Rokketand
Af Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

Rokketænder

 

Den første rokketand

Den første rokketand viser sig som regel omkring 6 års-alderen. Mælketænderne bliver løse en for en og erstattes af de blivende tænder.

De fleste børn synes, det er interessant, når den første mælketand pludselig føles løs og begynder at rokke. Tungen kan ikke lade være med hele tiden at hjælpe til, og snart bliver tanden så løs, at den falder ud. Nedenunder og bagved kommer der snart en ny stor tand, der skal gøres plads til. Kæben begynder derfor snart derefter at vokse, og pludselig er der plads til den nye tand.

Når tanden bryder frem, har er den tre høje på tyggefladen. De kaldes mameloner og slides af ganske hurtigt, efter den nye tand tages i brug.

Hvordan føles et tandskifte?

De fleste rokketænder skiftes uden gener, men enkelte børn kan opleve, at der opstår infektion omkring mælketanden, og man må da opsøge tandlæge for at få tanden undersøgt. I nogle tilfælde vil tanden blive fjernet før tid, men det foregår uden de store gener, da mælketanden ikke har nogen rod på tidspunktet, hvor den begynder at være løs.

Hvornår udskiftes tænderne?

Mælketænderne begynder som regel at blive løse og falde ud omkring 6 års-alderen, men der kan være stor individuel variation.

Hvordan udskiftes tænderne?

Når mælketænderne bliver løse og falder ud, starter frembruddet af de blivende tænder, og det betyder i reglen, at seksårstanden kommer først. Herefter følger fortænderne i undermunden, fortænderne i overmunden og derefter den første lille kindtand i overmunden og hjørnetænderne i undermunden. Herefter de resterende små kindtænder og hjørnetanden i overmunden, og i 12-års alderen kommer den anden store kindtand til syne. Tandfrembruddet varer således fra ca. 6-års alderen til 12-års alderen. Den sidste tand, der mangler at bryde frem, er visdomstanden og den kommer i reglen på et tidspunkt omkring 18-25 års-alderen. Det er dog ikke alle, der får visdomstænder. Mennesket får 28 tænder, hvis vi ser bort fra visdomstanden. Får man alle sine visdomstænder, får man 32 tænder i alt.

Hvilke afvigelser kan der være når en tand bryder frem?

  • Mælketanden falder ikke ud

Frembruddet af de blivende tænder kræver, at mælketændernes rod bliver opløst. Det er en helt naturlig proces, som man ikke opdager. I nogle tilfælde opløses tandroden dog ikke. Den nye blivende tand vil så vokse ud ved siden af mælketanden, og pladsen i munden vil være trang, indtil mælketanden falder ud. I ganske få tilfælde kan man risikere, at den nye blivende tand forbliver oppe i kæben uden at bryde frem. Som det ses af Fig. 1, er de to mælke-hjørnetænder i overmunden fortsat til stede i tandrækken, og dette skyldes, at hjørnetænderne er rykket bagud på grund af mangel på to små kindtænder. På Fig. 2 ses, hvordan hjørnetanden kommer skævt frem og at mælketanden fortsat sidder i tandrækken.

  • Ekstra tænder

Fig. 3 ses en ekstra tand placeret bag hjørnetanden i underkæben og på Fig. 4 ses, hvordan der er frembrudt to ekstra tænder af samme type, nemlig den lille fortand i venstre overkæbe. På Fig. 5 ses, hvordan der er frembrudt en ekstra tand af de små kindtænder. Tanden er placeret fuldstændig skævt i tandrækken og med bagsiden vendende fremad.

