tandregulering
Af Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

Tandregulering

I Danmark får alle børn og unge under atten år tilbud om gratis tandregulering, hvis de har så skæve tænder, at tændernes og kæbernes sundhed på længere sigt kan være truet, eller hvis tandstillingen er så afvigende, at det kan være en psykisk belastning.

Såvel danske som internationale undersøgelser har fastslået, at omkring en tredjedel af alle børn og unge har så skæve tænder, at de har behov for en eller anden form for tandregulering. Groft set kan man inddele skæve tænder i to grupper.

  • Meget grimme tandstillinger, som egentlig fungerer fint, men som kan give psykiske problemer.
    Det kan være meget skæve fortænder, eller store mellemrum mellem tænderne. Ofte kalder man disse tandstillingsfejl for kosmetiske. (Fig. 1.24.1).
  • Tandstillinger som egentlig kan se helt normale ud ved første øjekast, men som ikke fungerer ret godt. Det kan f. eks. være meget dybe bid, hvor underkæbefortænderne bider op i ganen, eller krydsbid på kindtænderne, som kan give hovedpine og slidgigt i kæbeleddene. Disse tandstillingsfejl kaldes ofte for funktionelle. (Fig. 1.24.2)

Man kan selvfølgelig også have en kombination af en meget grim tandstilling, der samtidig fungerer meget dårligt, altså en kombineret kosmetisk og funktionel tandstillingsfejl (Fig. 1.24.3).

Hvordan retter man tænderne?

På børn kan man rette tænderne på to måder. Enten ved at flytte den enkelte tand gennem kæbeknoglen fra et sted til et andet i den pågældende kæbe. Mekanismen består i, at når tanden udsættes for en kraft, så nedbrydes kæbeknoglen på den ene side af tandroden, og på den anden side af roden opbygges så ny knogle.

I princippet kan man flytte en tand lige så langt, det skal være (Fig. 1.24.4)). Man kan også påvirke kæbernes vækst, således at man kan få overkæben til at vokse tilbage og underkæben fremad eller omvendt. På den måde kan man flytte over- og underkæbetænderne i forhold til hinanden. Denne metode kan kun anvendes, så længe kæberne vokser.

Hvordan ser de forskellige tandbøjler ud?

Man kan stort set inddele tandbøjlerne i to typer:

  • Løse eller aftagelige bøjler.
    Det er bøjler, man kan tage ud af munden, når man spiser eller børster tænder. Disse bøjler er oftest lavet af akryl og ståltråd. De løse bøjler har visse begrænsninger, og kan ikke rette tænderne præcist og perfekt på plads (Fig. 1.24.5)
  • Faste bøjler eller "togskinner". Disse bøjler sidder limet fast på tænderne under hele behandlingen og er oftest lavet at rustfrit stål. Den faste bøjle kan flytte den enkelte tand fuldstændig præcist på plads. Bøjlen består dels af små metalknapper, brackets, der limes fast på emaljen med plastiklim på hver enkelt tand og dels en ståltrådsbue , der ligger i en lille rille i hver bracket. Ståltrådsbuen virker som en skinne, hvor tanden med den pålimede bracket kan køre frem eller tilbage (Fig. 1.24.6)

Når man spiser, sætter der sig mange madrester fast i bøjlen, og det er svært at børste både tænderne og bøjlen helt rene. Derfor er det nødvendigt, at man er meget omhyggelig med tandbørstningen, når man har faste bøjler på tænderne. Der fås specielle tandbørster, der er velegnede til at rense bøjlerne med. Nogle tror fejlagtigt, at de faste bøjler ødelægger tænderne, men faktisk er det sådan, at der hvor de små brackets er limet på tænderne, er emaljen 100% beskyttet mod huller. Emaljen uden om bøjlen er derimod ekstra udsat for huller.

Hvilke tandreguleringer kan der laves?

I det følgende gennemgås en række af de mest almindelige tandregulerings-behandlinger på børn.

