Alle tandlæger har været i den situation at man har fjernet en visdomstand fuldstændig ukompliceret og at patienten har haft et helt uventet og langvarigt kompliceret efterforløb. Mange har ligeledes oplevet intraoperative komplikationer som har bevirket at operationen har taget lang tid eller ikke har kunnet afsluttes.
Jeg vil i denne artikel systematisk gennemgå de komplikationer der kan opstå i forbindelse med fjernelsen af en visdomstand. Af et stort amerikansk materiale på 990 patienter fremgår det at samtlige komplikationer uden hensyn til alvorlighed udgør ca. 20%.
 
Per-og postoperativ blødning:
Det er vigtigt at man via anamnesen har sikret sig at patienten ikke har blodsygdomme eller får blodfortyndende medicin som man skal tage hensyn til. Et stærkt forhøjet blodtryk kan også give anledning til ekstra kraftig blødning.
 
I forbindelse med sin incision kan man i enkelte tilfælde være uheldig at lædere et kar , men i de fleste tilfælde kan man afklemme karret med en pean i et minut , hvorefter blødningen stopper. Ved frirougineringen bag 8’eren oplever man af og til kraftig blødning fra den lille arteria retromolaris som går ud af  knoglen. Her er det ofte muligt at standse blødningen med et stump instrument eller fylde hullet med knoglevoks. Små synlige arterier i bløddelene vil også kunne ”brændes” med el-cauteren. Efter fjernelsen af tanden kan man opleve kraftig sivende blødning fra knoglen. Denne kan stoppes ved udtamponering med resorberbart hæmostaticum, hvoraf der findes flere typer på markedet. Det er altid tilrådeligt at afslutte operationen med et effektivt gazekompres og tjekke at der er blodstandsning inden patienten sendes hjem.
 
Postoperativt kan der opstå sivende blødning eller lidt voldsommere arteriel blødning. Den sivende blødning kan ofte standses ved kompres i ½ time , ispose, højt hævet hoved samt flydende kost. Den arterielle blødning fordrer at man aktivt lokaliserer karret og foretager underbinding eller brænding.
 
Hvis man på klinikken har transexamsyre (cyclokapron, fås i ampuller på apoteket) i køleskabet er det meget effektivt til at stoppe sivende blødning.
 
Patienter der henvender sig med efterblødning vil af og til udvikle et hæmatom dvs. en blodansamling opstået ved udsivning af blod i bløddelene. Såfremt dette er tilfældet bør patienten i starten bruge kolde pakninger på området og dækkes ind med penicillin for at undgå infektion. Det tager ca. 12-14 dage for et hæmatom (Fig.1) at resorberes, men de fine farver på huden kan stå noget længere tid (Fig.2). Man kan efter 1 uges tid fremskynde resorptionen med varme pakninger på hævelsen. Ødem og hæmatom i muskler og omgivende væv vil ofte resultere i Trismus, dvs. nedsat gabeevne  og patienten er henvist til ”mosmad” i længere tid.
 
Fraktur af foranstående tand eller krone:
Ved anlæg af sin elevator kan man være uheldig at frakturere den foranstående tands krone eller forårsage anden skade på nabotanden. Patienten skal informeres og skaden skal anmeldes til praksisforsikringen. Operationen kan fortsætte.
 
Fraktur af rødderne:
Det er almindeligt accepteret at man ved fraktur af små (2-3mm) vitale rodspidser kan  efterlade disse og lade dem hele ind i knoglen .Det vil sjældent volde problemer. Rodspidser med patologi omkring må fjernes evt. kan man slutte operationen og henvise til en kirurgisk specialist (Fig.3). Rødder displaceret til sinus maxillaris eller under sinusslimhinden  skal fjernes, da der vil være risiko for udvikling af en sinuitis maxillaris. Rodstumper displaceret til mundbunden eller under den linquale periost skal også fjernes på grund af infektionsrisikoen og dette vil ofte være en specialistopgave.
 
Kæbefraktur:
I forbindelse med brug af elevator kan man være uheldig at forårsage en kæbefraktur. Diagnosen kan ofte stilles på en tandfilm og i den situation skal man orientere patienten og kontakte den nærmeste kæbekirurgiske afdeling , som vil overtage patienten akut. Tilfældet bør anmeldes til praksisforsikringen, da det for patienten betyder et længere sygeforløb (Fig.4).
 