  • Manglende tænder

En del personer har aplasi, hvilket vil sige, at man mangler en eller flere tænder. Ganske få personer har fuldstændigt manglende tandanlæg (anodonti), hvilket betyder, at de ikke udvikler tænder. Manglende anlæg af en eller flere blivende tænder ses derimod oftere, nemlig hos cirka 7-8 procent af alle børn. I Danmark vil det sige, at der er cirka 4-5.000 børn om året, der fødes med manglende tandanlæg. Langt størstedelen(96%) af de børn der mangler tænder  mangler fra 1 til fire. Fig. 6 viser en pige, der mangler de to små fortænder. Kun 4 procent af børnene mangler fem tænder eller flere. Fig. 7 viser en ung mand, der mangler 11 tænder fra fødslen. Problemerne ved tandmangel vil både påvirke tyggefunktionen og smilets udtryk. De gener, der hyppigst optræder, er, udover det kosmetiske, manglende kæbevækst, dårligt sammenbid og tyggefunktion og i enkelte tilfælde hovedpine af kronisk karakter.

  • Tilfældig tandstilling

Ind imellem sker der det, at tænderne bryder frem i munden i fuldstændigt kaos. Dette ses på Fig. 8 Det ses, at tænderne i undermunden nærmest bryder frem i lag.

  • Sammenvoksning af tænder

Tænderne kan en gang i mellem vokse sammen, enten hvor de er sammenvoksede udelukkende i emaljen eller mellem emalje og rodcement, eller der kan være sket en total sammensmeltning af tænderne. På Fig. 9 ses, hvorledes to tænder i underkæben er smeltet fuldstændigt sammen, såvel kronedelen som nede i roddelen. På Fig. 10  ses, hvorledes to tænder bryder frem som tvillingetænder, men udelukkende svarende til emaljesammenvoksning.

Hvordan kan afvigelser behandles?

  • Ekstra tænder

I langt de fleste tilfælde vil man anbefale at de overtallige tænder fjernes. De vil enten medføre, at pladsen bliver for trang for tænderne eller et meget uheldigt kosmetisk udtryk.

  • Manglende tænder

Det er vigtigt, at tandsættet bliver undersøgt for at se, om der er for mange eller for få tænder i munden, da mulighederne for behandling afhænger af tændernes placering samt hvor meget plads der er i munden. Såfremt det er hjørnetænder, der mangler eller de ligger placeret oppe i kæben, vil det ofte være nødvendigt med en lille operation og tandregulering for at bringe hjørnetanden i korrekt position, hvilket er vigtigt, da hjørnetanden er en vigtig tand for sammenbiddet og kæbernes udvikling.

Man kan behandle situationen på flere måder hos børn og unge. Først og fremmest vil man i Børnetandplejen vurdere, om det er muligt at lukke den opståede plads ved tandregulering, og dette vil være en god løsning i mange tilfælde. Man kan også overveje at flytte en tand fra en anden plads hen til det område, hvor der mangler tænder. Denne metode er dog sjældent permanent, idet den tand, der er blevet flyttet, med årene vil forgå.

Der findes ligeledes flere behandlingsmuligheder for voksne. Man kan for eksempel lave en fast tandbro, eller en aftagelig protese, der kan sikre tyggefunktionen. En midlertidig løsning er at lave et ætsbro, som er en bro, der klistres fast på nabotænderne. Endeligt kan man foretage en behandling med en kunstig tandrod og tandkrone ved hjælp af implantatbehandling. Behandling med implantat er i dag så afprøvet, at denne behandling ofte foretrækkes frem for de øvrige behandlingsmuligheder.

Behandlingsmulighederne for voksne er dog ikke acceptable for børn og unge mennesker med sunde tænder, der har et langt liv foran sig.

  • Tilfældig tandstilling

Hvis man har grove afvigelser i den måde, hvorpå tænderne bryder frem, så skal der en grundig undersøgelse til hos en reguleringsspecialist, en gennemtænkt plan og formentlig en længerevarende tandregulering.

  • Sammenvoksninger af tænder

Behandling af sammenvoksede tænder er en meget vanskelig opgave. Ofte vil man undlade nogen form for behandling. Hvis det er fortænder, og det er kosmetisk meget skæmmende, kan det blive nødvendigt at fjerne de sammenvoksede tænder og lave implantater påsat kosmetisk tilfredsstillende kroner. Dette kan dog først laves, når tænderne er færdige med at vokse, cirka omkring 18-20 års-alderen.

Rank
14