For mange tænder
Af Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

Overtal af blivende tænder

Et overtal af blivende tænder betyder, at man har en eller flere tænder udover de 32 blivende tænder, som man i gennemsnit har. Et overtal af tænder forekommer oftest i det blivende tandsæt, der følger efter mælketænderne, og det er et ganske normalt fænomen. De overtallige tænder er normalt mindre i størrelse og forandret i form i forhold til de normale tænder. 

Hvor forekommer de overtallige tænder oftest?

Overtallige tænder forekommer i 90 procent af tilfældene i overkæben og særligt i området omkring fortænderne. Overtallige tænder ses sjældent i området omkring hjørnetænderne.

De er set bryde frem både svarende til tandkødet, svarende til den bløde gane, svarende til næsen. I enkelte tilfælde ses overtallige tænder i mælketandsættet. Der ses således nyfødte, der har deres første tænder (Fig. 1). Disse bør i reglen fjernes et par dage efter fødslen. Tilstedeværelsen af overtallige tænder kan man i reglen få en mistanke om, hvis der er en betydelig forsinkelse i frembruddet af en eller to af de blivende tænder. En tidlig diagnose og behandling er vigtig for at formindske det æstetiske og funktionelle problem for nabotænderne og tandsættet som helhed. Standardbehandlingen er en forsigtig og omhyggelig fjernelse af den eller de overtallige tænder.

Hvordan behandles overtallige blivende tænder? 

Behandlingen af overtallige tænder vil som regel bestå i tidlig fjernelse af de overtallige tænder og herefter vil man foretage en omhyggelig vurdering af den tilbageværende plads til de blivende tænder.

Skaber en enkelt eller flere overtallige tænder ingen gener eller komplikationer af æstetisk eller funktionel karakter, behandles de ikke.
Rapporter har vist, at i 3/4 af tilfældene vil de blivende tænder bryde spontant frem ved tidlig fjernelse af den overtallige tand. En konsekvens af manglende eller forsinket behandling af overtallige tænder kan være forsinket og forkert frembrud af nabotænderne, og det vil medføre pladsproblemer, forkert sammenbid samt eventuel manglende udvikling af kæben. 

Såfremt der er sket en vis ændring i sammenbiddet skal man ved hjælp af tandregulering skabe plads i tandbuen til de blivende tænder. Såfremt de blivende tænder ikke af sig selv begynder at bryde frem, kan man foretage en kirurgisk frilægning af kronen af disse og påsætte bånd til en aktiv fremføring ved hjælp af en bøjle. På Fig. 2 ses to overtallige tænder i ganen. Tænderne har forhindret frembruddet af fortænderne. Fig. 3 viser kæben efter fjernelsen af de overtallige tænder. Såfremt man, ud fra en konkret vurdering, vælger ikke at foretage fjernelse af den overtallige eller de overtallige tænder, er det et absolut krav, at man følger udviklingen med regelmæssige røntgenbilleder.