tandlægeskræk
Af Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

Tandlægeskræk

For langt de fleste mennesker er et besøg hos tandlægen forbundet med en større eller mindre grad af ubehag, afhængig af behandlingen. For cirka 5-10 procent af den voksne befolkning er det at gå til tandlæge imidlertid forbundet med så stort fysisk og psykisk ubehag, at det betegnes som tandlægeskræk eller odontofobi.

Hvordan føles tandlægeskræk?

Man kan mærke både fysiske og psykiske symptomer, som kan starte allerede når man modtager indkaldelsen til tandlægebesøg. De fysiske symptomer kan være hjertebanken, anspændte muskler, man sveder, hænderne bliver kolde og klamme, man bliver tør i munden, man oplever, at man har besvær med at trække vejret, man kan få kvalme, rysteture, og man skal hyppigt på toilettet.

Psykisk kan der være tale om anspændthed, usikkerhed, koncentrationsbesvær og irritabilitet, ligesom man automatisk kan få tanker om smerte og måske tillige om en ubehagelig tandlægeoplevelse. Man kan få et ønske om at flygte fra situationen ved at forlade tandlægeklinikken eller simpelthen undlade at bestille tid eller udeblive fra det aftalte tidspunkt.

Hvordan opstår tandlægeskræk?

Man kan tidligere have haft en tandbehandlings-oplevelse med stort ubehag og megen smerte, hvorefter der opstår en forventning om ubehag og smerte ved fremtidige behandlinger. Ligeledes er det af betydning, hvordan det miljø, man er vokset op i, forholder sig til tandbehandling, idet forældres holdning – positiv eller negativ - til tandlæge og tandbehandling ofte bliver overført til barnet.

Hvad kan man gøre ved tandlægeskræk?

Stadigt forbedrede behandlingsteknikker har tilstræbt at gøre tandlægebesøg så skånsomme som muligt. Helbedøvelse, lokalbedøvelse og afslappende medicin giver mulighed for den smertefri behandling, og de fleste tandlæger er i dag bevidste om de psykologiske faktorer ved et tandlægebesøg.

Det er vigtigt at genskabe kontrollen over situationen. At arbejde med kontrol foregår både mentalt, fysisk og socialt. Mentalt fokuserer man på og arbejder med den værste frygt, så man udvikler sig fra at være passivt offer til at være en aktiv person, der kan håndtere tanker, følelser og aktiviteter. Kan man konkretisere genstandene for frygten, kan man udforske disse genstande og reducere graden af ubehaget ved dem. For eksempel kan man kontrollere sin smertebehandling ved at bede om lokalbedøvelse, og man kan lukke af for uønskede lyde ved at medbringe musik.

Fysisk kan man mindske spænding og ubehag ved at benytte afspænding. Der findes forskellige indspilninger med underlægningsmusik, der understøtter hvilepulsen, og man kan kombinere dette med visualiseringsøvelser, hvor man for sit indre øje forestiller sig behandlingssituationen trin for trin og gradvist vænner sig til den.

Den sociale kontrol indebærer, at man taler med tandlægen om sin fobi, så man får en oplevelse af at indgå i et samarbejde med ham eller hende, i stedet for at se vedkommende som fjende. Ligeledes kan man være opmærksom på at dele tanker og følelser med en ven eller et familiemedlem, som kan støtte en i bestræbelserne på at indgå i dette samarbejde med tandlægen om gennemførelse af behandlingen.