Unge dropper tandlægen!

Hvordan løses drop out-problemet ved overgang fra kommunal til privat tandlæge?

Flere landsdækkende undersøgelser har vist at ca. 20% af de unge mellem 18 og 25 år dropper ud af tandlægesystemet ved overgangen fra den kommunale tandpleje til den private tandpleje. Der er ikke fremkommet nogle rigtig gode forklaringer på årsagerne til dette.

En af forklaringerne kan være, at de unge har fået en bedre tandsundhed, dvs. de har ikke så mange huller i tænderne mere og af den grund er tandbevidstheden ikke så stor, dvs. man proriterer ikke det at få tænderne renset så højt. En anden forklaring kan være de økonomiske aspekter i tandplejen. Det offentliges sygesikringstilskud til tandplejen er efterhånden nede på 20%, hvorfor man ikke kan udelukke at der kan være en økonomisk barriere for at de unge vil ofre penge på tandpleje, når man tænker på hvad der skal prioriteres imellem.

Hvad skal der til for at løse dette temmelig alvorlige tandsundhedsmæssige problem. 

Et problem, som i sin natur er af strukturel karakter. Der skal laves et bedre overførselssystem fra den kommunale tandpleje til den private tandpleje og tilbydes en økonomisk stimulerende løsning. En ny overførselsprocedure burde afprøves, som ikke vil koste ekstra og som giver mulighed for at opsøge og motivere de unge ved udeblivelse, nemlig ophør af kommunal tandpleje ved det 16. år. Herefter skulle der være gratis tandpleje hos praktiserende tandlæge fra det 16. til det 18. år.

Kommunen skal sikre at den unge har fået valgt en privat tandlæge og den praktiserende tandlæge skal have forpligtelsen til at melde tilbage til kommunen, hvis den unge ikke møder op, så man i skolen kan motivere ham/hende til at gå til tandlægen. Ved at vedtage et stop for kommunal tandpleje ved det 16. år, vil man fremme en helhjertet sundhedsorienteret overførsselsindsats fra kommunens side og motivere den unge til at gå til tandlæge. Ordningen vil samtidig være udgiftsneutral for det offentlige, idet kommunen i forvejen betaler for de 16.-18.-årige. Den skitserede ordning kan naturligvis suppleres med økonomiske incitamenter mellem 18 og 25 år, således at man får en gradvis forøgelse af egenbetalingen i takt med betalingsevnen.