Nyt lærerigt online-spil om mad og mælketænder
Tandogmund.dk har lanceret det pædagogiske online-spil Tandsylvanien, der henvender sig både til de små med mælketænder og de lidt ældre med visdomstænder. Tandsylvanien tager de mindste i hånden og guider dem på en lærerig og fantasifuld måde igennem den magiske forandring, der indtræffer, når man får sin første rokketand og frem til den dag, hvor de nye, blivende tænder er vokset frem.
Når det handler om pædagogisk underholdning til børn, har Danmark altid været et forgangsland, ikke mindst mht. fjernsyn og TV. Det samme gør sig nu gældende inden for pædagogiske computerspil til børn, det man også kalder ”leg-og-læring”. Tandsylvanien er et lysende eksempel på dettee, og online-spillet placerer tandogmund.dk i en føreposition, når det handler om at udnytte mulighederne i leg-og-læring.
”Det er første gang, sådan et initiativ lanceres i Danmark”, udtaler initiativtager og redaktør for tandogmund.dk, Henning Lehmann Bastian. ”Vi håber naturligvis, at det også kan blive en del af undervisningen i skolen, det er jo helt oplagt”, fortsætter han.
Tandsylvanien er pædagogisk, digital underholdning, der er velegnet både til børnene, forældrene og ikke mindst skolen. Men døm selv, træd ind i Tandsylvaniens fantasiunivers her http://www.tandsylvanien.dk.