I lyset af Sundhedsstyrelsens prognoserapport ”Tandplejeprognose-personale i tandplejen i Danmark 2007-2025”, er det interessant at vurdere fremtidens tandpleje fra en anden synsvinkel end den traditionelle.

 
Tandplejens interessenter er primært patienterne, tandlægerne, det offentlige, øvrige tandsundhedsmedarbejdere samt på sidelinjen industrien, tandlægeskolerne samt sundhedsstyrelsen. Den fremtidige udvikling foregår i et samspil mellem disse parter. Prognosen kigger lidt bagud og man kan konstatere at antallet af cariesfri 5 årige er vokset til ca. 80% i 2008. Antallet af cariesfri 12 årige er vokset til ca. 70% i 2008. Voksentandplejen har også gennemgået et positivt sundhedsmæssigt løft.
 
Antallet af tandløse voksne er faldet kraftigt og i de ældste grupper 75+ er tandløsheden nede på  45%. Hertil kommer at antallet af ældre med tænder stiger stærkt. Tandlægerne regner normalt med 20 tænder som grundlag for en god tyggefunktion. Antallet af 65+ årige med mere end 20 tænder er stærkt stigende. Det er interessant at bemærke at kun 30% er cariesfrie når de forlader børnetandplejen som 18 årige i 2007. Som 25 årige er der ca. 20 % som er cariesfrie i 2007.
 
Af rapporten er det  interessant at sætte fokus på  at 80% af de 5 årige ikke havde nogen carieserfaring. 70 % af de 12 årige havde ingen carieserfaring, men kun 30% af de 18 årige havde ingen carieserfaring dvs. at 40% af børnene får caries mellem 12 og 18 år. Et forhold der burde give stof til eftertanke, men som ikke kommenteres af styrelsen!!!
 
Rapporten har kigget på sygesikringsydelserne og der kan konstateres et markant fald i fyldningsydelserne samt en stigning i de profylaktiske- og de parodontale ydelser.Både den offentlige og den private tandpleje har været en succes, men det er min overbevisning at det intet har med systemerne at gøre, men skyldes den teknologiske udvikling.
 
Der er nogle teknologiske milepæle, som har løst problemerne indenfor tandplejen, problemer man ikke har kunnet arbejde sig ud af. Først og fremmest opfindelsen af fluortandpasta,  dernæst opfindelsen af plastmaterialer, med betydelig besparelse af sund tandsubstans og endelig implantater, som også i betydelig grad har sparet tandsubstans og har gjort det muligt for mange mennesker at satse på et mindre resttandsæt og alligevel undgå delproteser.
 
Prognosen vurderer alderen på tandlægerne og der synes at være flest midaldrende og ældre tandlæger især mænd. Optagelsen på tandlægeskolen er nu 140 kvinder og 40 mænd. Det bliver altså et kvindedomineret fag i fremtiden og der er et stigende antal erhvervsaktive tandlæger. Der er ca. 0,6 tandlæge pr. 1000 indbygger , men man har ikke lagt tandplejerne til , selv om de jo har fået autorisation. Det er påfaldende at det er privat praksis der er helt dominerende når man ser hvor tandlægerne er beskæftiget – mellem 60 og 70% er beskæftiget i privat praksis.
 
Prognosen fremskriver befolkningssammensætningen og det ses at især gruppen 65+ er stigende. Antallet af raske og velfungerende ældre og gamle ventes at stige. Man forventer også, som tidligere nævnt, at størstedelen af de ældre og gamle har et funktionsdygtigt tandsæt med mere end 20 tænder!
 
Antallet af tandlæger vil falde frem til 2025, især antallet af mandlige tandlæger.
 
Hjælpekræfterne indenfor tandplejen – især de kliniske teknikere vil falde kraftigt i antal, men vil formentlig aldrig forsvinde. Klinikassistenterne vil  i fremtiden få en essentiel rolle i klinikken og få uddelegeret flere opgaver.
 
Prognosen ser specifikt på tandplejerne. Hidtil er der uddannet 136 om året – langt størstedelen er kvinder. Aldersfordelingen er stærkt forskudt, således at langt størstedelen er under 50 år. En stigende andel af tandplejerne er erhvervsaktive og langt den største del er ansat i privat praksis.
 
Hvis man kigger på summen af tandlæger og tandplejere frem til 2025 kan man se et uændret antal men en stigning i antal tandplejere og et fald i antal tandlæger.
 
Hvordan vil fremtidens tandpleje se ud på dette grundlag !
 
Der vil fortsat være en offentlig og en privat tandpleje, men jeg tror der vil ske en opgaveglidning, således at man i børnetandplejen i fremtiden kun vil lave lavteknologiske ydelser ,såsom visitation , diagnostik og profylakse. Behandling vil foregå i privat regi. Det betyder at tandplejerne vil komme til at dominere den offentlige sektor og måske vil man rekruttere ledere fra denne gruppe i fremtiden i stil med udviklingen på sygehusområdet, hvor mange sygeplejersker efterhånden indtager chefposter.
 