Krydsbid

Skyldes en for smal overkæbe eller et skævt bid på kindtænderne. Et krydsbid bør rettes så tidligt som muligt. Dels for at undgå at kæberne vokser skævt af hinanden, dels fordi jo tidligere man retter et krydsbid, jo lettere går det. Ofte kan man rette krydsbiddet i mælketandsættet. Det vil sige, fra barnet er ca. 5 år, men helst inden barnet er fyldt 9 år. Den hurtigste og mest sikre måde at rette et krydsbid på er med en rustfri ståltråds fjeder, der limes på indersiden af kindtænderne og helt automatisk udvider overkæben. (Fig. 1.24.7). Bortset fra to dage med ømme kindtænder er behandlingen smertefri og tager normalt et halvt år.

Overbid

Kan skyldes fingersutning eller en medfødt tendens til overbid. Et stort overbid medfører ofte at fortænderne i overkæben stritter ud mellem læberne. Tænderne er her meget udsatte, hvis barnet falder. Store overbid forværres ofte med tiden. Derfor er det vigtigt at behandle et stort overbid så tidligt som muligt, og det vil normalt sige, når de nye fortænder er kommet frem ved 8 - 9 års alderen.

Et stort overbid behandles oftest med løse bøjler. En af de mest effektive bøjler mod overbid hedder en Maxillator (Fig. 1.24.8) Denne bøjle får overkæben til at vokse tilbage og underkæben til at vokse fremad. Bøjlen bruges 4-5 timer om eftermiddagen og hele natten, hvor man sover med en lille hovedkappe til bøjlen (Fig. 1.24.9).

Bøjlen er meget effektiv og retter normalt overbiddet med en millimeter om måneden.

Trangstilling

Når tænderne sidder hulter til bulter, kunne man godt tro, at man har fået for mange tænder. Men det er sjældent tilfældet. Problemet skyldes, at tænderne er for store i forhold til kæberne, og selv om kæberne vokser, så bliver der sjældent mere plads.

Hvis der mangler meget plads, kan det være nødvendigt at trække nogle tænder ud for at få plads nok (Fig. 1.24.19) (Fig. 1.24.20). Oftest trækker man fire små falske kindtænder ud. Man bruger så pladsen til de andre tænder. Behandlingen foregår med faste bøjler i 12 til 14 års alderen, idet alle de nye tænder bør være fremme. Behandlingen varer normalt fra 1½ til 2 år.

Manglende tænder 

Omkring 10% af alle børn mangler en eller flere blivende tænder. Ofte er det de to små fortænder i overkæben, der mangler, og som regel opstår der store mellemrum mellem fortænderne. Enten kan mellemrummene lukkes med fast bøjle, eller der kan indsættes nogle kunstige tænder, enten i form af en bro eller i form af et implantat, når patienten er helt udvokset.

Underbid

Små underbid, der opstår fordi fortænderne bryder forkert frem i forhold til hinanden, kan med fordel behandles tidligt. Det vil sige omkring 7-8 års alderen. Der kan både bruges både løse og faste bøjler til at rette små underbid.

Ægte underbid, hvor f.eks. underkæben vokser alt for meget, kan imidlertid først behandles, når kæberne er helt udvoksede. Det vil for pigers vedkommende sige omkring 18 års alderen og for drenges vedkommende omkring de 20 år. Behandlingen består af en kombination af en tandregulering med faste bøjler og en kæbeoperation.

Kan man tandregulere voksne?

Når man retter tænder på voksne, kan det normalt kun lade sig gøre med faste bøjler, idet løse bøjler er alt for upræcise. De fleste voksne er imidlertid ikke særlig begejstrede for togskinner, fordi de er meget synlige. Man kan imidlertid også vælge tandfarvede, keramiske bøjler, som næsten ikke kan ses.

Man kan også vælge helt usynlige bøjler, som sættes på bagsiden af tænderne. Og disse bøjler er naturligvis langt de mest populære. Bøjlerne virker nøjagtig lige som togskinnerne, blot sidder de limet bag på tænderne.