Forside
  • FOR ALLE
  • BØRN
  • PROFESSIONELLE
  • WEBSHOP
Forside » Tags for alle » visdomstænder » Skal min visdomstand fjernes ?
  • Nyheder
  • Tema
  • Spørg tandlægen
  • Arkiv

Emner

  • Tænder
  • Mund
  • Kæber & led
  • Muskler
  • Smerter
  • Kønssygdomme
  • Dårlig ånde
  • Snorken
  • Implantater

Værd at vide

  • Valg af tandlæge
  • Tilskud
  • Klager

Information

  • Redaktion
  • Kontakt
  • Annonceinfo
  • Juridisk information
  • Etisk grundlag

Skal min visdomstand fjernes ?

Print Send e-mail
tandogmund.dk

Skal min visdomstand fjernes?

Visdomstænderne bryder i reglen frem omkring 18 års alderen. Det er meget forskelligt, hvor mange visdomstænder, man får. En del mennesker får ingen visdomstænder og nogle får én, to, tre eller fire. Visdomstænder, der bryder helt frem i tandrækken, volder sædvanligvis ingen problemer og fungerer lige så godt og er lige så stærke som alle de øvrige tænder. Visdomstænder, som har vanskeligheder ved at bryde frem, skal vurderes af tandlægen, dels klinisk og dels på et røntgenbillede. Det er næsten altid nødvendigt med et stort oversigtsrøntgenbillede for at få tilstrækkelig god information om, hvorvidt visdomstænder skal fjernes. Hvis tænderne ikke er brudt rigtigt frem, men forbliver halvt nede i kæben bag den foranstående tand, er der risiko for udvikling af betændelse omkring tanden, som gør at man få tilbagevendende tandbyld omkring tanden.

Desuden kan visdomstandens dårlige placering give så ringe en hygiejne omkring tanden foran, at man får voldsom paradentose og caries på bagsiden af denne tand. I enkelte tilfælde er visdomstandens frembrudskraft så stor, så den “æder sig ind” i tanden foran. I tilfælde af, at en tand står halve frembrudt og ikke synes at komme videre, er det en god idé at fjerne tanden. En tand, som er placeret nede i kæben og som normalt opdages tilfældigt på et røntgenbillede, skal kun fjernes hvis der synes at være sygdomsaktivitet omkring tanden.

Tanden kan også give anledning til ødelæggelse af tanden foran og skal i disse tilfælde også fjernes. En visdomstand, som er beliggende i kæbeknoglen med pænt knogledække, bør ikke nødvendigvis fjernes. Hvorvidt en visdomstand skal fjernes eller ej, skal helst besluttes mellem 18 og 25 år, da det er betydeligt lettere og forbundet med færre komplikationer at få fjernet visdomstanden i denne alder.

Operation for visdomstand

Når man skal have fjernet sin visdomstand, vil det sædvanligvis kunne foregå under lokalbedøvelse. Enkelte patienter får en beroligende tablet 1 time før behandlingen. Det kan også være en fordel at skylle munden med Klorhexidinglukonat 0,1% inden operationen. Når lokalbedøvelsen er effektiv, lægger tandlægen et lille snit i slimhinden foran visdomstanden (Fig. 1). Slimhinden skubbes til side og med et lille bor, der afkøles med sterilt vand, vil man herefter kunne frilægge visdomstanden (Fig. 2). Når visdomstanden er frilagt, kan man i nogle tilfælde vippe den ud med et specielt instrument (Fig. 3).

I andre tilfælde skal tanden deles, så man fjerner den i flere stykker. Herefter skylles hullet rent for små borrester og der fjernes betændelsesvæv, som har siddet omkring tanden. I reglen vil man blive syet (Fig. 4). De fleste tandlæger syr i dag med en tråd, der går i opløsning efter 10-14 dage og som derfor ikke skal fjernes. Når operationen er forbi, vil der blive lagt et lille stykke gaze ind på operationssåret og patienten skal bide sammen på dette i ca. 1/2 time, hvorefter blødningen er fuldstændig stoppet.

Er der komplikationer efter en tandoperation?

At få fjernet en visdomstand giver naturligvis et vist ubehag. Så længe lokalbedøvelsen virker, skal man passe på med ikke at bide sig selv i kinderne eller i tungen. Når bedøvelsen er ved at forsvinde, vil der helt naturligt opstå ømhed og lette smerter og disse smerter kan fjernes ved almindelige smertestillende tabletter, som man kan få i håndkøb og det kan anbefales at fortsætte med disse tabletter regelmæssigt de næste 3-4 dage. Såfremt der kommer stærke smerter, som ikke kan holdes nede med den almindelige håndkøbsmedicin, bør tandlægen kontaktes. Det er helt almindeligt at der kommer hævelse af kind og tandkød. Man kan evt. tage lidt koldt på kinden eller en kold isterning i munden. Hævelsen vil normalt forsvinde efter 2-3 dage.

