Kost og tænder

Her kan du læse om hvilken kost der er god for dine tænder og hvad der sker hvis man selv eller ens børn slikker for meget
Hvornår starter tanddannelsen?
Det er vigtigt allerede i graviditeten at være opmærksom på, at man skal indtage den anbefalede mængde af mineraler og vitaminer. Tanddannelsen starter allerede i 7-8. fosteruge og fra fjerde fostermåned sker barnets tanddannelse kontinuerligt. Ved fødslen er det meste af kronerne på fortænderne mineraliseret og den blivende seksårstand er netop begyndt at mineralisere. Vigtigheden af den nødvendige tilførsel af vitaminer og mineraler fortsætter naturligvis hos barnet efter fødslen, idet dannelsen af de blivende tænder fortsætter og afsluttes med dannelsen af visdomstanden op til ca. 18 års-alderen. Sunde og stærke tænder har betydning for tygningen af specielt grønsager og grov kost. Den grove kost har betydning for stimuleringen af muskelfunktionen og muskeludviklingen, ligesom den har betydning for spytproduktionen. Spyttet har meget stor betydning ved at fugte slimhinderne og dermed lægge et beskyttende lag over slimhinden. Desuden virker spyttet således, at små udsving i surhedsgraden i spyttet neutraliseres, hvilket har stor betydning for udviklingen af huller i tænderne. Får man udviklet sine tyggemuskler godt under tygning af kosten, får man også stimuleret kæbevæksten.
 
Hvad skal jeg spise for at undgå huller i tænderne ?
De fleste mennesker har mulighed for et perfekt tandsæt (Fig.1.1.1). Årsagen til huller i tænderne, tandkødsbetændelse og paradentose er de bakteriebelægninger, der ligger omkring tænderne og som betegnes plak (Fig. 1.1.2). Årsagen til dannelsen af denne plak er bakterier, som har evnen til at nedbryde sukker til bl.a. syre. Du skal således undgå at indtage sukker og søde sager. Det drejer sig især om at undgå søde mellemmåltider, herunder kage, sodavand og slik. Såfremt man spiser sukkerholdige mellemmåltider, betyder det at surhedsgraden i spyttet er så lavt, at man hele tiden udsætter emaljen på tænderne for opløsning. Man kan f.eks. imellem måltiderne spise sukkerfrit slik og tyggegummi, idet disse produkter er kendetegnet ved meget vanskeligt eller slet ikke at kunne forgæres af den orale bakteriemasse. Disse såkaldte sukkerfri produkter er ofte sødet med stoffer som Sorbitol og Xylitol. Såfremt man spiser sukkerholdige mellemmåltider, betyder det at surhedsgraden i spyttet er så lavt, så man hele tiden udsætter emaljen på tænderne for opløsning. Vi ved at de fleste mennesker har behov for mellemmåltider. Forfalder man til at spise sukkerholdige mellemmåltider, er det helt nødvendigt at man børster tænder efter mellemmåltiderne. Ved at børste tænderne helt rene, får man reduceret eller fjernet bakteriebelægningerne på tænderne og samtidig reduceret mængden af madrester. Herved er muligheden for at der dannes syre, meget formindsket. Der går aldrig hul i en ren tand.
 
Hvad med læskedrikke?
Kroppen har brug for flere liter vand om dagen. Hvis man drikker mælk, får man både vitaminer og mineraler samt fedt samtidig. Drikker man derimod sodavand og cola eller kaffe og te med sukker, får man en masse tomme kalorier. Tænderne vil samtidig ligge i syrebad hele dagen og der er stor risiko for huller i tænderne. Derfor er det et godt råd at drikke vand. Vand slukker tørsten og tager ikke den gode appetit til måltiderne.
Mine børn slikker hele dagen!
Det kan være vanskeligt at holde børn fra slik og søde sager samt sodavand. Det kan derfor være en god idé at indføre særlige tidspunkter, hvor man slikker og hygger sig. Forældrene kan gøre det med god samvittighed, når man efter hyggestunden foretager grundig tandbørstning. Hvad kan man ellers bruge som mellemmåltider? Såfremt man har behov for mellemmåltider, kan anbefales frugt, udskårne grøntsager, nødder og sukkerfrit slik.
Gode kostråd, Madpyramiden 2011
Spis mest fuldkornsbrød og gryn, grønsager samt kartofler. Spis meget frugt, mælkeprodukter med lavt fedtindhold og fisk, spis mindst kød og pålæg med lavt fedtindhold og brug kun lidt smør, margarine og olie. Spar på sukkeret og saltet.  (Fig. 1.1.3).