der er god tid til behandlingsseancerne. Man kan evt. starte med en tilvænningsbehandling. Desuden skal man sørge for korte behandlingsseancer og patienten kan evt. medbringe en transportabel CD-afspiller med sin yndlingsmusik. Hertil kommer, at tandbehandlingen naturligvis skal foregå smertefrit, dvs. med en effektiv lokalbedøvelse og i den forbindelse skal nævnes, at selve indstikket kan dulmes meget med lokalbedøvende salve smurt på slimhinden, inden der bedøves. Enkelte tandlæger kan tilbyde akupunktur og nogle tandlæger kan desuden tilbyde hypnose til at kurere angsten. Din tandlæge kan henvise dig til en af disse klinikker. Man kan også få tandlægen til at ordinere beroligende midler inden tandbehandlingen. Hvis man har udviklet mange huller, der skal laves, kan man få tandlægen til at arrangere en ambulant narkose med bistand fra en narkoselæge, så man kan få lavet alt på én gang. Herefter kan tandlægebesøgene foregå uden frygt og man kan bruge tid på at vænne sig til de tandlægelige omgivelser samtidig med at tandlægen kan indlede forebyggende behandlinger. Ganske få patienter lider af tandlægeskræk i så udtalt grad, så de ikke kan få sig selv til at gå ind på tandklinikken. Disse patienter kan have glæde af psykologhjælp for overhovedet at komme til tandlægeklinikken.Læs psykologens artikel om tandlægeskræk-odontofobi. Lider du af tandlægeskræk, så ring til din tandlæge og diskuter de muligheder, der er og vælg i fællesskab den løsning, som vil være bedst for dig.

Huller i tænderne ! Huller i tænderne eller caries, som sygdommen betegnes i fagkredse, er en folkesygdom i den vestlige verden. Caries er normalt en langsomt fremadskridende sygdom, som i starten viser sig ved små, hvide afkalkninger, i reglen langs tandkødsranden (Fig. 1.3.13, 1.3.14). De hvidlige aftegninger er udtryk for at emaljens transparens er ødelagt på grund af, at emaljen er begyndt at gå i opløsning og efterhånden som opløsningen af emaljen skrider frem, begynder dele af tanden at bryde sammen (Fig. 1.3.15). Efterhånden som defekten i emaljen bliver tilstrækkelig stor, bryder bakterierne igennem til tandbenet og pludselig begynder man at mærke smerter i tanden, idet nerven er påvirket. Der er kommet en betændelse i tandens nerve og betændelsen vil ytre sig, i starten som smerter for koldt og varmt, men efterhånden som dunkende smerter og smerter ved tygning. Når først tabet af emalje er blevet så stort at tandbenet er nået, vil cariesangrebet udvikle sig hurtigt. På et tidspunkt er tandens nerve så angrebet af betændelse, at en rodbehandling er nødvendig for at stilne smerterne og redde tanden.