I enkelte tilfælde er hævelsen misfarvet som udtryk, at der har samlet sig lidt blod i vævet. Denne type hævelse vil forsvinde i løbet af 8-10 dage under afvikling af forskellige af regnbuens farver på huden. Det er helt normalt at der i starten vil være lidt blødning iblandet spyttet. Af denne grund ser det normalt værre ud end det er. Dagen efter operationen er det godt at skylle munden med 0,1% Klorhexidinglukonat, som kan købes på apoteket. Der skal skylles 3 gange om dagen og dette nedsætter risikoen for infektion. Med henblik på tandbørstning skal man fortsætte med at holde munden ren, idet en uren mund vil give større risiko for infektion i såret. Kosten skal afpasses situationen og i starten vil det være nødvendigt med flydende til blød kost og ikke for varm mad det første par dage.

Såfremt der er syet med en tråd, der skal fjernes, vil det normalt foregå en lille uges tid efter behandlingen. I enkelte tilfælde forekommer der betændelse i såret. Dette vil vise sig ved dunkende og jagende smerter efter den 3. dag. Smerterne vil være stigende i intensitet og man vil have dårlig smag i munden og dårlig ånde. Denne situation kræver efterbehandling hos tandlægen.

Betændelse ved min visdomstand

En visdomstand under frembrud vil i nogle tilfælde kunne give ganske alvorlige betændelser med udvikling af mange smerter og tandbylder. I enkelte tilfælde kan det give anledning til dannelsen af en byld svarende til den nedre pol af mandlerne. Det er vigtigt at søge behandling i tide, hvis man er ved at udvikle en sådan tandbyld omkring en visdomstand. Der skal i reglen gives antibiotika, muligvis skal bylden skæres op og, såfremt det er muligt, vil man foretage fjernelse af den pågældende visdomstand eller visdomstanden i modsatte kæbe, således at man ikke bider ned på det betændte område. I mange tilfælde vil man kunne klare en infektion omkring en frembrydende visdomstand ved at holde området grundigt rent med en skyllesprøjte med Klorhexidinglukonat 0,1% som skyllevæske. Det er da vigtigt at skaffe afløb for madrester og bakterier, som samler sig inde under den slimhindelap, der dækker tandens krone. Såfremt man har besluttet sig for at bevare visdomtanden, kan man evt. fjerne det overliggende tandkød. Fig. 5 viser en betændelse omkring en visdomstand i frembrud. Patienter, som oplever gentagne infektioner omkring en frembrydende visdomstand, bør have visdomstanden fjernet.

Cyste omkring en visdomstand

En del visdomstænder udvikler i forbindelse med frembruddet en cyste omkring kronen, dvs. en væskefyldt sæk som udvider sig og derved ødelægger den omkringliggende knogle. En sådan tand med en cyste omkring skal fjernes ved operation. Cysten kan blive sæde for infektion og i disse tilfælde må man også anbefale fjernelse af cysten og tanden, når infektionen er bragt til ro. Fig. 6 viser en cyste omkring en visdomstand svarende til pilen.

Forfatter: 
Overtandlæge Henning Lehmann Bastian
Til top

Tags

årsager til dårlig ånde bøjle belægning på tungen betændelse bideskinne Bidfibrom blegner blister cancer i munden cyste dårlig ånde Dårlig rodbehandling Discusforskydning for få tænder for mange tænder gule tænder Hævelse Hævet drøbel Hævet læbebånd Hævet tandkød hævet tunge Heling eter tandudtrækning Hovedpine hul i tanden huller i tænderne hvide tænder Implantat implantater isninger kæbehulebetændelse kæbeled Kæbeledssmerter Kæbeoperation kæbesmerter klage Klage over tandlægearbejde Klager Knækket tand Knopper på tungen Knude i ganen knude i kinden Krone krydsbid mælketænder Mellemrum mellem tænderne mundhulekræft Myoser narkose nedsat gabeevne nerveskade nye tænder paradentose paradentosebehandling piercing i munden plak rodbehandling rodbetændelse Rodspidsoperation rygning og tænder skæve ænder skæve tænder Smerter smerter i kæbeled smerter i kæben smerter i visdomstand spytsten Stor tunge sunde tænder sund mad suttebid svamp syre og huller i tænderne tænder tandblegning Tandbyld tandimplantater tandkødsbetændelse tandlæge tandlægepriser tandlægeskole tandlægeskræk tandlægeuddannelse Tandpasta tandpine tandregulering tandskifte tandsmerter tandsten tandudtrækning Tilskud tilskud til tandpleje Togskinner tungen tungepres tungeproblemer Tungesmerter underbid Valg af tandlæge visdomstænder visdomstand
more tags

Spørg tandlægen

  • Smerter flere u... (6.feb)
  • klagesag vedr n... (6.feb)
  • Drøbel (6.feb)
  • Øresmerter (3.feb)
  • Hvor holdbart e... (2.feb)
  • Blødende tandkø... (2.feb)
  • rodcyste (1.feb)
  • Ondt i kinden o... (30.jan)
  • smerter i kind... (28.jan)
  • Tandkrone (27.jan)
  • Natbøjler (27.jan)
  • smerter i kæbe (27.jan)
  • Tilslibning af... (27.jan)

Kontorlokaler
Kontor leje
Erhvervslokaler
Erhvervslejemål
Butikslokaler
Kontor til leje
Erhvervslokaler leje
Butik til leje
Erhvervslokaler til leje
Erhverv leje
Lagerlokaler
Kontor til leje
Kontorshotell
Serviced offices

Sitemap | © Copyright 2001 - 2010