Forside
  • FOR ALLE
  • BØRN
  • PROFESSIONELLE
  • WEBSHOP
Forside » Tags for alle » tandregulering på voksne » Tandregulering på voksne
  • Nyheder
  • Tema
  • Spørg tandlægen
  • Arkiv

Emner

  • Tænder
  • Mund
  • Kæber & led
  • Muskler
  • Smerter
  • Kønssygdomme
  • Dårlig ånde
  • Snorken
  • Implantater

Værd at vide

  • Valg af tandlæge
  • Tilskud
  • Klager

Information

  • Redaktion
  • Kontakt
  • Annonceinfo
  • Juridisk information
  • Etisk grundlag

Tandregulering på voksne

Print Send e-mail
tandogmund.dk

I dette kapitel kan du læse om tandregulering for voksne. Hvilke typer af tandregulering der findes og selve behandlingsforløbet. 
Der er principielt to måder at rette tænderne på voksne.
Enten med a) aftagelige bøjler eller skinner eller med b) fast apparatur.
a) De aftagelige apparaturer 1  egner sig ikke til større og præcise tandreguleringer, men derimod til mindre korrektioner. Da de aftagelige bøjler ofte fylder en del i munden, er det vanskeligt at tale normalt, hvorfor de fleste voksne kun kan sove med disse bøjler, og det begrænser effektiviteten. Tynde klare bidskinner, der er lavet ud fra et ”set up” på gipsmodeller, kan også rette visse typer tandstillingsfejl. Her er man nødt til at fremstille en række skinner, idet man ikke kan indbygge ret store ændringer i hver enkelt skinne. Det er derfor en besværlig og bekostelig behandlingsform, men patienterne kan bruge skinnerne både dag og nat, og de ses næsten ikke.
b) Fast apparatur er det mest velegnede til behandling af alle typer tandstillingsfejl på voksne. Der findes i princippet tre slags faste apparaturer. De almindelige ”togskinner”,  2  hvor apparaturet består af små rustfrie ”brackets”, der bondes på emaljen med plast eller glasionomercement.
Ofte sættes bånd på molarerne. Disse ”togskinner er meget synlige, hvorfor mange voksne afviser disse bøjler. I stedet kan man klæbe tandfarvede, keramiske holdere på tænderne, og anvende tandfarvede buer. 3 Disse keramiske bøjler er langt mere æstetiske at se på, og mange voksne foretrækker denne løsning, selv om den er noget dyrere. Men flere og flere voksne patienter ønsker en helt usynlig bøjle, og her er det linguale apparatur det helt ideelle. Her klæbes helt specielle rustfrie stålholdere på bagsiden af tænderne og der anvendes specielle ståltrådsbuer.  4-5-6-7 
I princippet fungere det linguale apparatur på samme måde som det faciale apparatur, men teknikken er langt vanskeligere og der er kun nogle få specialtandlæger i Danmark, der udfører disse behandlinger. Der er imidlertid et stigende antal patienter, der efterspørger disse bøjler, selv om de er næste dobbelt så dyre som de faciale apparaturer.
Hvem søger behandlingen.
1) Mange voksne har ikke fået rettet tænder som børn, og mange har været kede af deres skæve tandstilling. Det kan dreje sig om alle typer af tandstillingsfejl. De hyppigste er store overbid og dybe bid, samt trangstillinger og mellemrum mellem fortænderne  8-9-10-11-12-13-14-15.  Der er desværre også en del voksne, som tidligere har fået tandregulering, men hvor behandlingsresultatet ikke har været tilfredsstillende og hvor der er opstået tilbagefald. Mange patienter har tidligere fået lukket mellemrummene og ofte ses kosmetisk utilfredsstillende resultater. 16-17  Hvis man vælger at stille hjørnetænderne på toernes plads, er det helt afgørende, at man ændrer tændernes anatomi. Hjørnetænderne skal tilslibes, således at de får samme anatomi som toere.
Patientens tandlæge skal slibe tanden til, således at den får samme anatomi som den anden tand.  18-19-20-21-22-23-24. Når tænderne er rettet på plads, skal hjørnetænderne ofte bleges, så farven passer til fortænderne. Herved kan opnås et kosmetisk optimalt og stabilt resultat. På unge patienter er den nyeste trend imidlertid at åbne bagtil i tandbuen, og stille hjørnetænderne på toernes plads. Herved undgås på længere sigt kosmetiske problemer.  25 
2) Nogle patienter oplever, at tænderne pludselig begynder at flytte sig. Det er hyppigst patienter med overbid. Tandstillingen har været stabil i mange år, men pludselig begynder der at komme mellemrum i fronten, fordi knoglen nedbrydes.  26-27  Disse patienter er ofte meget urolige og kede af det. De føler, at de er ved at gå i forfald. Heldigvis er disse patienter ofte forholdsvis nemme at hjælpe, og efter en tandregulering og fixation af tænderne forbedres prognosen. Et tæt samarbejde mellem ortodontisten og patientens tandlæge er helt afgørende.
