tandrod
Af Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

Betændelse i en tandrod

Betændelse i en tandrod, kan skyldes et hul i tanden eller at tanden er blevet ramt af et kraftigt slag. De fleste tilfælde af betændelse i tandens nerve er ledsaget af mange smerter, især af dunkende karakter.

Hvis tanden er meget kuldefølsom eller der kan være uforklarlige smerter i tanden er de eneste måde, man kan give ro i tanden på er at foretage en fjernelse af tandens nerve og derved foretage en rodbehandling af tanden.
 

Hvad er symptomerne?

I mange tilfælde kan det være vanskeligt præcis at lokalisere, hvilken tand der er årsag til smerterne. Smerter i tænderne kan ofte føles som øresmerter eller smerter i kæbehulen og enkelte patienter får en almindelig muskulær uro, hvilket kan føre til hovedpine.

Smerter for koldt og varm og evt. sødt kan hyppigt være de første tegn på en betændelse i tandens nerve.

Hvornår skal man reagere?

En rodbehandling skal helst foretages så tidligt som muligt, hvilket betyder at man ikke skal gå så længe med betændelsen, at den har bredt sig til kæbeknoglen. Har betændelsen først udviklet sig til en rodbetændelse og der ikke bliver foretaget nogen tilstrækkelig behandling i form af rodbehandling af tanden, kan betændelsen via knoglen forløbe til overfladen og give anledning til en tandbyld. På dette stadium skal den rette behandling indsættes med såvel penicillin som smertestillende medicin samt rodbehandling og afløb fra bylden. Hvis betændelsen har bredt sig til kæbeknoglen kan det også udvikle sig til en cyste, en væskefyldt sæk, som udvikler sig i kæbeknoglen og ødelægger knoglen.

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling foretages ved at tandlægen borer hul i tanden for at komme ind til nerven. Herefter fjernes det bløde og døde væv i nervekanalerne og disse renses rene ved hjælp af små file. Når tandens rodkanal er udrenset og desinficeret, fylder man den med et plastisk materiale og cement. Herved skal roden fyldes så tæt, at der ikke kan trænge bakterier ind i rodkanalen. Tandlægen vil kontrollere sin rodbehandling på røntgenbilleder for at sikre, at rodbehandlingen fylder hele rodkanalen ud og når til rodspidsen. Lette smerter de første dage efter en rodbehandling er ikke usædvanligt og vil normalt kunne klares med almindelig håndkøbsmedicin.

Vedbliver smerterne eller forværres smerterne i forbindelse med tygning, skal man tage kontakt til sin tandlæge.

En rodbehandlet tand kan med tiden blive grålig til blålig misfarvet og det kan da være nødvendigt at afblege eller kronebehandle en sådan tand for at gøre den kosmetisk tilfredsstillende. Fig. 1.6.1 viser to fortænder, der er stærkt misfarvede efter rodbehandling.

Hvad er en tandfyldning?

Tidligere var langt det hyppigst anvendte materiale sølvamalgam, men i dag laves de fleste tandfyldninger i tandfarvede materialer som plast og glasionomercement.

Sølvamalgamen holder typisk dobbelt så længe som en plastfyldning. Hvorvidt sølvamalgam er farligt for mennesker på grund af indholdet af kviksølv er tvivlsomt. Undersøgelser viser, at der frigives en mikroskopisk mængde kviksølv, som ikke spiller nogen rolle for individets sundhed. Derimod skal det jo begrænses med kviksølvaffald i naturen, hvilket tandfyldninger jo også bliver en del af.

Derimod kan man være allergisk overfor sølvamalgam og i så fald må der anvendes et andet fyldningsmateriale.

Hvad er en plastfyldning?

De tandfarvede fyldningsmaterialer har efterhånden været anvendt i flere årtier og er i de senere år stærkt forbedret, således at de kan tåle tyggetrykket de fleste steder, undtagen svarende til de store fyldninger i kindtænder. Enkelte oplever smerter i en kort periode efter at plastfyldningen er ilagt og der kan være smerter kortvarigt for varme og kulde. Enkelte, både patienter og behandlere, har udviklet allergi overfor plast og disse må have et andet materiale. 

Hvad er glasionomercement?

Glasionomercement er tilsat fluor, der forebygger nye huller ved fyldningernes kanter. Det er et meget velegnet materiale til huller langs tandkødsranden og kan bruges til reparationer.
Glasionomercementer er ikke så slidstærke, hvorfor de ikke anvendes på tændernes tyggeflader.

Hvad er et guldindlæg?

Efter at de tandfarvede materialer er blevet stærkere og stærkere, vælger patienterne i stor udstrækning tandfarvede materialer og guld anvendes derfor udelukkende til guldkroner og store støbte indlæg i de bageste tænder. Det drejer sig især om reparation af stærkt beskadigede tænder, hvor sølvamalgam eller plast ikke kan beskytte tanden i tilstrækkeligt omfang. At få fremstillet et guldindlæg eller en guldkrone er et lidt længerevarende arbejde, idet der skal foretages en præcis udboring af tanden til en ganske bestemt facon, hvorefter der skal tages aftryk og dette aftryk skal sendes til et laboratorium med henblik på støbning af indlægget.
Allergi overfor guld er ekstremt sjældent. De eneste ulemper er, at det ikke er tandfarvet og det er relativ dyrt.

