Der er principielt to måder at rette tænderne på voksne.
Enten med a) aftagelige bøjler eller skinner eller med b) fast apparatur.

a) De aftagelige apparaturer  1  egner sig ikke til større og præcise tandreguleringer, men mindre korrektioner kan udføres. Da de aftagelige bøjler ofte fylder en del i munden, er det vanskeligt at tale normalt, hvorfor de fleste voksne kun kan sove med disse bøjler, og det begrænser effektiviteten. Tynde klare bidskinner, der er lavet ud fra et ”set up” på gipsmodeller, kan også rette visse typer tandstillingsfejl. Her er man nødt til at fremstille en række skinner, idet man ikke kan indbygge ret store ændringer i hver enkelt skinne. Det er derfor en besværlig og bekostelig behandlingsform, men patienterne kan bruge skinnerne både dag og nat, og de ses næsten ikke. Et amerikansk firma, ”Invisalign”, har opreklameret denne behandlingsform.

b) Fast apparatur er det mest velegnede til behandling af alle typer tandstillingsfejl på voksne. Der findes i princippet tre slags faste apparaturer. De almindelige ”togskinner”,  2  hvor apparaturet består af små rustfrie ”brackets”, der bondes på emaljen med plast eller glasionomercement.

Ofte sættes bånd på molarerne. Disse ”togskinner er meget synlige, hvorfor mange voksne afviser disse bøjler. I stedet kan man klæbe tandfarvede, keramiske brackets på tænderne, og anvende tandfarvede buer. 3 Disse keramiske bøjler er langt mere æstetiske at se på, og mange voksne foretrækker denne løsning, selv om den er noget dyrere. Men flere og flere voksne patienter ønsker en helt usynlig bøjle, og her er det linguale apparatur det helt ideelle. Her klæbes helt specielle rustfrie stålbrackets på bagsiden af tænderne og der anvendes specielle ståltrådsbuer.  4-5-6-7 

I princippet fungere det linguale apparatur på samme måde som det faciale apparatur, men teknikken er langt vanskeligere og der er kun nogle få specialtandlæger i Danmark, der udfører disse behandlinger. Der er imidlertid et stigende antal patienter, der efterspørger disse bøjler, selv om de er næste dobbelt så dyre som de faciale apparaturer.

Der er en række typiske patientgrupper, der søger ortodontisk behandling.

1) Mange voksne har ikke fået rettet tænder som børn, og mange har været kede af deres skæve tandstilling. Det kan dreje sig om alle typer af tandstillingsfejl. De hyppigste er store overbid og dybe bid, samt trangstillinger og mellemrum i overkæbefronten  8-9-10-11-12-13-14-15  Der er desværre også en del voksne, som tidligere har fået tandregulering, men hvor behandlingsresultatet ikke har været tilfredsstillende og hvor der er opstået recidiv. Mange patienter med aplasi af overkæbe lateralerne har tidligere fået lukket mellemrummene og ofte ses kosmetisk utilfredsstillende resultater med recidiv af diastaserne. 16-17  Hvis man vælger at stille hjørnetænderne på toernes plads, er det helt afgørende, at man ændrer tændernes anatomi. Hjørnetænderne skal tilslibes både mesialt og distalt og facialt og oralt, således at de får samme anatomi som toere.

Patientens tandlæge skal udbygge det mesiale hjørne af hjørnetanden og den faciale cusp på første præmolar, således at den får samme anatomi som en hjørnetand.  18-19-20-21-22-23-24 Første præmolar skal intruderes, så gingivaniveauet bliver som på en hjørnetand. Når tænderne er rettet på plads, skal hjørnetænderne ofte bleges, så farven passer til centralerne og de seks fronttænder skal retineres livslangt med en palatinalt bonded retainer. Herved kan opnås et kosmetisk optimalt og stabilt resultat. Ofte er det imidlertid nødvendigt at åbne til implantater i disse aplasi-patienter. På unge patienter er den nyeste trend imidlertid at åbne bagtil i tandbuen, i regio 5+5, og stille hjørnetænderne på toernes plads. Herved undgås på længere sigt kosmetiske problemer med gingivaretraktioner omkring implantaterne.  25 

2) Nogle patienter oplever, at tænderne pludselig begynder at flytte sig. Det er hyppigst PA-patienter med overbid. Tandstillingen har været stabil i mange år, men pludselig begynder der at komme mellemrum i fronten, fordi den marginale knogle nedbrydes.  26-27  Disse patienter er ofte meget urolige og kede af det. De føler, at de er ved at gå i forfald. Heldigvis er disse patienter ofte forholdsvis nemme at hjælpe, og efter en tandregulering og fixation af tænderne med bondede retainere forbedres prognosen, naturligvis samtidig med den nødvendige PA-behandling. Et tæt samarbejde mellem ortodontisten og patientens tandlæge er helt afgørende. Disse patienter er ofte meget taknemmelige, når de har fået deres gamle smil tilbage og en forbedret prognose.

