Hvis man bevæger sig ind mod kæbeleddet, vil man komme gennem cutis og subcutis (Fig. 267.1). I subcutis har man især arteria og vena temporalis at tage hensyn til. Herefter vil man komme ned i kontakt med nervus auricolotemporalis. Nerven forsyner huden på ørerne og i regio temporalis samt kæbeledskapslen og kæbeleddet. Lidt længere nede under øret har vi den lidt dybere beliggende nervus facialis’ hovedgren, som deler sig i sine fem endegrene.
Af interesse i denne forbindelse er specielt den øverste gren, som går til superciliet (Fig. 267.2)Fig. 267.3 viser de ligamenter som ligger over kæbeleddet, ligamentum laterale og bag dette kæbeledskapslen. Desuden ses på indersiden af ramus ligamentum pterygomandibulare og helt bagtil ligamentum stylomandibulare. 
Fig. 267.4 viser kæbeleddet gennemskåret og her kan man se, at det drejer sig om et delt led med et øvre og et nedre kammer, adskilt af diskus. Diskus er konkav på midten og afgrænset af en lidt tykkere voldformet begrænsning. Kar og nerver findes hovedsageligt i de retrodiskale bånd, ligesom der i den forreste del hovedsagelig er kollagene fibre og i den bageste del er såvel kollagene som elastiske fibre. Hele kæbeleddet er beklædt med fibrocartilago, som er helt specielt, idet kun ét led mere i organismen er beklædt med dette, nemlig sternoclaviculærleddet. Diskus’ opgave er hovedsagelig trykfordelende, trykopfangende og rumudfyldende. Musculus pterygoideus lateralis hæfter med sine to hoveder dels på forkanten af diskus via kapslen og dels ind i en lille fordybning på forkanten af processus condylaris. Dette ses af Fig. 267.5. Den første del af bevægelsen er en ren rotation, hvilket indicerer at vi har at gøre med et kombineret hængsel og glideled. Rotationen kan måles mellem incisiverne som en gabeevne imellem 2-2,5 cm.
På Fig. 267.6 ses at translationen går i gang ved kontraktion i musculus pterygoideus lateralis. Bevægelsen standser under eminentia og tuberculum articulare, en lille smule foran midten. Fig.267.7 viser de hyppigste klager, når folk henvender sig til behandlerne. Det drejer sig hovedsagelig om smerter, ledlyde og indskrænket gabebevægelse. Derimod ses låsning og hovedpine kun i mindre grad.
Dysfunktion i kæbeleddet vil omfatte diagnoserne luksation, subluksation og diskusdisplacering, som det ses af Fig. 267.8. Symptomerne vil typisk være klikken, nedsat gabeevne, smerter ved bevægelse, asymmetrisk gabeevne, nedsat protrusion. Behandlingen vil være en refleksfrigørende bidskinne, evt. pivotbehandling, en artroskopisk udskylning og sweeping, gabeøvelser og fysioterapi og i sidste ende kan det ende med en diskektomi. Fig. 267.9 viser den normale gabebevægelse, hvor diskus følger synkront med kondylhovedet hele vejen hen til punktet lige foran eminentia og tuberculum articulare.
Ved en anteriort forskudt diskus vil vi meget tidligt i bevægelsen høre det såkaldte “initiale klik”, hvorefter diskus ligger normalt og resten af bevægelsen løber normalt til ende. På tilbagevejen vil diskus blive bremset og kondylen vil hoppe af bagkanten og står nu på det retrodiskale bånd, hvilket kan være smertefuldt. Ved denne sidste del af bevægelsen kan der høres et såkaldt “reciprokt knæk” Fig.267.10, som dog er noget lavere og svagere i lyd end det “initiale klik”. På Fig. 267.11 ses den anteriort forskudte diskus, som forbliver anterior, hvorfor der ikke høres noget knæk. Den bliver mast mere og mere sammen anteriort for kondylhovedet og gabebevægelsen er stærkt indskrænket og der er voldsomme smerter i sidste del af bevægelsen. Denne betegnes også “closed lock” og kan som regel behandles med held, hvis behandlingen institueres tidligt i form af pivot eller artrocentese.