Hvad er et porcelænsindlæg?

I de senere år er der fremkommet muligheder for at lave store indlæg til tænderne i porcelæn, hvor man tidligere brugte guld. Det kan laves på samme måde som man lavede sin guldfyldning, men enkelte tandlæger fræser indlægget ud i en fabriksfremstillet porcelænsblok. Farvemæssigt er porcelænsindlæg overordentlig gunstige, idet de passer fuldstændigt til ens egne tænder og indlægget limes fast med en plastlim.

Hvad er en krone?

Er der mistet så meget materiale på en tand, at den ikke kan genopbygges med en fyldning, er den eneste mulige behandling en krone. En krone kan fremstilles enten i guld, porcelæn eller plast eller i en kombination af metal og porcelæn, en såkaldt metalkeramisk krone.
 

  • Guldkrone er stærke og bruges hovedsagelig til kindtænder.
     
  • Porcelænskroner ligner jo, som navnet siger, naturlige tænder, men er ikke så stærke som guldkroner.
     
  • Metalkeramiske kroner kombinerer metallets styrke med porcelænets tandfarvede udseende. Disse kan anvendes på stort set alle tænder.
     

Ved meget lyse og gennemskinnelige fortænder er porcelænskroner dog at foretrække. Enkelte foretrækker at fremstille kroner i plast. Plastkroner slides dog meget hurtigt og må siges at være en midlertidig løsning. Fig. 1.6.2 viser keramikkroner svarende til to kindtænder.

Hvad er en opbygning?

Såfremt en tand er rodbehandlet og der mangler meget af tandsubstansen, kan det blive nødvendigt først at forstærke denne med en stiftopbygning. Stiften sidder fast ned i tandens rod og er erstatter en del af den manglende tand.

Hvad er en bro?

Har man mistet en eller flere tænder, men stadig har gode tænder tilbage på hver side af det opståede mellemrum, kan man få fremstillet en bro. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den, da en bro cementeres fast på de naturlige tænder, de såkaldte bropiller. Det er overordentlig vigtigt at blive instrueret grundigt i rengøringen omkring og under en bro.

Hvad er en klæbebro?

I de senere år er der udviklet billigere brotyper, som især var tænkt anvendt i de tilfælde, hvor nabotænderne stort set var fejlfri. Man kunne da slibe tænderne ganske lidt på bagsiden og lime en lille tand fast med to vinger på hver side. Klæbebroer er ikke så stærke som almindelige broer og som regel kan de kun erstatte en enkelt tand og må anses for midlertidige løsninger.

Hvad er en delprotese?

En delprotese kan erstatte mistede tænder, lige fra en enkelt tand til stort set hele tandsættet. Den bedste delprotese er en delprotese, som er støbt og som med bøjler sidder fast på et par tænder. Protesen kan tages ind og ud og skal fjernes fra tænderne under tandbørstning og når man foretager mundhygiejne.
Mundhygiejnen er utrolig væsentlig, når man bærer delproteser, fordi delprotesens bøjler griber omkring de naturlige tænder.

Såfremt man har enkelte tænder tilbage, som ikke er gode nok til at man vil ofre en delprotese med et støbt stel, kan man få fremstillet en delprotese i plastik med nogle simple bukkede bøjler. Protesen sidder så rimelig godt, men er absolut en midlertidig løsning, som er en overgangsløsning indtil de naturlige tænder går til og der skal fremstilles en helprotese. I princippet kan man bære sin delprotese døgnet rundt og man behøver kun at tage den ud i forbindelse med grundig rengøring. Fig. 1.6.3 viser en delprotese til underkæben.

Hvad er en helprotese?

Helproteser anvendes, hvis alle tænder har måttet fjernes og der er ingen tvivl om, at kun hos den ældre generation, dvs. over 65-årige, er helproteser almindeligt. Inden man beslutter sig for at trække de sidste tænder ud, er det vigtigt at undersøge, om enkelte af tænderne kan bevares som støtte for en delprotese. Man skal ligeledes overveje mulighederne for indsættelse af implantater. Det kan være en vanskelig og sej kamp at være protesebærer og komme igennem måltiderne. Ofte må man vælge kost, der kan tygges med proteserne, hvilket betyder at protesebærere må undlade mange ting. I overmunden kan protesen som regel fremstilles, så den suger sig godt fast i ganen. I undermunden ligger protesen løst på gummen og selvom man har gode teknikker til at udnytte muskulaturen, er det ofte vanskeligt at få en tilfredsstillende protesefunktion i underkæben.

Hvad er en resektionsprotese?

Hos enkelte patienter er protesebehandlingen meget vanskelig. Det drejer sig om patienter, som har fået foretaget fjernelse af kæbeknoglen på grund af en alvorlig sygdom, enten cancer eller andre alvorlige svulster.
I disse tilfælde skal der fremstilles proteser, dels for at give patienten mulighed for at spise og tale samt synke og endelig for at give ansigtet så naturlige konturer som muligt. Fig. 1.6.4 viser en resektionsprotese til overkæben, hvor højre kæbedel er fjernet. Mulighederne med knogletransplantation og implantater har åbnet op for mange behandlingsmuligheder for disse patienter. Behandlingen er en hospitalsopgave.