3) Ekstremt slid af fortænderne ses ikke sjældent på selv yngre voksne. Der kan være flere grunde til disse ekstreme slidskader. Dybe bid og kraftig tyggemuskulatur fører ofte til for tidlig nedslidning af for-og hjørnetænder, hvor i mod kindtænderne ofte kan være helt intakte. Tilstanden kan forværres betydelig ved overdreven indtagelse af cola eller andre sure drikke eller bulimi.  28-29-30-31-32-33-34-35-36 
Disse slidskader kan behandles forholdsvis hurtigt og effektivt ved et nøje samarbejde mellem patientens tandlæge og ortodontisten. Først opbygger patientens tandlæge midlertidigt de nedslidte tænder op til normal anatomi med en midlertidig kunstig tandopbygning. Herefter retter ortodontisten tænderne med fast apparatur og sliber løbende af bidklodserne efterhånden som biddet bliver hævet. Når tandreguleringen er færdig udskifter tandlægen de midlertidige tandopbygninger med porcelæn. 28-29-30-31-32-33-34-35-36 
4) Forholdsvis få børn udviser ekstreme vækstafvigelser i kæberne, som kan medføre store afvigelser i ansigtets form. Disse patienter kan som oftest først behandles efter afsluttet vækst. Det vil for pigers vedkommende sige omkring 18 års alderen og for drenges vedkommende omkring 20 års alderen. Der er stadig en del voksne, som ikke er blevet behandlet for deres extreme kæbedeformitet. Disse behandlinger udføres i et samarbejde mellem specialtandlægen i ortodonti og hospitaltandlægerne. Først udføres en tandregulering med fast apparatur. Her indstilles tænderne korrekt i tandbuerne over den basale kæbeknogle, og derefter opereres kæberne.  37-38-39-40 
5) Når der skal indsættes enkelttands implantater, er det ofte nødvendigt med en ortodontisk forbehandling. Da de naturlige tænders position i kæberne kan ændre sig livet igennem, er det ekstra nødvendigt at skabe de bedst mulige forhold forud for indsættelsen af implantaterne. Hvis man f.eks. indsætter et implantat i overkæbefronten på en patient med et stort overbid uden opstøtning af underkæbefronten, risikerer man på længere sigt at se de naturlige tænder langsomt eruptere og ”efterlade” implantatet i en forkert position.  41  En korrektion af overbiddet eller en livslang retention eller begge dele er her absolut nødvendigt.
En tandregulering på voksne varer fra 6 måneder til to år. 
Behandlingerne varer ofte lidt længere på voksne end på børn. Men på kvinder efter klimakteriet flytter tænderne sig ofte hurtigere end hos børn. Det er ofte mere smertefuldt at få rettet tænder som voksen, idet membranen er tyndere og smertefornemmelsen større. Typisk har en voksen patient ømme tænder i to uger, hvor et barn nøjes med en uge.
Der er faktisk ofte en fordel ved denne initiale ømhed i tænderne. De fleste patienter med spændingshovedpine oplever, at hovedpinen momentant forsvinder efter bøjlerne er sat på, idet de ikke bider så hårdt på tænderne mere. Og i de fleste tilfælde kommer spændingshovedpinen ikke tilbage, når biddet er reguleret på plads. Dette er ofte en sekundær gevinst ved en tandregulering, og mange voksne siger efter behandlingen, at alene denne gevinst har gjort det,” det hele værd”. 42-43-44-45 
Efter en tandregulering er patienten ofte blevet meget tandbevidst, og glæder sig over sit nye forbedrede smil. Ikke sjældent ses det at patienten pludselig begynder at gøre en hel del mere ud af sit udseende, og ofte er patienten nu ekstra motiveret for eventuelle kroner, broer, implantater og facader. Et godt og tæt samarbejde mellem tandlæge, ortodontist og oralkirurg er af helt afgørende betydning for et godt resultat på længere sigt.
Ofte er tandreguleringen kun en forbehandling til den endelige endelige kosmetiske rehabilitation. Arbejdet kræver, at de enkelte behandlere støtter sig til hinanden og diskuterer muligheder og risici og naturligvis økonomi. 
Hvad koster en tandregulering på voksne? 
En tandregulering på voksne er ofte mere ressource krævende end en tilsvarende behandling på børn, og man må regne med en længere behandlingstid. Derfor er behandlingerne dyrere og koster for de mindre korrektioner 15-20.000,- kr. For de store behandlinger ligger priserne på 30 – 40.000,- kr. og ønsker man keramiske holdere eller lingualt apparatur er priserne højere. Patienter med vækstbetinget kæbedeformitet får behandlingen 100% betalt af amterne og de fleste aplasipatienter kan også påregne at få de nødvendige behandlinger betalt af amterne. De øvrige voksne patienter må imidlertid betale det hele selv. Sygekassen, Danmark, yder tilskud til tandregulering. Men det er ganske ubetydelige beløb patienterne kan få her.
 

