Mundtørhed - Xerostomi

Mundtørhed eller xerostomi er en ubehagelig tilstand, som ca. 20 % af befolkningen lider af. Hyppigheden er lidt mindre i de yngre årgange, men formentlig helt oppe på 40 % i årgange over 70 år. Objektiv mundtørhed i form af tørre, sarte og vulnerable slimhinder ses ofte hos patienter, der lider af mb. Sjögren samt diabetes, hos patienter i kemoterapi og i strålebehandling samt hos ældre, medicinerede patienter. [se fig. 1-2] Desuden hos protesepatienter med svamp. [se fig. 3]

Ofte ser man mundtørhed som en subjektiv fornemmelse af tørre slimhinder uden at man ved objektive målinger kan konstatere nedsat spytproduktion. [se fig. 4-5-6] Spyttets funktion er væsentlig for fordøjelsen, idet den første enzymatiske nedbrydning starter her. Der er også på grund af indholdet af lysozym en vis antibakteriel virkning. Spyttet virker desuden som smøremiddel ved tygning af fødeemner og under synkning og tale. For tandlæger er spyttets syreneutraliserende effekt i form af de tre buffersystemer velkendt. Spyt har en beskyttende funktion overfor mundslimhinden i kraft af indholdet af organiske og uorganiske bestanddele.

Spyttet er helt essentielt for at man kan smage, således at spyttet medvirker til at opløse smagsstofferne. Udtørring af slimhinderne har desuden betydning for opretholdelse af vandbalancen, idet man reflektorisk får et individ til at drikke ved udtørring af slimhinderne. Langt de hyppigste følgetilstande til mundtørhed er caries, marginale parodontiter, mucositis med brænden og svien i mundslimhinden samt candidose i mund og svælg. [se fig. 7-8] Der kan være dysfagi (synkebesvær) samt talebesvær, overordentlig store vanskeligheder med at bære proteser, hvilket fører til dårlig proteseretention, smerter fra proteseunderlaget og en øget disposition for tryksår og sårdannelser i øvrigt. Har patienten helproteser, bør disse kontrolleres ofte og korrigeres, så de altid passer optimalt. En anden effekt af kraftig mundtørhed kan være phoetor ex ore (dårlig ånde) på grund af plakophobning.

Den væsentligste årsag til mundtørhed er formentlig lægemidler. En lang række lægemidler (12-1400) giver anledning til mundtørhed, specielt midler indenfor grupperne neuroleptika, sedative, antidepressiva, antihypertensiva, antihistamina, antikolinergika, diuretika, hypnotika og antiparkinsonismemidler. Da anvendelsen af disse lægemidler er stigende med alderen og da antallet af ældre er stærkt stigende i de kommende år, vil problemet være i stigning.

En anden hyppig årsag til xerostomi er behandling med kemoterapi. Kemoterapi reducerer såvel spytmængden som spyttets indhold af amylase. Ligeledes vil man se en kraftig reduktion eller helt ophør af spytsekretionen hos patienter, der får stråler på hoved og hals på grund af maligne tumorer. Efter 6 ugers behandling er der rapporteret en reduktion på op til 83 % i spytsekretionen. Efter behandlingens afslutning regenereres en del dog igen.

Objektive metoder til måling af spytproduktionen. Der er flere måder at måle spytproduktionen på. Man kan således måle den stimulerede eller den ustimulerede spytproduktion og produktionen kan måles enten ved vejning eller den kan måles ved antal ml i et måleglas. Den gennemsnitlige ustimulerede spytsekretion hos raske er omkring 0,3 ml/min. Den stimulerede spytsekretion er omkring 1,5 ml/min.

Behandling af mundtørhed. Det er overordentlig vigtigt, at patienten forstår betydningen af effektiv fjernelse af den cariogene plak, således at huller i tænderne kan undgås. Den almindelige, daglige hjemmemundhygiejne i form af tandbørstning indeholdende fluor i tandpastaen skal suppleres med tandbørstning før og efter måltiderne.

Herefter må der forsøges tiltag, der kan forøge spytsekretionen eller man må supplere med mundskyllevæske til at fugte slimhinderne. Protesebærere kan således suge syrlige pastiller og betandede patienter kan suge sukkerfrie syrlige pastiller tilsat fluor, f.eks. Xerodent. Omvendt må tandlægen ved diagnostik af xerostomi være opmærksom på, at der kan være tale om det første tegn på f.eks. diabetes eller Sjögrens syndrom, Mikuliczs syndrom, Herefords syndrom eller at patienten har en candidiasis. Inden man starter behandlingen af den subjektive mundtørhed, skal man således foretage en omhyggelig diagnostik.