Dårlig ånde

Dårlig ånde

I dette kapitel kan du læse om dårlig ånde, årsagerne til dårlig ånde og behandlingen. 

En del patienter lider af dårlig ånde, der i fagsproget kaldes foetor ex ore eller halitosis. Den dårlige ånde kan være overordentlig generende og direkte forårsage, at patienter har psykiske problemer i forbindelse med social omgang med andre mennesker. Der kan være utallige årsager til dårlig ånde. De årsager, der findes indenfor det orale område gennemgås. Der anvises ligeledes behandlingsmuligheder.

Årsager til dårlig ånde

Årsagen til dårlig ånde skal næsten altid findes omkring tænderne og i tandkødet. Dernæst kan årsagen være i slimhinden, kæbeknoglen eller i tungens overflade. Endelig kan det være fra luftvejene eller fordøjelseskanalen. Langt den hyppigste årsag til dårlig ånde er forhold i munden og omkring tænderne. Dårlig mundhygiejne (Fig. 7.1.1), mange ubehandlede cariesangreb kombineret med voldsom ophobning af tandsten og plak er langt den hyppigste årsag til dårlig ånde. Plak og tandsten dannes også på proteser (Fig. 7.1.2). Bakterierne nedbryder madresterne og danner de ildelugtende gasser.

Dybe tandkødslommer (paradentose) omkring tænderne kan ligeledes give anledning til ophobning af bakteriebelægninger og med dårlig ånde til følge. Endelig kan dårligt passende proteser give anledning til overvækst af slimhinde, såkaldte hyperplasier, som er meget furede i overfladen, hvorved der skabes grobund for bakteriernes vækst og udvikling af ildelugtende gasser (Fig. 7.1.3).Lugten kan også skyldes betændelsesprocesser fra svulster eller cyster og der kan være tale om fistler, evt. til kæbehulen, hvor væske står i bunden af kæbehulen og rådner og udsender dårlige lugte. Tungens overflade kan være meget furet og der kan ophobes bakterier i bunden af furerne, som vil give anledning til dårlig lugt (Fig. 7.1.4). Tungens overflade kan være belagt med fibrin og bakterierester samt madrester eller evt. angrebet af en svampeinfektion (Fig. 7.1.5).

Behandling af dårlig ånde

Der er fem vigtige punkter i forbindelse med behandlingen af dårlig ånde. For det første skal der foretages en grundig professionel tandrensning hos tandlægen. Desuden skal patienten instrueres i en optimal hjemmetandpleje med ordentligt renhold mellem tænderne. Såfremt der er belægninger på tungen, kan man anbefale børstning af tungens overside med en blød tandbørste dyppet i 1% brintoverilte. Såfremt man har hel- eller delproteser, skal der foretages en optimal protesehygiejne, dvs. rengøring mindst 1 gang dagligt med almindelig håndsæbe og en neglebørste. Rengøringen foretages bedst ved at man fylder vand i vaskekummen og børster hen over vandet, således at man, såfremt man skulle tabe protesen, taber den ned i vandet. Der findes kommercielle rengøringsprodukter til proteser. Disse kan også anbefales. Endelig skal man forsøge at øge spytsekretionen, evt. ved indtagelse af syrlige væsker eller sukkerfri syrlige drops, evt. tygge sukkerfrit tyggegummi. Endelig skal der som det sidste foretages en fjernelse af de sygdomstilstande, der kan være årsag til dannelsen af krypter i slimhinden.

Skyllemidler Til desinfektion af munden og halsen kan anvendes Klorhexidinglukonat 0,1% 3 gange dagligt eller brintoverilte 1% 3 gange dagligt. Begge dele kan anvendes som skyllemiddel eller det kan anvendes på tandbørsten. Længere tids brug af Klorhexidin kan give en ret kraftig misfarvning af tænderne og tungens overside (Fig. 7.1.6).Der findes også zinktabletter.Zinkoral samt andre tabletter mod dårlig ånde , man bør dog altid først søge årsagen elimineret. Andre årsger Såfremt du, til trods for fuldstændig fine forhold i mundhulen, i tænderne og slimhinden ikke er kommet af med problemet, må du fortsætte jagten på årsagen hos øre-næse-halslægen og bede denne om at kontrollere bihulerne og næsen og området bag ved næsen. Af og til kan årsagen være de såkaldte “mandelpropper”, som nemt kan fjernes af øre-næse-halslægen.