3) Ekstremt slid af fortænderne ses ikke sjældent på selv yngre voksne . Der kan være flere grunde til disse ekstreme slidskader. Dybe bid og kraftig tyggemuskulatur kombineret med bruxisme fører ofte til for tidlig nedslidning af for-og hjørnetænder, hvor i mod kindtænderne ofte kan være helt intakte. Tilstanden kan forværres betydelig ved overdreven indtagelse af cola eller andre sure drikke eller bullæmi.  28-29-30-31-32-33-34-35-36 

Disse slidskader kan behandles forholdsvis hurtigt og effektivt ved et nøje samarbejde mellem patientens tandlæge og ortodontisten. Først opbygger patientens tandlæge midlertidigt de nedslidte tænder op til normal anatomi med composit. Herved opstår der kun okklusion på incisiverne og der må midlertidigt lægges compositbidklodser på molarerne. Herefter retter ortodontisten tænderne med fast apparatur og sliber løbende af bidklodserne efterhånden som biddet bliver hævet. Lingualt apparatur er meget velegnet til denne type korrektion. Når tandreguleringen er færdig udskifter tandlægen de midlertidige compositopbygninger med porcelæn. 28-29-30-31-32-33-34-35-36 

4) Vækstbetinget kæbeanomali. Forholdsvis få børn udviser ekstreme vækstafvigelser i kæberne, som kan medføre store afvigelser i okklusionen og ansigtets form. Disse patienter kan som oftest først behandles efter afsluttet vækst. Det vil for pigers vedkommende sige omkring 18 års alderen og for drenges vedkommende omkring 20 års alderen. Der er stadig en del voksne, som ikke er blevet behandlet for deres extreme kæbeanomali. Disse behandlinger udføres i et samarbejde mellem specialtandlægen i ortodonti og hospitaltandlægerne. Først udføres en tandregulering med fast apparatur. Her indstilles tænderne korrekt i tandbuerne over den basale kæbeknogle, og derefter opereres kæberne.  37-38-39-40 

5) Når der skal indsættes enkelttands implantater, er det ofte nødvendigt med en ortodontisk forbehandling. Da okklusionen og de naturlige tænders position i kæberne kan ændre sig livet igennem, er det ekstra nødvendigt at skabe de bedst mulige okklusionsforhold forud for indsættelsen af implantaterne. Hvis man f.eks. indsætter et implantat i overkæbefronten på en patient med et stort overbid uden opstøtning af underkæbefronten, risikerer man på længere sigt at se de naturlige tænder langsomt eruptere og ”efterlade” implantatet i en infraposition.  41  En korrektion af overbiddet eller en livslang retention eller begge dele er her absolut nødvendigt.

En tandregulering på voksne varer fra 6 måneder til to år. Behandlingerne varer ofte lidt længere på voksne end på børn. Men på kvinder efter klimakteriet flytter tænderne sig ofte hurtigere end hos børn. Det er ofte mere smertefuldt at få rettet tænder som voksen, idet periodontalmembranen er tyndere og smertefornemmelsen større. Typisk har en voksen patient ømme tænder i to uger, hvor et barn nøjes med en uge.

Der er faktisk ofte en fordel ved denne initiale ømhed i tænderne. De fleste patienter med spændingshovedpine oplever, at hovedpinen momentant forsvinder efter bøjlerne er sat på, idet de ikke bider så hårdt på tænderne mere. Og i de fleste tilfælde kommer spændingshovedpinen ikke tilbage, når biddet er reguleret på plads. Dette er ofte en sekundær gevinst ved en tandregulering, og mange voksne siger efter behandlingen, at alene denne gevinst har gjort det,” det hele værd”. 42-43-44-45 Efter en tandregulering er patienten ofte blevet meget tandbevidst, og glæder sig over sit nye forbedrede smil. Ikke sjældent ses det at patienten pludselig begynder at gøre en hel del mere ud af sit udseende, og ofte er patienten nu ekstra motiveret for eventuelle kroner, broer, implantater og facader. Et godt og tæt samarbejde mellem tandlæge, ortodontist og oralkirurg er af helt afgørende betydning for et godt resultat på længere sigt.

Ofte er tandreguleringen kun en forbehandling til den endelige rekonstruktion af okklusionen og den endelige kosmetiske rehabilitation. Dette interdisciplinære samarbejde kræver, at de enkelte behandlere støtter sig til hinanden og diskuterer muligheder og risici og naturligvis økonomi. Et godt interdisciplinært samarbejde omkring de større behandlinger er utroligt spændende og givende ikke mindst for patienterne.

Hvad koster en tandregulering på voksne? En tandregulering på voksne er ofte mere ressource krævende end en tilsvarende behandling på børn, og man må regne med en længere behandlingstid. Derfor er behandlingerne dyrere og koster fra for de mindre korrektioner 15-20.000,- kr. For de store behandlinger ligger priserne på 30 – 40.000,- kr. og ønsker man keramiske brackets eller lingualt apparatur er priserne højere. Patienter med vækstbetinget kæbeanomali får behandlingen 100% betalt af amterne og de fleste aplasipatienter kan også påregne at få de nødvendige behandlinger betalt af amterne. De øvrige voksne patienter må imidlertid betale det hele selv. Fortsættelsessygekassen, Danmark, yder tilskud til tandregulering. Men det er ganske ubetydelige beløb patienterne kan få her.

Af Specialtandlæge Per Rank, Svendborg