rygning og snus
Af Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

Rygning og snus

Ud over de generelle skadevirkninger så som hjerte-, karsygdomme, kroniske lungesygdomme og cancer har rygning også direkte skadevirkninger på tænder og slimhinden i mundhulen, hvor størstedelen af røgen fra cigaretten modtages.Snus er også skadeligt. Snus indeholder mindst 28 forskellige kræftfremkaldende stoffer.

Generelt kan nævnes:

  • Påvirkning af lugt og smagssans.

  • Dårlig ånde (Fig 2).

  • Belægninger og misfarvning af tænder (Fig.1).

  • Ødelæggelse (degenerering) af tandkødet.

  • Ringere sårheling.

  • Øget risiko for paradentose (Fig 3).

  • Ringere implantatoverlevelse,dvs. man mister flere implantater. .

  • Tendens til udvikling af ulcererende tandkødsbetændelse, dvs. sårdannelse på tandkødet.

  • Udvikling af mundhulekræft (Fig.9).
     

De vigtigste lidelser og sygdomme, som man kan se i de orale slimhinder direkte relateret til rygning er:

  • Smokers melanosis (normalt: Fig.4, Smokers melanosis: Fig 5). Her er slimhinden sæde for misfarvning på grund af rygning. Det er hovedsageligt tandkødet i underkæben, som udviser en kraftig melaninpigmentering på grund af rygning.

  • Rygers gane (Fig.6), hvilket er voldsomme forandringer, man typisk ser i ganeslimhinden hos piberygere. Tilstanden er udtryk for, at indholdsstofferne samt varmen i tobakken påvirker de små spytkirtler, så der kommer betændelse i området omkring disse. Tilstanden har dog vist sig aldrig at føre til udvikling af mundhulekræft.

  • Svamp.

  • Mundtørhed

  • Leukoplakier (hvide forandringer på slimhinden) (Fig.8) som er karakteristiske for tobaksmisbrug. Disse forandringer kan være forstadier til mundhulekræft.

  • Mundhulekræft (Fig.9). 

  • Kræft på læberne.

Mange undersøgelser har påvist, at cancerudviklingen i mundhulen har to meget væsentlige årsager, nemlig tobak og alkohol. Især i kombination og ved overdreven brug er disse farlige for mundhulen.

Hvad er snus?

Snus er findelt tobak, der er tilsat vand, fugtighedsbevarende stoffer, ph-regulerende stoffer, salt og smagsstoffer. Der kan være tilsat smag af anis, mynte og mocca. Der findes i forskellige former enten løst eller i portionsposer.

Hvordan bruges snus?

Snus anvendes ved at placere en passende mængde mellem kinden eller læben og tandrækken (Fig.10), nogle placerer det under tungen. Efter ½ times tid siver nikotinen over i blodbanen via mundens slimhinde.

Hvilke skadevirkninger kan snus have?

Brugen af snus kan efterlade plamager i mundhulen, hyppigst i kind og læbe. Plamagerne har typisk en foldet og let hævet overflade og er oftest hvide, men farven fra tjæren kan misfarve den til sort eller gulbrun (Fig.11).

Snus indeholder mindst 28 forskellige kræftfremkaldende stoffer herunder nitrosaminer, benzopyren, formaldehyd, acetaldehyd, og en række tungmetaller. Snus-brug kan derfor føre til udvikling af kræft i mundhulen.  Det må dog af hensyn til proportionerne fastslås at snusbrug ikke er så kræftfremkaldende, som tobaksrygning. Den svenske snus indeholder færre kræftfremkaldende stoffer end andre typer røgfri tobak. Sammensætningen af den svenske snus kendes ikke i detaljer, men måske er årsagen i tobakken og fremstillingsmetoden. Fig.12 viser et tilfælde af mundhulekræft udviklet ved livslang brug af tobakspastiller.

Slimhinden, hvor snusen anbringes, kan desuden blive forandret, og tandkødet trækker sig tilbage.

Tænderne vil som regel hurtigt blive gulbrunt misfarvede.

Rank
2