På Fig. 267.12 ses de anvendte bidskinner til overkæben. Jeg selv foretrækker den til højre, idet man ser en lille forstærkning oppe i ganen. I de situationer, hvor man har en “closed lock” kan det være vanskeligt at tage aftryk, så hvis patienten har en bidskinne af ældre dato, kan man pålægge lidt pivot helt bagtil i molarområdet eller man kan indsætte et par blyanter i molarområdet i begge sider og sætte patienten ved et bord med hånden under hagen og lave vippeøvelser over disse pivoter. Dette vil skabe rum i kæbeleddet, så diskus får mulighed for at trække sig tilbage ved hjælp af det elastiske retrodiskale bånd.
På Fig. 267.13 ses en varmelampe, som hyppigt anvendes til myosebehandling. Varmelampen skal tages i ca. ½ meters afstand 3 gange om dagen i 20 minutter på de sygdomsramte områder. På Fig. 267.14 ses en lille massagerulle, som er beregnet til kæbemuskulaturen. På Fig. 267.15 ses et “juletræ”, som kan anvendes til at lave dilateringsøvelser, specielt i tilfælde af arvævsdannelser eller tendens til fibrøs ankylose. Disse kan suppleres med Heisters dilatator, som ses på Fig. 267.16. Desuden kan patienterne igangsættes med gabeøvelser og der udleveres et lille hæfte med gabeøvelser. Ca. 75% af de patienter, der henvises med kæbedysfunktion, kan sorteres fra via fysioterapi og bidskinne. De resterende ca. 25% går videre til en egentlig artroskopisk undersøgelse samt behandling. Artroskopien udføres som det ses på Fig. 267.17 og på Fig. 267.18. De områder, man er i stand til at undersøge med artroskopet er hovedsageligt øvre kammer, såvel bagtil intermediært og i den forreste zone.
På Fig. 267.19 ses en adhærence, som fjernes og på Fig. 267.20 ses en såkaldt “kissing lesion” med kraftig inflammation i den kondylære del af det retrodiskale bånd og på eminentias bagside ses en total destruktion af det tynde brusklag og knoglen er blottet. På Fig. 267.21 ses artroskopet placeret i korrekt position foran øret, ca. 10 mm på en linje mellem tragus og laterale øjenkrog. Herefter placerer man den spidse trokar med retningen indad, fremad og lidt opad og kommer direkte ind i bageste øvre kammer. Fig. 267.22 viser kanulaen samt en spids og en stump trokar. 
Fig. 267.23 viser hvorledes man skyller leddet grundigt igennem med ca. 100-200 ml fysiologisk saltvand og enten kan man anvende en afløbskanula eller man kan bruge et lille øresug, som vist her, til at suge betændelsesbrokkerne og vævsbrokkerne ud af skyllevandet.
På Fig. 267.24 ses en sådan optagelse af en “kissing lesion” med kraftig rødme på det retrodiskale bånd. På Fig. 267.25 ses fibrillationer af brusken.
På Fig. 267.26 ses fire billeder af samme led, hvor man kører fra den ene side til den anden og man kan ses en accentuering af karrene i det retrodiskale bånd samt en del granulationsvævsdannelser.
På Fig. 267.27 ses modsatte led, fire billeder med moderate mængder af granulationsvæv, let opdrivning i brusken, forøget karproliferation og en enkelt adhærence. En adhærence ses klarere på Fig. 267.28 og på Fig. 267.29 ses en diskus og er retrodiskalt bånd, som er inflammeret og opfyldt af kalcinoser. 
Fig. 267.30 viser en diskusperforation, hvor man ser igennem diskussåbningen og helt ned på kondylhovedet. 
Fig. 267.31 viser en artrose, når den er ført fuldt til ende med en fuldstændig destruktion af bruskoverfladen og destruktioner langt ned i den underliggende knogle. Dette er naturligvis smertefuldt under funktion.