I privat praksis vil der ske et udskilningsløb imellem lavteknologiske og højteknologiske klinikker. De lavteknologiske vil lave kosmetik, blegning, præformeret ortodonti på skinner samt vidensydelser. De højtknologiske vil i høj grad være drevet af industrien og ejerskabet vil flytte udenfor standen ,  måske vil klinikkerne være ejet af industrien og organiseret i kæder. De vil præstere avanceret behandlingsplanlægning og diagnostik.
 
Komplicerede operative opgaver, avancerede protetiske  løsninger rodbehandlinger under mikroskop, oral medicin og oral patologi samt radiologi- måske som teleodontologiske specialistopgaver. De meget avancerede tekniske landvindinger  f.eks. på det billedteknologiske område er så komplicerede og dyre at kun få og særligt trænede kan få det fulde udbytte af billeddiagnostikken. En udvikling der understøttes af  at standen får overvægt af kvinder som ønsker nedsat tid og små ”subspecialer”. Tandlægehøjskolerne plæderer i øjeblikket for flere specialer  -specialer som vil rumme 10-12 specialister på landsplan!!!
 
De fremtidige tandlægers krav til fremtidens arbejdsplads vil formentlig være at have et godt fagligt miljø, kortere arbejdstid og masser af efteruddannelse. De kvindelige tandlæger ønsker ikke nødvendigvis at eje klinikken og mange opfatter administration som en byrde.
 
De lavteknologiske klinikker vil være spredt landet  over, men især dominere i yderområderne. De vil tilbyde et reduceret behandlingstilbud og kan måske slippe for nogle miljøkrav. Hvis de er i stand til at få lavere omkostninger og dermed tilbyde lavere priser kan der måske være basis for discountklinikker i et hjørne af Bilka eller tilsvarende. Hvis tandsundheden fortsætter som tidligere kan disse klinikker i princippet frekventeres af 50% af befolkningen.
 
De højteknologiske klinikker som måske er ejet af kæder eller industrien vil i fremtiden også være etableret i wellness  centre og i store hoteller samt have mediebureauer og reklamefolk tilknyttet. Også på laboratoriefronten vil der ske en ændring på samme måde og de store kæder vil kunne tilbyde højteknologi. Måske vil der ske en yderligere globalisering på dette område, så det højteknologiske via nettet fremstilles i lavprislande udelukkende ved brug af netoverførsel!.
 
Patienterne har også nogle krav til tandplejen idet de forventer samme kvalitet i nord og i syd. Ens lave priser og garanti. De vil gerne pendle fra land til by og fra I-lande til U-lande. Patienterne ønsker egne tænder hele livet og henter oplysninger på nettet og uddanner sig til ” den bevidste forbruger”- endda over landegrænser. Mange patienter henter pristjek flere steder og ønsker ofte ”en second opinion” vedr. deres behandling.
 
Tandlægeskolerne har svært ved at følge med udviklingen, da mange tandlæger henter deres viden fra verdens allerypperste forskere og den mest avancerede industri. Vi mangler endnu et paradigmeskift på flere fagområder efter at  implantologien har fejret så stor en succes. Der optages 125 tandlægestuderende om året. Det er jo ikke mere end man kan rumme på en tandlægeskole. De fremsatte ideer om flere specialer støtter tanken om færre generalister! Samtidig har skolerne svært ved at finde kvalificerede lærerkræfter til besættelse af stillinger, så det tyder på en afvikling af en tandlægeskole i løbet af en årrække.
 
Det offentlige – eller ”sygesikringen”  har ønsker om at tandplejen skal være tilgængelig for alle, jævn geografisk fordeling af klinikkerne,  de ønsker vagtordninger og akutbehadlinger, men har kun økonomi til en overenskomst  på basisniveau. Det offentlige ønsker maksimal indflydelse på priser, klager, erstatninger og miljøkrav. I fremtiden tror jeg det offentlige må erkende, at der er grænser for hvad man kan få for pengene! Strukturen og  ydelserne  er formentlig  løbet fra en overenskomst som vi kender det. I stedet kunne man overveje en samarbejdsaftale.
 
For 30 år siden var der mange fremsynede kollegaer som troede at standen havde en fremtid som ”stomatolog”- den drøm er kørt tværs over af industriens højhastighedstog og kursen er lagt. Det siger sig selv at sundhedsstyrelsen har meget svært ved at følge med og overskue udviklingen på området, dels af rekrutteringsårsager men også manglende kapacitet.
 
Fremtidens tandlæge skal omstille sig i en ændret struktur ellers ender hun med at have mange ”ikke konkurrencedygtige” varer på hylderne som ingen efterspørger og vil ende som kustode i sin egen lavteknologiske klinik. Der er ingen tvivl om at fremtiden  vil stille meget betydelige krav til tandlægeskolernes evne til innovation og adaptation i forhold til industrien.