De ældres tænder

I dette kapitel kan du læse om de ældres tænder, udfordringer og nyeste undersøgelser

De fleste drømmer om at bevare et sundt og velfungerende tandsæt hele livet (Fig. 1). Flere og flere personer har da også, ifølge prognoserne, gode muligheder for dette langt op i årene. Den almindelige aftagelige helprotese (gebis) vil være et særsyn i år 2030, idet man forventer at kun 4% af befolkningen vil være tandløs til den tid. Dette mener man selv om antallet af ældre over 60 år øges kraftigt. I 2030 vil ældrepopulationen over 60 år udgøre ca. 1,6 millioner mennesker. De ældres problemer med tænderne vil være præget af en øget mængde huller, på grund af tidligere store behandlinger og vanskeligheder med at udføre en tilstrækkelig god mundhygiejne. Ligeledes vil et stigende antal mikroorganismer, der begunstiger cariesudviklingen, kombineret med en lav dannelse af spyt og indtagelse af hyppige kulhydratrige måltider også give problemer.

Flere undersøgelser har vist at spytsekretionen falder jo ældre man bliver. Dette kombineret med at mange ældre får spythæmmende medicin i form af beta-blokkere, diuretika, sedativa og analgetika gør, at spytsekretionen ofte er overordentlig sparsom. Der er lavet undersøgelser, der viser at spytsekretionen falder kraftigt hos folk der får flere slags medicin, og det gør fra 75 til 85% af befolkningen over 75 år. Et tandsæt præget af store tandlægearbejder kan være vanskeligt at vedligeholde, men på Fig. 2 ses et flot tandlægearbejde på et ældre tandsæt, hvor tandsættet er perfekt vedligeholdt.

I modsætning hertil ses en overordentlig mangelfuld renholdelse af et naturligt tandsæt hos en ældre (Fig. 3). Det er især huller i forbindelse med tidligere restaureringer, samt huller i rødderne der optræder hos ældre mennesker. Det ses tit, at det går helt galt med tænderne når hygiejnen forsømmes. Ofte sker dette, når man indlægges på plejehjem eller på anden måde bliver ude af stand til at varetage den daglige hygiejne af mundhulen. På Fig. 4 ses et stort broarbejde, som en person efter kort tids ophold på en institution måtte have udtaget på grund af forfald.

På Fig. 5 ses en tilsvarende omfattende tandbehandling, som har måttet fjernes. På Fig. 6 ses hvorledes mundhygiejne kan udføres på ældre. Undersøgelser har vist at en omhyggelig hygiejne, foretaget af tandplejer hver 14. dag, er tilstrækkeligt til at holde tandsættet i god og funktionsdygtig stand. Tandbørstning på andre er betydelig lettere at udføre, såfremt man anvender en elektrisk tandbørste.

Ældre med dårlig tandstatus vil ofte havne i en situation, hvor man vælger en ernæringsmæssig underlødig kost. Dette vil betyde, at man mister livskvalitet, samt at man kommer i en øget risiko for underernæring. Helproteser skal vedligeholdes og mangel på dette og en periodevis tilpasning af proteserne, vil ofte føre til skader på slimhinderne, hvilket ses på Fig. 7. Slimhinden er her kraftigt rød og præget af betændelse. Ligeledes vil dårligt tilpassede proteser kunne føre til udvikling af protesegardiner, som det ses på Fig. 8.

I nogle tilfælde vil man ikke kunne skelne et gnavesår forårsaget protesen fra en alvorlig svulstproces. På Fig. 9 ses en svulst udgående fra kirtlerne i ganen. Derfor bør alle, der har helproteser, gå til kontrol med slimhinderne og proteserne en gang om året. Et gnavesår kan også se alvorligt ud, som på Fig. 10. I alle tilfælde drejer det sig om simpel vedligeholdelse og tilpasning af proteserne.

Det stigende antal ældre med et stigende antal tænder vil betyde, at gruppen over 60 år vil beslaglægge ca. 60% af de midler (omregnet til nutidskroner), som i dag tilføres voksentandplejen indenfor sygesikringsområdet. Typisk vil man hos ældre se svampeinfektioner i forbindelse med proteserne. Svampeinfektionerne vil give symptomer i form af svien og brænden. Nogle vil opfatte det som smerter. Andre vil klage over smagsændringer, rødme og blødning. På Fig. 11 ses en kronisk svampeinfektion i ganen. Som det ses her kan det også forekomme hos personer, der ikke har protese. Når det ses hyppigere hos protesebærere, skyldes det det fugtige, varme miljø der opstår mellem slimhinden og protesen. Man kan konstatere svamp enten ved podning, ved skrab eller ved en vævsprøve. Man vil ofte se udsivning af spyt til mundvinklerne, den såkaldte cheilitis angularis, som også vil være inficeret med svamp (Fig. 12). Desuden ses ofte den svampeinficerede tunge (mediane rhomboide glossitis Fig. 13).

Hos ældre kan man sommetider se en udtalt jernmangelanæmi, hvilket viser sig ved at tungen bliver glat i overfladen og mister sit papilmønster. Man kan desuden føle lidt snurren i tungespidsen. I disse tilfælde skal man dog også være opmærksom på at det kan dreje sig om B12-vitaminmangel (perniciøs anæmi). Andre problemer, som rammer ældre mennesker, kan være en herpes zoster- eller helvedesild-infektion. Der er i dag gode behandlingsmuligheder af herpes virus-infektioner. Foruden tabletbehandling skal man foretage mundskylning med klorhexidin, hvis mundhulen er ramt. Man skal have blød kost og rigeligt med væske.

Hos ældre ses ofte brud på underkæbens led i tilfælde af fald (Fig. 14). Fald er den hyppigste årsag til kæbebrud hos ældre og det største problem i forbindelse med dette er i reglen ernæring under behandlingen, idet de ældre kan have svært ved at få tilstrækkeligt med ernæring. Et andet og alvorligt problem i fremtiden er ældre, som har fået indsat implantater og herefter bliver indlagt på sygehus eller plejehjem gennem længere tid, hvor de ikke bliver i stand til at varetage egen hygiejne. I disse situationer er det vigtigt at plejepersonalet har forståelse for at udføre den nødvendige hygiejne (Fig. 15).

Antallet af mundhulecancer-tilfælde er stigende med alderen (Fig. 16). Dette er formentlig forårsaget af at den eneste kendte årsag til mundhulecancer; indtagelse af tobak og alkohol, hvilket naturligvis også er afhængigt af den tidsperiode, hvor man har indtaget det. En del ældre vil desuden opleve at kæben går af led, såkaldte habituelle kæbeluksationer. Desværre er der også tilfælde, hvor kæben går af led uden at de ældre selv vil være i stand til at få kæben på plads, ej heller de pårørende eller plejepersonalet og man er nødt til at på skadestuen for at få kæben sat på plads. I værste fald kan det ende med en operation på kæbeleddet.

Læs mere om implanter her