Rokketænder og tandskifte

I dette kapitel kan du læse om børns tænder, tandskifte, hvornår og hvordan det foregår. Desuden kan du læse mere om at være født med for mange eller for få tænder, komplikationer og behandling i forbindelse hermed. 

Den første rokketand

Alle børn synes det er interessant når den første mælketand pludselig føles løs og begynder at rokke. Tungen kan ikke lade være med hele tiden at hjælpe til og snart bliver tanden så løs at den falder ud. Nedenunder og bagved kommer der dog snart en meget stor tand , som det synes som om der slet ikke er plads til. Kæben begynder dog snart at vokse og pludselig er der plads til den nye tand. Tanden har 3 fine ”høje” , der kaldes mameloner på tyggefladen som dog snart slides af.

De fleste rokketænder skiftes uden gener , men enkelte kan opleve at der kommer infektion omkring mælketanden og man må opsøge tandlæge for at få fjernet mælketanden lidt før tid , men det kan foregå uden de store problemer da mælketanden ingen rod har mere. Der er stor variation i mælketændernes fældning. Når mælketænderne er fældet, starter frembruddet af de blivende tænder og det betyder i reglen, at seksårstanden kommer først og herefter følger fortænderne i underkæben, fortænderne i overkæben og derefter den første lille kindtand i overkæben og hjørnetænderne i underkæben. Herefter de resterende små kindtænder og hjørnetanden i overkæben og i 12-års alderen kommer den anden store kindtand. Tandfrembruddet varer således fra ca. 6-års alderen til 12-års alderen. Den sidste tand, der mangler at bryde frem, er visdomstanden og den kommer i reglen i 18-års alderen. Mennesket får 28 tænder, hvis vi ser bort fra visdomstanden. Får man alle sine visdomstænder, kan man få 32 tænder i alt.

Hvilke afvigelser kan der være i frembruddet ?

Frembruddet af de blivende tænder kræver, at mælketænderne resorberes, dvs. bliver opløst. Såfremt dette ikke sker, kan de blivende tænder forblive lejrede oppe i kæben. Som det ses af Fig. 1, er de to mælke-hjørnetænder i overkæben fortsat til stede i tandrækken og dette skyldes, at hjørnetænderne er rykket bagud på grund af mangel på to små kindtænder. På Fig. 2 ses hvorledes hjørnetanden kommer skævt frem og at mælketanden fortsat sidder i tandrækken. På Fig. 3 ses en ekstra tand placeret bag hjørnetanden i underkæben og på Fig. 4 ses ligeledes, hvordan der er blevet lavet to ekstra tænder af samme type, nemlig den lille fortand i venstre overkæbe.

På Fig. 5 ses, hvorledes der er lavet en ekstra tand af de små kindtænder. Tanden er placeret fuldstændig skævt i tandrækken og med bagsiden vendende fremad. Ind i mellem ser vi patienter, hvor tænderne bryder frem i munden i fuldstændigt kaos. Dette ses på Fig. 6 Det ses at tænderne i underkæben nærmest bryder frem i lag. Tænderne kan en gang i mellem være sammenvoksede, enten sammenvokset udelukkende i emaljen eller mellem emalje og rodcement, eller der kan være sket en total sammensmeltning af tænderne. På Fig. 7 ses, hvorledes to tænder i underkæben er smeltet fuldstændigt sammen, såvel kronedelen som nede i roddelen. På Fig. 8 ses, hvorledes to tænder bryder frem som tvillingetænder, men udelukkende svarende til emaljesammenvoksning.

Hvad kan der foretages af behandling i disse tilfælde?

Det er vigtigt, at tandsættet bliver kontrolleret for overtallige eller undertallige tænder, idet man da har mulighed for, ved tidlig indgriben, at få tænderne til at stå korrekt i tandrækken, så man udvikler et godt bid. Såfremt det er hjørnetænder, der mangler eller de ligger placeret oppe i kæben, vil det ofte være nødvendigt med en lille operation og tandregulering for at bringe hjørnetanden i korrekt position, hvilket er vigtigt, da hjørnetanden er en vigtig tand for sammenbiddet og kæbernes udvikling.

Jeg er født med for få tænder

En del patienter lider af aplasi, dvs. mangel på en eller flere tænder. Ganske få patienter, hyppigst i forbindelse med alvorlige syndromer, har fuldstændig anodonti, dvs. manglende tandanlæg. Manglende anlæg af en eller flere blivende tænder ses hos ca. 7-8 % af børnene. I Danmark vil det sige, at der er ca. 4-5.000 børn om året, der fødes med manglende tandanlæg.

Langt den største del af børnene, nemlig 96% mangler op til fire tænder. Fig. 9 viser en pige, der mangler de to små fortænder. Kun 4% af børnene mangler fem tænder eller flere. 10 viser en ung mand, som mangler 11 tænder fra fødslen. Problemerne ved tandmangel vil være såvel af funktionel som af æstetisk karakter. De gener, der hyppigst optræder, er, udover det kosmetiske, manglende kæbevækst, dårligt sammenbid og tyggefunktion og i enkelte tilfælde udvikles der hovedpine.

Hvordan behandler man medfødte tandmangler?

Man kan behandle situationen på flere måder. Først og fremmest vil man i Børnetandplejen vurdere, om det er muligt at lukke den opståede plads ved tandregulering og dette vil være en god løsning i mange tilfælde. Man kan også overveje at flytte en tand fra en anden region hen til det område, hvor der mangler tænder. Denne metode er dog sjældent permanent, idet den tand, der er blevet flyttet, med årene vil resorberes, dvs. forsvinde. Endelig kan man overveje at lave en fast tandbro, dette vil dog ikke være acceptabelt hos yngre mennesker med sunde tænder på hver side af mellemrummet. En løsning, som kan sikre tyggefunktionen, er en aftagelig protese.

Dette er dog uacceptabelt for børn og unge mennesker og må betragtes som en midlertidig løsning til der kan laves noget permanent. Der kan ligeledes som midlertidig løsning laves en ætsbro, dvs. en bro som er påklistret nabotænderne. Endelig kan der foretages behandling med en kunstig tandrod og en kunstig erstatning for en tandkrone ved hjælp af implantatbehandling. Implantatbehandling er i dag så afprøvet, at den ofte foretrækkes frem for de øvrige behandlingsmuligheder.

Hvem betaler behandlingen, hvis man er født med tanddefekter

1/4-2001 blev der igangsat en lov om amtstandpleje der pålægger amtskommunen at varetage organisationen og betalingen i de svære tilfælde.Der skal arrangeres en amtslig visitation og man skal godkendes til ordningen. Loven gælder for børn og unge under 18 år, men andre aldersgrupper kan indenfor de næste 5 år visiteres til ordningen.Denne overgangsordning skal man være meget opmærksom på, idet man derefter ikke kan få behandlingen betalt af det offentlige, hvis man er over 18 år, når man skal ind i ordningen.Hvis du er over 18 år og har særlige problemer f.eks. mælketænder eller lign. skal du tale med din tandlæge om ikke I skal behandle problemet nu, inden det er for sent.

Tandlægen skal indsende en ansøgning om at patienten visiteres til ordningen, med et behandlingsforslag vedlagt. Er der andre medfødte tanddannelsesforstyrrelser ? De væsentligste tanddannelsesforstyrrelser er amelogenesis imperfecta, dentinogenesis imperfecta, regional odontodysplasi og idiopatiske rodresorptioner. Listen er dog ikke udtømmende og der kan godt være andre lidelser, som kan godkendes til amtstandpleje.

Se filmen om barnets tandlægebesøg her