Infektion:
De fleste patienter oplever et jævnt bedre forløb som dagene går efter fjernelsen af en visdomstand, men enkelte vil opleve at det går rimeligt de første 4-5 dage hvorefter de pludselig oplever dunkende smerter der tiltager dag for dag. Nu skal der gribes ind med antibiotika evt. som 2-stofsterapi altså alm. penicillin suppleret med metronidazol. Behandlingen skal fortsætte ca. 8 dage. Hvis der udvikler sig en egentlig absces skal der foretages incision og drænage (Fig.5). Hvis patienten kun oplever en forbigående bedring i tilstanden skal man være opmærksom på om det kan være actinomycose eller måske et sekvester eller andet fremmedlegeme efterladt i alveolen.
 
Er der tale om en brædthård hævelse med absces til huden,violette farver og ringe effekt af den kortvarige antibiotikabehandling vil det være en god ide at få podet eller biopteret , så den rigtige diagnose kan blive stillet. Patienter med actinomycose i efterforløbet har ofte fået 3-4  antibiotikakure med kortvarig effekt, men med recidiv af infektionen efter 2-3 uger (Fig.6).
 
Såfremt man på røntgenbilledet kan konstatere at der er tale om et sekvester eller andet fremmedlegeme må man lave en fornyet opklapning og udrensning af området, hvorefter ophelingen starter forfra.
 
Alveolitis sicca dolorosa:
Ca. 10 % af vores patienter vil opleve at det dannede blodkoagel forsvinder fra alveolen som står tom. Årsagen til dette er delvist ukendt. Ophelingen skal nu starte med en resorption af de øverste knoglelag og det er forbundet med mange smerter. Alle ved at en eugenolmeche ilagt alveolen kan bringe lindring til disse patienter i løbet af ca.½ time. Mechen skal skiftes og alveolen skylles hver dag indtil patienten har været smertefri på eugenolmechen et helt døgn, herefter seponeres mechen. Mechen forsinker helingen og skal derfor seponeres så hurtigt patienten kan klare sig på smertestillende håndkøbsmedicin.  Det kan være nødvendigt at skifte meche i 1-3 uger.
 
Nerveskader:
Der kan opleves skader på n.alv. inferioris , n. linqualis, n. buccalis. Ved fjernelse af en visdomstand i underkæben er skade på n.linqualis den hyppigste , herefter kommer skade på n. alv. Inf og endelig skade på n.buccalis. Skade på linqualis kan opstå ved injektionen, fysisk, iskæmisk eller neurotoksisk eller ved indgrebet. Skade på n.linqualis kan ødelægge smagssansen og patienterne taler ofte om stærkt forringet livskvalitet. Skaderne kan delvis forebygges ved at undlade gentagne injektioner med kanyler der har haft knoglekontakt. Skader på n.alv.inf. kan delvis forebygges ved grundig studie af røntgenbilleder og atraumatisk teknik. Selv om skaderne har fået meget omtale i medierne skal man stadig erindre at de er meget sjældne.
 
Kæbeledsluksation/subluxation:
Enkelte vil opleve at patientens kæbeled luxerer i forbindelse med at de gaber højt og der bliver lagt pres på underkæben. I de fleste tilfælde vil kæben reponere spontant , men i enkelte tilfælde optræder der spasmer og hverken patienten eller tandlægen er i stand til at reponere kæben. Det kræver nogen øvelse og ofte hjælp af rektalt stesolid samt lokalbedøvelse omkring leddet at reponere en kæbe der er gået af led , hvorfor det anbefales at sende patienten til en kæbekirurgisk afdeling relativt hurtigt efter at man har forsøgt sig. Når  kæben er reponeret vil patienten blive sat på flydende kost i 10-14 dage og såfremt der herefter optræder generende habituelle luxationer kan man efter en længere observationsperiode på skinne overveje kæbeledskirurgi.
 
PA-problemer bag 7’eren:
En del patienter oplever at der i en periode efter fjernelsen af en retineret visdomstand opstår en kedelig lomme bag den foranstående tand. Denne defekt vil ofte udjævnes og forsvinde efter ¾-1 år. Det er naturligvis vigtigt at instruere patienten i grundig renhold med solobørste i området og i starten evt. brug af skyllesprøjte.