Inden man sætter sit første implantat i en levende patient skal man vurdere om ens klinik overhovedet er gearet til implantologi. Man skal kunne håndtere det sterile set-up som er nødvendigt og man skal have personale der kan håndtere det.
 
Det er nødvendigt at finde en god balance mellem det nødvendige og det tilstrækkelige, hvorfor rutineret personale er vigtigt. Den sterile håndvask er vigtig at indøve og ligeledes skal man indøve  hvordan man tager de sterile handsker på - så de stadig er sterile. Afdækningen af patient og instrumentbord samt motor er ligeledes en vigtig ting.
 
For at give teamet sikkerhed og tryghed i omgangen med det sterile set-up kan det anbefales at tandlæge og klinikassistent deltager i et af de udbudte kurser på området. Hvis man har mulighed for det, er det en fordel at kunne hidkalde en hjælper under operationen, hvis der skal suppleres med ting til det sterile område. Hertil kommer at man skal have en kirurgimotor hvor hastigheden kan varieres og der skal kunne køles med koldt, sterilt saltvand, desuden skal torquen være 100%. Man skal sikre sig at der er saltvand nok til hele operationen.
 
Når man har gennemgået den nødvendige teoretiske grunduddannelse og har deltaget i et af de mange udbudte ”Hands-on” kurser og  føler sig parat til at gå i gang selv er det en god ide at finde sig en erfaren ”mentor” som kan hjælpe med at godkende de enkelte patienttilfælde, så man kommer godt i gang. Man skal starte med en enkelttand f.eks. en præmolar i overkæben. Man skal naturligvis have modeller og røntgen af tilfældet. Modellerne skal suppleres af et sammenbid , så man kan vurdere den interokklusale afstand, samt tandbuernes indbyrdes relation. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at foretage intrusion af nabotanden eller beslibning.
 
Man skal også være opmærksom på, at der kan være krydsbid som kan diktere en anden indsætningsretning af implantatet. Enkelttandfilm er ofte tilstrækkeligt. Ud fra røntgenbilledet kan man bestemme hvilken længde implantatet skal have. Man skal lave slimhindemål og afsætte dem på en savemodel (Fig 1, 2, 3), så man får indtryk af knoglemængden, så man er sikker på at der ikke skal laves knogleopbygning. Implantatet udvælges så man er sikker på at der er min. 2 mm knogle til nabotænderne og min. 1 mm knogle fac. og linqualt.
 
Man kan hos sin tekniker få lavet en styreskinne i klart acryl enten med (Fig.4) eller uden metalhylse (Fig.5 ). På denne model kan man også vurdere om implantatet får den ideelle retning eller om man skal anvende vinklet abutment senere i forløbet. Dette er dog næsten udelukkende nødvendigt ved fortænder. Den ideelle retning af et fortandsimplantat kræver en borretning  som til en trepanation til en rodbehandling (Fig.6).
 
I molarregionen skal man være opmærksom på at implantatet helst skal have en diameter på 5 eller 6 mm, idet man herved får det flotteste resultat i udformningen af den kliniske krone. Hvis man desuden vælger implantater med bone-level forsænkning så har man gode muligheder for at få et forudsigeligt resultat af gingiva, når man er klar til abutmentpåsætning.
 
I enkelte tilfælde kan det være en fordel at planlægge at lukke slimhinden tæt over implantatet f.eks. hvis der er lavet større knoglegenopbygning og placeret en membran, men i de fleste tilfælde kan man lade dækskruen penetrere gingiva (Fig. 7). Hvis man anvender en flad dækskrue og overdækning med slimhinde kræver det en ekstra operation og tager lidt længere tid.
 
Knogleboniteten kan også vurderes på røntgen og det bedste er klasse 2 og 3 efter Lekholm og Zarb (1985) klassifikationen (Fig. 8). Hvis man skal operere i en klasse 1 er det meget karakteristisk at det er som at bore i elfenben uden blødning, der skal bores meget langsomt og med maksimal køling. Desuden skal der i underkæben altid anvendes gevindskærer og ”cortical bone drill”. Mister man et implantat på grund af manglende osseointegration i et klasse 1 tilfælde skal man fjerne implantatet og afvente 6 måneder inden man indsætter det næste som på grund af den nydannede knogle har betydelig bedre chance for indheling. I klasse 4 tilfældene vil man have fordel af at stoppe udboringen ved en bordiameter mindre end implantatet og evt. udtamponere borhullet med kunstknogle inden isætning af implantatet , herved kan man opnå en optimal primær stabilitet.
 
Patienten skal forberedes. Der skal gives en grundig information om operationen og patienten skal  acceptere behandling og pris. Der skal udleveres amoxicillin 2 gram som skal indtages 1 time før behandlingen. Måske skal patienten præmedicineres med noget beroligende medicin eller have et NSAID-præparat præoperativt. Hvis patienten skal have beroligende medicin 1 time før behandlingen er det en god ide at lade ham/hende møde en time før og indtage det på klinikken. Patienten skal naturligvis instrueres om at have en ledsager med til hjemturen. En del tandlæger vælger desuden at lade patienten skylle munden i klorhexidin i 2 min. inden behandlingen.