Til top

Tags

årsager til dårlig ånde øm gane bøjle bedøvelse i læber og kæber belægning på tungen betændelse bideskinne Bidfibrom Bid i kinden blegner blister cyste dårlig ånde Dårlig rodbehandling Discusforskydning Følsom tunge for få tænder for mange tænder gule tænder Hævelse Hævet drøbel Hævet læbebånd Hævet tandkød hævet tunge Heling eter tandudtrækning Hovedpine hul i tanden huller i tænderne Implantat implantater isninger kæbehulebetændelse kæbeled Kæbeledssmerter Kæbeoperation kæbesmerter Kaebeled klage Klage over tandlægearbejde Klager Knækket tand Knopper på tungen Knude i ganen knude i kinden Krone krydsbid mælketænder Mellemrum mellem tænderne Myoser narkose nedsat gabeevne nerveskade nye tænder paradentose paradentosebehandling piercing i munden plak rodbehandling rodbetændelse Rodspidsoperation rygning og tænder skæve tænder Smerter smerter i kæbeled smerter i kæben smerter i visdomstand spytsten Stor tunge sunde tænder sund mad suttebid svamp syre og huller i tænderne tænder Tandbyld tandimplantater tandkødsbetændelse tandlæge tandlægepriser tandlægeskole tandlægeskræk tandlægeuddannelse Tandpasta tandpine tandregulering tandskifte tandsmerter tandsten tandudtrækning Tilskud tilskud til tandpleje Togskinner tungen tungepres tungeproblemer Tungesmerter underbid Valg af tandlæge visdomstænder visdomstand
more tags

Spørg tandlægen

  • revne i en tand (20.maj)
  • Tandlæge/tandpl... (18.maj)
  • Ondt i kæbe eft... (18.maj)
  • Er rodbehandlin... (17.maj)
  • Ondt i kæbe og... (17.maj)
  • Bekymret om fyl... (17.maj)
  • Risikopatient (17.maj)
  • Ondt efter rods... (16.maj)
  • Brændende mund,... (15.maj)
  • Blottet tandhal... (15.maj)
  • hvilke tænder s... (15.maj)
  • Jeg ved simpelt... (15.maj)
  • Smerte i højre... (14.maj)

Kontorlokaler
Kontor leje
Erhvervslokaler
Erhvervslejemål
Butikslokaler
Kontor til leje
Erhvervslokaler leje
Butik til leje
Erhvervslokaler til leje
Erhverv leje
Lagerlokaler
Kontor til leje
Kontorshotell
Serviced offices

Sitemap | © Copyright 2001 - 2010